Denne gang fortsætter vi rundturen på MASSHINE og skal tale med tre af de forskere på Aalborg Universitet, der er en del af netværket, for at høre om deres opfattelse af netværket, og også dykke ned i deres forskning i krydsfeltet mellem fag og computationelle værktøjer – forskning, som handler om alt fra teknologipatenter til gamle aviser.

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Computationel SSH - MASSHINE - Aalborg Universitet (AAU)

Klart som blæk – avisprojekt

Johan Heinsen, lektor, SSH-fakultetet, AAU

Kristine Bundgaard, lektor, SSH-fakultetet, AAU

Roman Jurowetzki, lektor, SSU-fakultetet, AAU

Lyt også til:

Episode 19: Konference om computationelle kompetencer i uddannelse

Episode 29: Fremtidens studerende taler digitalsk

Episode 30: Digitalt kompetente kandidater – på tværs af dusinvis af fag

Episode 31: Arkæologi, husdyrvidenskab og molekylær biologi – alle studerende skal have digitale kompetencer

Episode 32: Studerende skal ikke kun være brugere af digital teknologi

Episode 33: Forskere i maskinen - MASSHINE-netværk med fokus på computationelle metoder

Vi har besøgt Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet og talt med både ledelse og undervisere på MIT i Boston. 

Men der er jo også mange forskere, som kan have gavn af at lære om og bruge metoderne – og det sker jo også i et samspil med undervisningen. Så i denne og næste episode tager vi så på besøg på Aalborg Universitet, for at se nærmere på MASSHINE.

Sagt meget kort er MASSHINE et netværk for de forskere på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, der på forskellig måde bruger computationelle metoder i deres arbejde, eller har computationelle metoder som forskningsfelt.

I denne episode ser vi nærmere på selve konstruktionen MASSHINE og formålet med netværket. I næste episode dykker vi så lidt mere ned i noget af den forskning, som netværket er med til at facilitere, og i samspillet mellem metoder og fagfelter.

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Computationel SSH - MASSHINE - Aalborg Universitet

Rasmus Antoft, dekan, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet (AAU)

Rolf Lyneborg Lund, lektor, videnskabelig leder fra MASSHINE-netværket

Anders Kristian Munk, professor, DTU

Lyt også til:

Episode 19: Konference om computationelle kompetencer i uddannelse

Episode 29: Fremtidens studerende taler digitalsk  

Episode 30: Digitalt kompetente kandidater – på tværs af dusinvis af fag

Episode 31: Arkæologi, husdyrvidenskab og molekylær biologi – alle studerende skal have digitale kompetencer

Episode 32: Studerende skal ikke kun være brugere af digital teknologi

I de foregående episoder af podcasten har fokus især været på udfordringen med at ruste studerende til en verden, hvor computationelle værktøjer og metoder er en central del af hverdagen og de faglige kompetencer, uanset om man studerer biologi, antropologi eller litteraturvidenskab.

Vi har besøgt Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet og talt med både ledelse og undervisere på MIT i Boston. 

Men der er jo også mange forskere, som kan have gavn af at lære om og bruge metoderne – og det sker jo også i et samspil med undervisningen. Så i denne og næste episode tager vi så på besøg på Aalborg Universitet, for at se nærmere på MASSHINE.

Sagt meget kort er MASSHINE et netværk for de forskere på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, der på forskellig måde bruger computationelle metoder i deres arbejde, eller har computationelle metoder som forskningsfelt.

I denne episode ser vi nærmere på selve konstruktionen MASSHINE og formålet med netværket. I næste episode dykker vi så lidt mere ned i noget af den forskning, som netværket er med til at facilitere, og i samspillet mellem metoder og fagfelter.

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Computationel SSH - MASSHINE - Aalborg Universitet

Rasmus Antoft, dekan, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet (AAU)

Rolf Lyneborg Lund, lektor, videnskabelig leder fra MASSHINE-netværket

Anders Kristian Munk, professor, DTU

Lyt også til:

Episode 19: Konference om computationelle kompetencer i uddannelse

Episode 29: Fremtidens studerende taler digitalsk  

Episode 30: Digitalt kompetente kandidater – på tværs af dusinvis af fag

Episode 31: Arkæologi, husdyrvidenskab og molekylær biologi – alle studerende skal have digitale kompetencer

Episode 32: Studerende skal ikke kun være brugere af digital teknologi

Episode 7: Folkekultur på Facebook - besøg i det tekno-antropologiske laboratorium

Dette er fjerde afsnit i vores serie om projekter på universiteterne med fokus på digitale kompetencer.

Vi lagde ud hos MIT og hørte om deres såkaldte Common Ground-initiativ. Dernæst besøgte vi i to omgange Aarhus Universitet og hørte om digitalt kompetente studerende både i det store perspektiv og ude på tre af fagmiljøerne på universitetet.

I denne episode tager vi til DTU i Lyngby, hvor man forsøger at tilrettelægge undervisningen af de ingeniørstuderende, så de også får udviklet deres digitale kompetencer – ikke "bare" som brugere af teknologien, men også som skabere.

Indsatsen er sket med inspiration blandt andet fra MIT og fra den konference på AU, som vi fortalte om i episode 19.

Vi taler med Marianne Thellersen, Jan Madsen og Tejs Vegge, som alle tre har været dybt involveret i udviklingen af DTU’s nye tilbud til de studerende.

De fortæller både om tosprogethed, om hvorfor det er vigtigt med computationelle færdigheder for alle de studerende, og hvilke udfordringer der ligger i at opbygge undervisning i den slags digitale kompetencer.

Lyt med!

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Marianne Thellersen, koncern-direktør for Innovation og Entreprenørskab på DTU

Professor Jan Madsen, DTU Compute

Professor Tejs Vegge, DTU Energi

Episode 19: Konference om computationelle kompetencer i uddannelse

Episode 29: Fremtidens studerende taler digitalsk

Episode 30: Digitalt kompetente kandidater – på tværs af dusinvis af fag

Episode 31: Arkæologi, husdyrvidenskab og molekylær biologi – alle studerende skal have digitale kompetencer

Vi dykker ned i hverdagen for at se på, hvordan man, med terminologien fra MIT i Boston som omtalt i episode 29, laver tosprogede kandidater, som både kan tale digitalsk og deres eget fagsprog.

Vi har talt med tre af de undervisere, som er involveret i arbejdet ude på institutterne på Aarhus Universitet, hvor man både skal håndtere undervisernes egne kompetencer, de studerendes forventninger til studiet og teknologiens evige udvikling.

Det er Maria Eskildsen fra Husdyr- og Veterinærvidenskab, Magnus Kjærgaard fra Molekylær Biologi og Felix Riede fra Arkæologi.

De tre undervisere og deres institutter har forskellig baggrund og har studerende med forskellige forudgående interesser og kompetencer, når det handler om computational thinking, men de arbejder omvendt med mange af de samme opgaver og udfordringer, når undervisningen skal integrere digitale kompetencer i vidt forskellige fagmiljøer.

Lyt med!

PS. Hvis man ikke allerede har lyttet de to foregående episoder om universiteternes digitale kompetenceudvikling af de studerende, så kan man med fordel hoppe tilbage i feedet og finde episode 29 (hvor vi besøgte MIT) og episode 30 (hvor vi hørte om de store perspektiver på Aarhus Universitet).

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Maria Eskildsen, Husdyr- og Veterinærvidenskab

Magnus Kjærgaard, Molekylær Biologi

Felix Riede, Arkæologi

Episode 29: Fremtidens studerende taler digitalsk

Episode 30: Digitalt kompetente kandidater – på tværs af dusinvis af fag

Med denne episode fortsætter vi temaet om universiteternes arbejde for at sikre kandidaterne digitale kompetencer og styrke deres evner for computational thinking.

Sidst hørte vi om projektet Common Ground på MIT i Boston, og denne gang tager vi så turen tilbage til de hjemlige himmelstrøg, nærmere bestemt til Aarhus Universitet, hvor man også har gang i en større opgradering af de studerendes digitale kompetencer – for det er naturligvis noget som efterspørges fra mange sider.

Der har været flere relaterede projekter på både fakulteter og institutter, og universitetet ser selvfølgelig også på, hvad der ellers foregår i verden.

Samtidig diskuterer man jo også, hvilke digitale kompetencer der går på tværs af alle fag – eller i hvert fald de fleste – og hvilke lokale justeringer og tilpasninger, der skal ske på de enkelte institutter.

Vi har talt med prodekan Niels Lehmann, der i universitetets uddannelsesudvalg er tovholder på projektet Digitalt Kompetente Kandidater, og med Tina Bering Keiding, som er funktionschef på Center for Uddannelsesudvikling ved Aarhus Universitet.

God fornøjelse!

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Niels Lehmann, prodekan, Aarhus Universitet

Tina Bering Keiding, funktionschef, Center for Uddannelsesudvikling, Aarhus Universitet

Digitalt Kompetente Kandidater

Digital Curriculum

I denne og de følgende fire episoder skal vi op i perspektiv, når det handler om informatik, digitale kompetencer og computationelle metoder.

Vi skal nemlig tage fat på spørgsmålet om, hvad universiteterne gør for at sikre kandidaterne digitale kompetencer og for at styrke deres evner for computational thinking?

I denne episode tager vi først vestpå, nærmere bestemt til det prestigefulde Massachusetts Institute of Technology i Boston (eller rettere i forstaden Cambridge).

Her har man for et par år siden skabt et undervisningsprogram, som hedder Common Ground, "Fælles Grundlag", som handler om at lære f.eks. humanister eller biologistuderende at bruge computationelle værktøjer, men også samtidig er meget fokuseret på at give datalogi- og ingeniørstuderende input fra andre fag.

Vi har talt med Asu Ozdaglar, som leder Common Ground på MIT, og med to af underviserne fra kurset Encoding Culture, Catherine Clark og Ryaan Ahmed.

I de kommende fire episoder, episode 30-33, besøger vi danske universiteter, der også arbejder på at sikre deres kandidater digitale kompetencer.

God fornøjelse!

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

MIT Common Ground

Kurset i "Encoding Culture"

Computational Thinking episode 14 om et tilsvarende projekt i Oslo

I tre interviews med udvalgte oplægsholdere ser vi på, hvordan data aldrig kan forstås som et rent teknisk fænomen, men altid indskriver sig i en større kontekst af kultur, politik, økonomi og sociale forhold.

Det er en forståelse som også afspejles i, at man efterhånden oftere bruger betegnelsen 'datastøttet' end 'datadrevet' ledelse.

Først møder vi Rob Kitchin fra Irland, som har været med i et utal af data-projekter med fokus på såkaldt 'smarte byer', og bagefter kommer it-direktør Morten Lundgaard fra Region Syddanmark, som særlig skal tale om det, man kunne kalde datastøttet sundhed.

Endelig vil Lars Frederiksen fra Aarhus School of Business and Social Science fortælle om nogle af de meget grundlæggende overvejelser, man skal gøre sig, også før man begynder at arbejde med data.

Konferencen fandt sted den 11. oktober 2023, og var arrangeret af Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus School of Business and Social Sciences og TANTlab på Aalborg Universitet, i samarbejde med It-vest.

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Konferencen om datastøttet ledelse

Podcast-episode nr. 24 om sidste års konference om datadrevet ledelse

Rob Kitchin – med masser af info om hans arbejde, projekter, artikler og bøger

Morten Lundgaard, it-direktør i Region Syddanmark

Lars Frederiksen, professor på AU BSS

I de foregående episoder har jeg talt med nogle af oplægsholderne på et seminar om AI i undervisning, som blev afholdt på Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg i slutningen af februar.

I denne episode skal vi så helt ned i praktikken og høre, hvordan man kan bruge værktøjer som ChatGPT i undervisningen, og hvad eleverne tænker om det.

Vi skal på tur til SCU, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, hvor lektor Rune Schmidt underviser i informatik – blandt andet med hjælp fra samtalerobotter, som både kan tjekke programmeringskode og give kreative input til eleverne.

Vi skal også på besøg i undervisningslokalet og høre lidt om, hvad eleverne selv tænker om de nye chatbots.

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

Vision AI – et site med gode råd (og advarsler) om brugen af AI i undervisningen

Runes artikler på Vision AI – om programmering og om at lade ChatGPT opdigte sine egne data

Øvrige episoder om AI og undervisning:

Episode 25: Samtalerobotter, bullshit og eksistentiel trussel

Episode 26: AI udfordrer uddannelse – både læring og bedømmelse må restruktureres

I den første episode talte jeg med to af oplægsholderne fra et seminar om AI i undervisning på Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg.

I denne episode skal vi møde professor Thore Husfeldt fra IT-Universitetet i København – der også holdt oplæg og deltog i debatten på seminaret.

Thore er både fascineret, imponeret og bekymret over at iagttage den hastige udvikling af samtalerobotter, som faktisk er gået meget hurtigere, end han overhovedet kunne forestille sig for bare få år siden.

Han ser en masse muligheder i anvendelsen af de avancerede sprogmodeller, men tror også, at det vil give kæmpestore udfordringer for undervisning og hele vores uddannelsessystem i fremtiden.

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Professor Thore Husfeldt, IT-Universitetet i København

Programmet for AI-seminaret på Chalmers i Göteborg

Øvrige episoder om AI og undervisning:

Episode 25: Samtalerobotter, bullshit og eksistentiel trussel

Episode 27: Robotter i informatikundervisning – bring ”virkeligheden” ind i klasselokalet

I denne og de efterfølgende to episoder sætter vi fokus på AI og undervisning, naturligvis i kølvandet på de seneste måneders voldsomme udvikling af samtalerobotter som ChatGPT og Bing AI.

Vi begynder til et seminar om ChatGPT og uddannelse på Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg. Her blev der stillet både konkrete og perspektiverende spørgsmål om, hvilken indflydelse sprogmodeller og avancerede chatbots kan have på undervisningen.

Det handler om alt fra kreativitet og inspiration til snyd og plagiat – og ikke mindst, hvad det betyder for den måde, vi overhovedet lærer og bliver undervist på.

Endelig diskuterede man på seminaret også, om den aktuelle udvikling inden for samtalerobotter betyder, at vi nærmer os den store vision (eller det store mareridt) om ægte kunstig intelligens på menneskeligt niveau?

Vi talte med to af oplægsholderne, nemlig professor Thomas Hillman, der forsker i brugen af teknologi i undervisning, og professor Olle Häggstrøm, der også er interesseret i det store spørgsmål om mere generel kunstig intelligens, og hvad det kan betyde for vores fremtid.

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Programmet for AI-seminaret på Chalmers i Göteborg

Professor Thomas Hillman, Chalmers

Professor Olle Häggstrøm, Chalmers

Øvrige episoder om AI og undervisning:

Episode 26: AI udfordrer uddannelse – både læring og bedømmelse må restruktureres

Episode 27: Robotter i informatikundervisning – bring ”virkeligheden” ind i klasselokalet

I denne episode besøger vi konferencen om datadrevet ledelse, som fandt sted på Aarhus Universitet den 12. oktober 2022.

Konferencen var arrangeret af It-vest sammen med Aarhus School of Business and Social Sciences og Aalborg Universitet.

Du møder fire af oplægsholderne, som viser spændet i emnet og konferencen – fra de praktiske erfaringer til forskning i globale virksomheders innovation.

Vi lægger ud med Jakob Flohr Kristiansen fra Sydbank, der fortæller om deres arbejde med at bruge data til blandt andet at målrette tilbud til kunderne.

Derefter vil Frans Hammer, næstformand i Danmarks Idrætsforbund, løfte sløret for forbundets visioner om at begynde at indsamle og standardisere data på tværs af forbundets mange specialforbund, klubber og sportsgrene.

Tredje interview er med Line Aaboe Sørensen fra Aarhus Kommune, der giver indblik i arbejdet med at anvende datadrevet ledelse i forhold til borgerne.

Og endelig slutter vi af i det store internationale perspektiv med Nils Fonstad fra MIT, som præsenterer sin forskning i, hvordan datadrevet ledelse kan understøtte udviklings- og innovationsprocesser i både små og store virksomheder.

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Konferencen om datadrevet ledelse

Jacob Flohr Kristiansen, Sydbank

Frans Hammer, Danmarks Idrætsforbund

Line Aaboe Sørensen, Aarhus Kommune

Nils Fonstad, MIT Center for Information Systems Research

I denne episode sætter vi endnu en gang fokus på en håndfuld af oplæggene på konferencen "Digitale modeller i humaniora", som fandt sted i Odense den 3. oktober 2022.

Som man nok kan gætte, så fokuserede arrangementet på, hvordan man kan anvende vidt forskellige digitale metoder i humanistisk forskning – fra tracking af oldgamle lerkrukker til konspirationsteorier og danske nyhedsmedier.

I den forrige episode af "At tænke med maskiner" mødte vi Jens Bjerring-Hansen og Iza Romanowska, der præsenterede to helt forskellige eksempler på anvendelsen af digitale metoder i forskningen – i henholdsvis litteraturens og arkæologiens verden.

I denne episode fortsætter vi med et par eksempler. Rebekah Baglini fortæller om en analyse af nyhedsstrømmen under Corona-nedlukningen, og Tim Tangherlini har blandt andet set nærmere på konspirationsteorier på nettet.

Men vi skal også tale med Sine Nørholm Just om, hvordan det naturligvis er nødvendigt, at man forholder sig kritisk reflekteret til anvendelsen af computationelle metoder i den humanistiske forskning.

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Konferencen Digital models in humanities research – inkl. præsentationer

Rebekah Baglini

Tim Tangherlini

Sine Nørholm Just

HOPE-projektet

ADD-projektet

Læs mere om 'controversy mapping'

Som navnet antyder, så fokuserede arrangementet på, hvordan man kan anvende vidt forskellige digitale metoder i humanistisk forskning – fra tracking af oldgamle lerkrukker over netværksanalyse og konspirationsteorier til kortlægning af bevægelsesmønstrene hos vævere i vikingetiden.

I denne og den næste episode kan man møde fem af oplægsholderne på konferencen.

I første omgang møder vi Jens Bjerring-Hansen og Iza Romanowska, der præsenterer to helt forskellige eksempler på anvendelsen af digitale metoder i forskningen – i henholdsvis litteraturens og arkæologiens verden.

Først fortæller Jens om sit arbejde med analysen af 900 danske og norske romaner udgivet i 1870-1900, og hvordan de udtrykker realismens gennembrud.

Bagefter dykker Iza Romanowska ned i, hvad 'computationel arkæologi' egentlig er for noget, og hvorfor hun synes, at simulationer af oldtidens byer og samfund er det tætteste, vi kommer på en rigtig tidsmaskine!

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Konferencen Digital models in humanities research – inkl. præsentationer

Projektet Measuring Modernity

Jens Bjerring-Hansen

Iza Romanowska

Iza er medforfatter på en bog om 'computationel arkæologi' og digitale modeller

Det er nogle af de store spørgsmål, vi tackler denne gang.

Vi skruer igen tiden tilbage til september 2022, hvor der var konference om AI og humaniora på Aarhus Universitet.

På konferencen kunne man opleve en række oplæg og paneler, som tog temperaturen på den hastige forandring, med udgangspunkt i vidt forskellige aspekter af krydsfeltet mellem AI og humaniora.

Denne gang ser vi nærmere på, hvordan AI, vidensskabelse og læring er genstand for humanistisk forskning – hvor vi i sidste episode så nærmere på analysen af anvendelse af AI i 'kulturel produktion'.

Først fortæller Cathrine Hasse om, hvordan vores arbejde med selvlærende algoritmer måske kan gøre os klogere på, hvordan vi mennesker lærer.

Dernæst ser Robin Auer nærmere på, hvilke begrænsninger der måske ligger i den slags selvlærende systemer, når de ikke har en krop eller er en del af et socialt fællesskab – sådan som vi har og er.

Endelig svinger Peter Danholt sig op i det helt store perspektiv og bruger begreber fra tankerne om Gaia – et planetært, komplekst og fuldstændig integreret system – til at overveje, hvordan vi overhovedet kan forholde os til AI.

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS:

AI and the Humanities-konferencen

Cathrine Hasse

Robin Auer

Peter Danholt

På konferencen AI and the Humanities kunne man i september 2022 opleve en række oplæg og paneler, som tog temperaturen på den hastige teknologiske udvikling med udgangspunkt i vidt forskellige aspekter af krydsfeltet mellem AI og humaniora.

I denne og næste episode af "Computational thinking – at tænke med maskiner" taler vi med en række af oplægsholderne på konferencen.

Vi lægger ud med to eksempler på forskning, der ser på anvendelsen af AI til at lave kulturelle 'produkter'.

Først skal vi tale med Amanda Wasielewski, der har undersøgt AI-skabte falske portrætbilleder – altså fotorealistiske billeder af mennesker, der ikke eksisterer som personer ude "i virkeligheden".

Bagefter ser vi med Pei-Sze Chow på, hvordan Hollywood og den europæiske filmindustri er begyndt at bruge algoritmer til at forsøge at forudsige, hvordan potentielle spillefilm vil klare sig i biograferne – allerede inden man er gået igang med at producere dem.

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS:

AI and the Humanities-konferencen

Amanda Wasielewski

This Person Does Not Exist

Pei-Sze Chow

Cinelytic

Largo AI

Vi begynder i det helt store perspektiv med at se på, hvordan tale, skrift og matematik har revolutioneret vores måde at forstå verden på, op gennem menneskehedens historie, og hvordan computationelle kompetencer nu er igang med at føre til en ny revolution.

Og bagefter dykker vi så ned i hverdagen her i Danmark, anno 2022.

Konferencen var på mange måder en slags midtvejsevaluering, der samlede op på indsatsen i grundskolen og på gymnasier og universiteter indtil nu og samtidig forsøgte at se på, hvad der skal ske fremover med de mange ambitioner om at gøre informatik til en del af vores uddannelser på alle niveauer.

Vi ser på den aktuelle status i både grundskolen, på gymnasiet og universitetet, og skal også høre input fra lærerne, der jo i sidste ende dem, der skal stå for undervisningen i de computationelle kompetencer.

LINKS

Poul Toft Frederiksen – Grundfos Fonden

Mads Joakim Sørensen – Engineer the Future

Martin Ingemann – Egaa Gymnasium

Berit Eika – Aarhus Universitet

Regitze Flannov – Danmarks Lærerforening

Jacob Bendtsen – It-lærerforeningen

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

Det handlede om computere og algoritmer, der manipulerer eller producerer tekst, og favner alt fra maskinoversættelse og avisartikler til poesi og chatbots og meget mere.

Vi begynder med at se nærmere på ‘automated writing’ med en af workshoppens arrangører, professor Mads Rosendahl Thomsen.

Derefter tager vi på besøg hos Tore Rich, der arbejder med automatisk artikelskrivning på Ekstra Bladet, inden vi vender tilbage til Mads for at høre mere om de mest avancerede tekst-algoritmer i dag.

Vi skal også møde tre af deltagerne på workshoppen i Aarhus:

Det er først kunsterne Anders Visti og Kristoffer Ørum, og til sidst er det lektor Ulf Bertelsen fra Aarhus Universitet, der fortæller om forsøget med at vende tingene om og lære algoritmer at læse danske stile.

LINKS

Workshop on automated writing, Aarhus University

Professor Mads Rosendahl Thomsen

Tore Rich – Ekstra Bladet og firmaet InfoDroids

Om GPT-3 – vild sprogalgoritme fra OpenAI

DALL-E 2 – billedmanipulation med AI

Kristoffer Ørum – Recent work

Q & A med Billedkunstner Anders Visti: Alt er data og det kan fermenteres

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

Denne gang graver vi dybt ned i ideen og historien bag ABM. Vi skal nemlig møde Uri Wilensky, der er professor ved Northwestern University i Chicago.

Han er en af pionererne inden for kombinationen af læring og computationelle metoder og har især arbejdet med udviklingen af værktøjer til agentbaseret modellering – f.eks. til at regne på økosystemer med ulve og elge, for nu at tage en case som Uri selv er ret glad for.

Udover Uri Wilenskys eksempler skal vi også se på en håndfuld af de andre forskningsområder, hvor agentbaseret modellering bliver anvendt rundt om i verden, også her i Danmark.

LINKS

Uri Wilensky, Northwestern University

NetLogo

Mere om agentbaseret modellering i episode 9 af denne podcast-serie

Slides og præsentationer fra It-vests konference om digitale modeller i samfundsvidenskabelig forskning

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

Vi skal møde professor David Harel i Israel og høre om hans meget langvarige og udfordrende arbejde med at genskabe en relativt beskeden lille orm som computerkode.

Projektet er en del af det, man kalder en grand challenge – en stor udfordring for videnskaben og datalogien, som måske endda vil være umulig at løse med de værktøjer, vi kender. Så vi er oppe i det høje gear.

Vi skal dog også noget mere hverdagsnært se på, hvordan professor Jasmin Fisher i London bruger computersimulation af biologiske systemer som et værktøj i cancerforskningen – noget som måske en dag også kan føre til en mere effektiv behandling af kræft.

Medvirkende:

Professor David Harel, Weizmann Institute of Science i Israel

Professor Jasmin Fisher, University College London i England

LINKS

Weizmann Institute

Jasmin Fishers laboratorium

Bio Model Analyzer

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

Det handler altså om, hvordan menneske og maskine arbejder sammen inden for læring og uddannelse, og er et sted, hvor Pierre og hans kolleger udforsker brugen af ny teknologi i skolerne – dels som analytisk værktøj til at forstå forskellige aspekter af undervisningen, dels som en metode, der kan bruges til at forbedre undervisningen.

Det kan føre til mange forskellige projekter, f.eks. interaktive byggeklodser eller et særligt mødebord, der kan bruges til at holde øje med, hvem der taler, og hvor meget de taler.

Vi skal dog særligt se nærmere på Dynamico, en start-up, der bruger både robotter og iPads til at tackle udfordringerne for børn med skrivevanskeligheder, og som er udsprunget af et projekt på CHILI.

Ud over professor Pierre Dillenbourg medvirker også Thibault Asselborn fra Dynamico, og vi møder deres kollega Roman Bruegger, som leder den såkaldte  EdTech Collider, en business-accelerator for forskere, iværksætter og andre, som arbejder med ’educational technology’.

LINKS

Computer-Human Interaction Lab for Learning & Instruction ‐ EPFL

Dynamico

EdTech Collider

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

Her arbejder man med at undersøge, hvordan computationelle metoder kan bruges i især fysikuddannelsen, men også hvordan metoderne samtidig grundlæggende ændrer, hvordan man overhovedet underviser.

Anders Malthe-Sørenssen er nemlig af den opfattelse, at den traditionelle tætte kobling mellem matematik og fysik gør det svært at løse “rigtige” problemer og begrænser de studerendes mulighed for at tænke problemløsende og kreativt.

Ud over Anders møder vi også hans kollega Tor Ole Odden, der især arbejder med såkaldte computationelle essays – en slags projektrapporter, der kombinerer tekst med kode i både beskrivelsen, undersøgelsen og løsningen af et givet problem – f.eks. hvad der ville ske, hvis man kunne vende tyngdekraften om ...

Endelig medvirker Karl-Henrik Fredly, der er studerende på Institut for Fysik ved Oslo Universitet.

LINKS

CCSE - Center for Computing in Science Education

Computationelle essays – masser af eksempler

Anders Malthe-Sørenssen

Tor Ole Odden

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

I første episode fortæller vi om de mange spændende emner, der er på vej, fra computersimulerede orme over kræftforskning til mødeborde, der lytter efter, hvem der taler, men der bliver også tid til at trække tråde tilbage til sæson 1 og 2 og til at rammesætte det større perspektiv for informatikken og den computationelle tankegang.

Vi er glade for at være tilbage igen og håber, at podcasten og de internationale forskere kan tjene til både oplysning og inspiration, og at podcastserien kan være med til at danne og forstærke netværk mellem undervisere og forskere, der bruger eller ønsker at bruge computationelle metoder og modeller i hverdagen.

I episoden medvirker Michael E. Caspersen, direktør for It-vest og adjungeret professor ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet.

LINKS

Michael E. Caspersen, direktør for It-vest og adjungeret professor ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet

Tidligere episoder af podcastserien om "Computational thinking - at tænke med maskiner"

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

Målet med Tekforsøget, som vi kalder det for nemheds skyld, er at undersøge, hvordan man på alle klassetrin kan undervise i mange forskellige aspekter af elevernes teknologiforståelse, fra techgiganternes indflydelse til helt grundlæggende programmering.

En central del af forsøget er fokus på fire grundlæggende kompetencer: digital myndiggørelse, teknologisk handleevne, computational thinking og digitalt design og designprocesser.

Forsøget afprøver to modeller for arbejdet med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning: dels som selvstændigt fag, dels som undervisning integreret i eksisterende fag. Altså både SOM fag og I fag.

I denne episode kommer vi dog primært til at høre om eksempler på anvendelsen af teknologi som en del af andre fag - dansk, matematik og så videre - og vi skal både høre om fotosyntese, cykelhjelme og intelligente skolemøbler.

I episoden medvirker Maria Damlund fra Hornbæk Skole og Mark Krogh Holler fra Sofiendalskolen i Aalborg.

“Computational thinking - at tænke med maskiner” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.

LINKS

Teknologiforståelse i Folkeskolen 

Hornbæk Skole: Teknologiforståelse 

Sofiendalskolen i Aalborg 

Maria Damlund 

Mark Krogh Holler

Denne gang skal vi se på, hvordan tilsvarende modeller også kan bruges i det, man kunne kalde lidt blødere fag, hvor der i hvert fald traditionelt er et større fokus på kvalitative snarere end kvantitative metoder, især når det gælder humaniora.

Vi besøger projektet Modeller og computational thinking i gymnasiefag (MCTIG), der allerede har gennemført kurser, hvor lærere selv har arbejdet med udvikling af modeller sammen med programmører, der har hjulpet med at virkeliggøre modellerne i NetLogo.

Ligesom i naturfagene har man arbejdet efter den tilgang, man kalder Code-Model-Content. Ideen med CMC er at have et dynamisk flow i undervisningen, frem og tilbage mellem det faglige indhold, modellen og dens agenter, og så den kode, der ligger bag.

Udover projektleder Morten Damsgaard-Madsen fra MCTIG og Egaa Gymnasium, så skal vi også høre om konkrete erfaringer fra undervisningen.

Louise Wulff og Kirsten Skjoldborg fra Bjerringbro Gymnasium fortæller om deres ligestillingsmodel, og fra Holstebro Gymnasium og HF fortæller Christian Smith og Jesper Buchgraitz om deres plantagemodel.

“Computational thinking - at tænke med maskiner” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.

LINKS

MCTIG-projektet på Center for Computational Thinking & Design  

Baggrund om CMC-tilgangen 

Et udvalg af modeller og cases til samfundsfag og humaniora

Morten Damsgaard-Madsen

Louise Wulff og Kirsten Skjoldborg, Bjerringbro Gymnasium

Christian Smith og Jesper Buchgraitz, Holstebro Gymnasium og HF

Fokus er især på den såkaldte CMC-tilgang, der sætter Code, Modelling og Content i en slags dynamisk sammenspil, så eleverne både lærer noget om kode, om hvordan modeller fungerer, og - naturligvis - om det faglige indhold.

Det handler om at skabe et balanceret flow mellem det faglige indhold, en model af et fænomen, og så koden bag modellen, som lærere og elever kan tilpasse og omprogrammere.

Samtidig åbner brugen af modellerne også for nye typer af dialog og samarbejde mellem både lærere og elever.

I episoden medvirker Line Have Musaeus og Keld Nielsen fra Aarhus Universitet, Solveig Skadhauge fra Nærum Gymnasium og Eigil Dixen, pensioneret rektor for Egaa Gymnasium.

“Computational thinking - at tænke med maskiner” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.

LINKS

Line Have Museaus, Aarhus Universitet

Keld Nielsen, Aarhus Universitet

Solveig Skadhauge, Nærum Gymnasium

Danske Science Gymnasier

CTiMNAT på Center for Computational Thinking & Design

Epidemier, klimamodeller og mange andre NetLogo-eksempler fra CTiMNAT

De kan generelt være nyttige, hvis man gerne vil forstå et fænomen, men hvis det handler om adfærd, så er såkaldte agentbaserede modeller særligt velegnede - også til brug i undervisningen, fortæller Arthur Hjorth fra Aarhus Universitet.

Agentbaseret modellering arbejder med en hel masse virtuelle agenter, der er udstyret med forprogrammerede egenskaber og opførsel. Agenterne kan være mennesker, molekyler, fugle eller hvad man nu har behov for. Så kan man sætte dem til at gøre, hvad de nu gør, inden for de rammer man har opstillet - og se, hvad der sker.

Jonas Ørbæk Hansen fra Silkeborg Gymnasium fortæller f.eks. om, hvordan han bruger agentbaseret modellering til undervisningen i kernefysik.

Udover agentbaserede modeller skal vi også løfte tingene helt op i perspektiv og høre om, hvordan modeller kan hjælpe med at forstå, hvordan mange ting i vores hverdag og verden fungerer som komplekse systemer.

Det handler om nogle af de egenskaber, der kendetegner komplekse systemer - som f.eks. feedback loops og tipping points - og som vi møder overalt - både i den naturlige verden og i de menneskeskabte systemer i samfundet.

Journalist Peter Hesseldahl håber, at der også i fremtiden vil blive undervist i den slags systemforståelse i skolerne.

Podcast-serien “Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Vært er Anders Høeg Nissen.

LINKS

Arthur Hjorth, Aarhus Universitet

Peter Hesseldahl, Mandag Morgen

Jonas Ørbæk Hansen, Silkeborg Gymnasium

Agent-baseret modellering - baggrund på Wikipedia

Center for Computational Thinking & Design

I denne episode tager vi først og fremmest en optakt til sæson 2 - med baggrund, perspektiv og et par teasere.

Vi skal have en genopfriskning af, hvad det nu lige er med computationelle metoder, se lidt tilbage på, hvad vi talte om i første sæson, og på hvad det større perspektiv er for computational thinking, modeller og systemforståelse.

Så velkommen - eller velkommen tilbage til podcasten, hvor vi denne gang er i selskab med direktør Michael Caspersen fra It-vest, som også er adjungeret professor netop i Computational Thinking ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.

Podcast-serien “Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Vært er Anders Høeg Nissen.

LINKS

“Computational thinking - at tænke med maskiner” - sæson 1  

Michael E. Caspersen 

Her finder man forskere fra såkaldt “bløde” fag som antropologi, sociologi, filosofi og så videre, der dog allesammen arbejder med programmering og computationelle metoder.

For tiden ser folkene på laboratoriet meget på data fra Facebook, som de udforsker på forskellige måder. Et af projekterne ser f.eks. på data om events og arrangementer rundt om i byerne og på, hvordan en række områder i byen tiltrækker forskellige Facebook-brugere med forskelligt politisk tilhørsforhold.

Vi skal også lege med Emoji-maskinen - en slags spil, hvor mennesker kæmper mod neurale netværk for at se, hvem der er bedst til at gætte, hvilke emojis der er blevet brugt i kommentarer på Facebook. 

I episoden medvirker lektor Anders Kristian Munk, der er leder af Teknoantropologisk Laboratorium på Aalborg Universitet, og ph.d.-studerende Asger Gehrt Olesen, også fra Aalborg Universitet.

“Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.

LINKS

Anders Kristian Munk

Asger Gehrt Olesen

Teknoantropologisk Laboratorium - TANTlab

Søren Brunak ser blandt andet på, hvordan analyse af alt fra gendata over røntgenbilleder til patienternes sygdomshistorie kan hjælpe lægerne med at forudsige risikoen for forværring af en sygdom eller ligefrem risikoen for, at en patient dør.

Vi skal også tale med Jonas Moll, der er direktør i startup-virksomheden Vital Beats. De arbejder med analyse af data fra pacemakere og laver såkaldte beslutningsstøttesystemer til hjertelæger. Systemerne hjælper lægerne med at prioritere deres behandling på de patienter, som er i størst risiko for at få det værre.

Både Søren Brunak og Jonas Moll arbejder i virkeligheden med en vision om et fremtidigt sundhedsvæsen, der har mere fokus på forebyggelse end behandling, men som også i langt højere grad kan give personlig behandling, når det kræves.

I episoden medvirker Søren Brunak, professor i sygdomssystembiologi ved Københavns Universitet, og Jonas Moll, CEO i Vital Beats.

“Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.

LINKS

Professor Søren Brunak

Disease Systems Biology

Vital Beats

Jonas Moll, CEO Vital Beats

Det er nogle af spørgsmålene, man udforsker, når det handler om brugen af computationelle metoder i litteraturvidenskabens verden.

I denne episode af Computational thinking-podcasten besøger vi professor Mads Rosendahl Thomsen på Aarhus Universitet.

Han har som litteraturvidenskabsmand i mange år interesseret sig for bøger og kultur, der handler om digitale eller teknologiske fænomener, og samtidig været interesseret i brugen af digitale værktøjer i sin forskning.

Vi skal også på udflugt til Kulturarvsclustret, også kendt som Danmarks mindste supercomputer, der bliver brugt til forskning i humaniora og store datamængder fra aviser, websider, radio og tv.

I episoden medvirker professor Mads Rosendahl Thomsen fra Aarhus Universitet samt specialkonsulent Per Møldrup-Dalum og storage manager Jens Henrik Jensen fra Det Kongelige Bibliotek.

“Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.

LINKS

Mads Rosendahl Thomsen

Episode 4 om humanister med algoritmer

Kulturarvsclustret (KAC) - forskning i store kulturelle datamængder

På Aarhus Universitet har man for alvor omfavnet digitaliseringen i arbejdet også med humanistiske videnskaber, og man finder her blandt andet et helt laboratorium, der både samarbejder med forskere og udvikler egne værktøjer og projekter. Det hedder Center for Humanities Computing.

Her arbejder man sammen med en række forskere fra humaniora om vidt forskellige projekter - fra nyhedsflows over litteraturanalyse til Grundtvig-chatbots.

De computationelle metoder giver mange nye muligheder, men kan selvfølgelig også være udfordrende. Det handler både om at have forståelse for de digitale værktøjer, sætte teams sammen på den rigtige måde - og overhovedet at få digitaliseret kulturens objekter, så de kan data-behandles.

Hvad angår digitaliseringen og tilgængeliggørelsen, så er det noget, man også har erfaringer med på Statens Museum for Kunst, SMK, hvor Jonas Heide Smith og hans kolleger har brugt både tekstanalyse og billedgenkendelses-algoritme i arbejdet med at katalogisere kunsten.

I episoden medvirker Kristoffer Nielbo, der er lektor og leder af Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet, og Jonas Heide Smith, der er leder af den digitale enhed på Statens Museum for Kunst.

“Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.

LINKS

Center for Humanities Computing

Kristoffer Nielbo

SMK Open:

Jonas Heide Smith

Professor Bjørk Hammer fra Aarhus Universitet forsker i, hvordan atomer opfører sig, når de møder omgivelserne helt ude i overfladen af et materiale.

Det betyder blandt andet, at han laver computersimulationer af de kvantefysiske fænomener, som styrer atomernes positioner og interaktioner.

En af fordelene ved at lave computersimulationer, sammenlignet med eksperimenter i den fysiske verden, er at man kan nøjes med at arbejde med lige præcis det nødvendige antal atomer.

En anden fordel er, at man har langt større frihed til at forestille sig mulige scenarier eller lave hypoteser om, hvordan verden hænger sammen. 

I nogle sammenhænge kan det måske virke lidt angstprovokerende at skulle overlade i hvert fald dele af sin forskning til algoritmerne, men sådan ser Bjørk ikke på tingene. Han oplever det som helt fantastisk at få nye værktøjer, som kan hjælpe med at lave ny forskning.

Nogle gange kan man lave sine atomsimulationer på en forholdsvis almindelig computer, men andre gange må man tage det tunge skyts i brug og køre beregningerne på rigtige supercomputere. Og så er det jo heldigt, at Aarhus Universitet faktisk har supercomputeren Grendel stående i kælderen. Vi ser nærmere på udstyret.

I episoden medvirker professor Bjørk Hammer og chefkonsulent Niels Carl W. Hansen, begge fra Aarhus Universitet.

LINKS

Bjørk Hammer

CSCAA: Centre for Scientific Computing in Aarhus

Podcasten er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB

Besøg podcast-serien på vores hjemmeside.

Vi skal møde professor David Dreyer Lassen, der er centerleder på Center for Social Data Science på Københavns Universitet, og Morten Axel Pedersen, der er professor samme sted.

De fortæller om, hvordan kolossale datamængder og nye værktøjer nu for alvor er ved at påvirke den måde, man laver forskning på, både i samfundsfag og antropologi.

Det handler f.eks. om et forsøg med at blive klogere på, hvad der gør, at en fest opleves god - eller omvendt, som møgkedelig.

Her har forskerne kombineret observationer fra en fest på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, med data fra de deltagende studerenes mobiltelefoner - som kunne vise, hvem de var i nærheden af, og hvem de kommunikerede med på digitale platforme, mens de var til fest.

Metoder som machine learning kan altså hjælpe med at strukturere og finde mønstre i data - men det er stadig nødvendigt med “gamle” kompetencer som kvalitative interviews og kildekritik.

LINKS

David Dreyer Lassen, centerleder ved Center for Social Data Science, Københavns Universitet

Morten Axel Pedersen, professor ved Center for Social Data Science, Københavns Universitet

SODAS - Center for Social Data Science

Forskningsprojektet Social Fabric

Forskningsprojektet DISTRACT

Podcasten er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB

Besøg podcast-serien på vores hjemmeside.

I første episode ser vi på, hvad computational thinking er, og hvorfor det er vigtigt at kunne forstå - og vi ser på, hvordan begrebet indskriver sig i en større sammenhæng, både i undervisning, i forskning og i vores samfund generelt.

I den industrielle tidsalder blev læse-, skrive- og matematikkompetencer anset for fundamentale og nødvendige for alle for at kunne lære, agere og udmærke sig inden for alle fag i skolen og professioner i arbejdslivet.

I det 21. århundrede skal disse tre fundamentale kompetencer suppleres med en fjerde - informatik.

I denne sammenhæng taler vi ud over informatik også mere specifikt om computational thinking eller ‘computationelle metoder’ - brugen af digitale, computerbaserede kompetencer og værktøjer f.eks. i uddannelse eller forskning. Det er værktøjer, der både kan anvendes til erkendelse og til at udtrykke sig - og som nogle gange næsten kan opleves som en ny sans.

Michael Caspersen, der leder It-vest, sætter begrebet og metoderne i perspektiv, og professor Søren Brunak fra Bioinformatik på Københavns Universitet fortæller om sine mangeårige erfaringer med at bruge computationelle metoder i sit arbejde.

Vi skal også besøge Malte von Sehested på Future Classroom Lab under Center for Undervisningsmidler, der fortæller om, hvordan computational thinking allerede tidligt kan integreres i undervisningen på mange måder.

LINKS

Michael E. Caspersen, direktør for It-vest - samarbejdende universiteter.

Søren Brunak, professor og forskningsleder ved the Disease Systems Biology Program ved Københavns Universitet.

Malte von Sehested, it-didaktisk konsulent ved Future Classroom Lab ved Center for Undervisningsmidler på Københavns Professionshøjskole

Rapporten Computational thinking - hvorfor, hvad og hvordan? - udgivet af It-vest med støtte fra VILLUM FONDEN.

Podcasten er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB

Besøg podcast-serien på vores hjemmeside.