Vi snubler denne gang over noget, der ved første øjekast ligner en queer-roman fra starten af det 20. århundrede.

Det er første bind i den noget oversete romanserie om Familien Thibault: Det grå stilehæfte.

Litteraturformidler og bogblogger Anne Cecilie Holk Dehon er med som gæst og hjælper os sikkert igennem romanen, der byder på flere overraskende scener.

Det grå stilehæfte er romanen om de to unge drenge, Jacques Thibault og Daniel de Fontanin, som sammen stikker af fra deres familier i Paris. De tager til Marseille, hvor deres venskab kommer på uventede prøver. Hjemme i Paris er deres fælles notesblok kommet i de forkerte hænder. En eftersøgning sættes i gang og de to drenges skæbne skal besegles.

Vi taler (primært) om Det grå stilehæfte og vender derudover:

• En fransk Gjellerup
• At løfte en sofa op på fjerde
• At læse sine børns private sms'er
• Platons symposion og dyrebare venner.

Går du tit og nynner sange som: du Gard har tændt millioner af stjerner, du Gard med alt det der var dig eller du Gard den eneste jeg holder af? Så er det her afsnit lige noget for dig!

Roger Martin du Gard vandt Nobelprisen i litteratur 1937

Illustration: Sanna Kullin

USA’s historie bliver i Eugene O’Neills hænder pakket ind i et af antikkens største værker: Orestien af Aischylos. Men holder det i byretten?

Sammen med kunstner, forfatter, oversætter (med mere) Pernille Kaufmann gør vi os til smagsdommere over stykket, der havde urpremiere i 1931.

Sagsakterne fortæller følgende historie:

Ezra Mannon kommer hjem fra Den Amerikanske Borgerkrig i 1865. Hjemme har hustruen Christine taget sig en elsker med hvem, hun planlægger at myrde Ezra. Datteren Lavinia, der har en (for) stærk kærlighed til fader Ezra, opdager komplottet og vil hævne Ezras død. Da sønnen Orin også kommer hjem fra krigen, går alt op i hat og briller. Orins (for) stærke kærlighed til mor Christine skubber ham ud over en emotionel afsats, og snart er alle karakterer hvirvlet ind i en hævn, der løber løbsk.

Mens vi voterer, taler vi blandt andet om:

• Charlie Chaplins datter
• Når mænd græder
• Mor(d)
• Store bryster

Trænger du til en lille time i selskab med Danmarks mest uaktuelle podcast? Så lyt med!

Eugene O’Neill vandt Nobelprisen i litteratur 1936

Illustration: Sanna Kullin

Det her er en basker, der trækker tråde til mange af populærkulturens store klassikere.

Bogen vrimler med karakterer og plottråde. Vi forsøger at udkrystallisere de vigtigste, der kredser om følgende tema:

June Forsyte bliver forlovet med den unge arkitekt Phillip Bosinney - og det skal fejres. Derfor mødes hele slægten til en stor fest, som bliver startskuddet på et drama, der særligt involverer Soames Forsyte, hans henrivende hustru Irene og de to forlovede, June og Bosinney. Snart er hele familien draget ind i den skæbnesvangre saga!

Romanen vendes og drejes, hvilket blandt andet bringer os ind på:

• Livet i øvrigt
• Serieformatets fødsel
• En drøm om et landsted
• Når det, bogen vil have en til at tro, er det der sker
• Mellemspil

Er du gal efter litteratur fra Great Britain, når det er som greatest? Så lyt med!

Illustration: Sanna Kullin

John Galsworthy vandt Nobelprisen i litteratur 1932

I selskab med Emilie Bessing, drager bogklubben igen til Italien, hvor vi denne gang skal hilse på Pirandello og romanen Salig Mathias Pascal.

Det er et vaskeægte mareridt at redegøre for de forskellige karakterer og deres relationer i romanen. Men her kommer et kvalificeret bud.

Vores hovedperson Mathias Pascal lever kort sagt tre liv:

Han vokser op i en italiensk landsby, hvor en skurk, der kaldes Muldvarpen, snyder familien Pascal for en masse penge. Mathias gør den unge Oliva gravid, selvom hun er i et forhold til Muldvarpen. Parallelt med det gifter han sig med Romilda, som han også gør gravid, selvom hans gode ven Pomino er meget forelsket i hende. Men glem det, for det er først nu, handlingen begynder.

Mathias tager til Monte Carlo og vinder en masse penge, samtidig med, at en stakkels mand, der har begået selvmord i hjembyen, identificeres som Mathias Pascal.

Mathias ser det som sit snit til at begynde en ny tilværelse under navnet Adriano Meis. Ad omveje ender han i Rom, hvor han får et værelse hos en familie. Udlejerne er Paliari (som går meget op i mysticisme) og Adriana. De to er far og datter. Derudover bor der en falleret tante og en klaverlærerinde i lejligheden. Ud af det blå dukker den skidne svoger/svigersøn Papiano op fra Napoli og fucker alle op.

Herfra bryder et kaos løs, der blandt andet involverer et spil ånden i glasset, en konflikt med en spansk maler og et spøgelses genkomst.

Forvirrende? Ja for fa'en.

Lyt med, når vi blandt andet kommer forbi:

• Pirandello: bagud på point inden læsning
• En fortæller på spektret
• 82.000 lire
• Gymnasiefest i Lemvig
• Oscar Wilde

Vil du tage vare på det ene liv, du har? Så lyt med!

Luigi Pirandello vandt Nobelprisen i litteratur 1934

Illustration: Sanna Kullin

Hovedpersonen George F. Babbitt fra Sinclair Lewis' gennembrudsroman gav anledning til et helt nyt begreb, der indkapsler den forfængelige (amerikanske) spidsborger.

Det var et lille skridt for Nobelpriskomitéen, men et stort spring for USA's litteraturhistorie, da Sinclair Lewis som den første fra 'Land of the free' vandt Nobelprisen i litteratur i 1930.

For at få greb om Den Amerikanske Roman er bogklubben i dette afsnit rejst til Thy for at møde litteraturformidler og journalist Michelle From Hoxer.

Romanen handler om Babbitt, der lever et umådeligt småborgerligt liv i byen Zenith. Han er ejendomsmægler (/-spekulant) og færdes blandt andre borgerlige mænd i byens loger. Men Babbitt savner nu mening og indhold i sin polerede tilværelse. Det bliver begyndelsen på en midtvejskrise, der tager ham gennem en affære, et ophold blandt byens boheme-eksistenser, en friluftstur til Maine og trøst til en kammerat, som skyder sin kone. Til sidst falder Babbitt til patten og lander præcis der, hvor han startede. Eller hvad? Det er der lidt uenighed om i bogklubben.

Undervejs i samtalen runder vi blandt andet:

• Disse breve ender med tårer
• Klovn-serien som bog
• Gæstehåndklæder på toilettet
• Babbitt møder Hærværk
• En amerikansk roman

Du vil vel ikke være en rigtig Babbitt, der kun lytter til Mørkeland og Her Går Det Godt? Få lidt edge og lyt med her!

Sinclair Lewis vandt Nobelprisen i litteratur 1930

Illustration: Sanna Kullin

De er skrevet af manden, der trodsede Nobelprisens naturlove og – som den eneste nogensinde – modtog prisen efter sin død. Nemlig den tidligere permanente sekretær for Det Svenske Akademi: Erik Axel Karlfeldt.

Noget så ekstraordinært kalder på et afsnit, hvor vi giver afkald på princippet om kun at læse på dansk. Derfor læser vi Karlfeldt på svensk, idet vi dykker ned i Fridolins Visor.

En digtsamling skrevet af den fiktive Fridolin, der er en studeret mand af bondeslægt. Det er en karakter, som forfører halvdelen af bogklubben, mens den anden halvdel ikke rigtig køber hans "jeg-er-både-bonde-og-akademiker"-attitude.

Vi udpeger de stærkeste digte fra samlingen og får dem læst højt af svenske stemmer.

Lyt med når vi blandt andet taler om:

• "The poetry of Erik Axel Karlfeldt"
• En glad og munter Glenn Bech
• POV: Det svenske folk: en smørcreme der skiller
• Far skyder papkasser med gevær
• Konkollegaer

Poesi på svenska?! Ja! Detta vill du inte missa!

Tak til digtoplæserne:

I älgtiden (Sara Svensson og Hampus Carlsson) Ormvisa (Hampus Carlsson) Intet är som väntanstider (Sara Svensson) Dalmarsch (Samuel Eriksson)

Er det svært at følge med i oplæsningerne? Du finder alle teksterne, vi taler om, her.

Erik Axel Karlfeldt vandt Nobelprisen i litteratur 1931

Illustration: Sanna Kullin

Stykket handler om den unge, smukke og rige Mariana, der har to ivrige bejlere: Daniel og Don Pablo. På hver deres måde forsøger de at gøre kur til den henrivende kvinde, der i begyndelsen holder dem begge hen.

Som stykkets komiske indslag møder vi den lalleglade arkæolog Don Castulo, som går rundt med Luciano, der er svært betaget af Castulos hustru, Clara. Hvilket Castulo mistolker som interesse for arkæologi. Men det er i virkeligheden pisse ligegyldigt for stykket.

For inden dramaet er omme, kommer der afsløringer, som kaster Mariana ud i et umuligt valg. Og snart bliver vi vidne til en tragedie, der trækker tråde til en dyster fortid!

Hvis du vil forstå, hvordan det hele hænger sammen, så lyt med, når vi blandt andet taler om:

• Spaniens Bjarne Corydon
• Hvad er "vi" for noget?
• Glorificering af femicide
• Den mejikanske samling
• En forhammer lige i skalle

"Men hva' fa'en?!" tænker den opmærksomme lytter nok, "Echegaray vandt nobelprisen i 1904 sammen med Frédéric Mistral – hvorfor taler I om ham nu?!".

I "Opstøvet"-afsnittene samler vi op på de forsvundne og oversete forfattere, hvor det har været vanskeligt at opstøve bevarede værker. Det er om forfattere så forsømte, at tilmed vores selvbestaltede Nobel-kommission har overset dem. Mere om det i afsnittet.

José Echegaray vandt Nobelprisen i litteratur 1904

Illustration: Sanna Kullin

Der kommer udsving i de ellers rolige temperamenter, når vi i denne sæsonafslutning ender i et meget afdæmpet litterært håndgemæng. Der er nemlig uenighed om flere placeringer på listen.

Mens vi drøfter kvaliteten af de forskellige værker, kommer vi blandt andet forbi:

• Et brev fra Bernard Shaw
• Paulo Coelho = lort
• En meget overraskende 1'er
• 120 års litterært flow-tv
• Banal verdensberømmelse

Vil du gerne have 10 års nobelprislitteratur kogt ned til en halv time? Så er dette afsnittet, du ikke må gå glip af!

Heldigvis er der mange guldjægere, der er ved at opdage den litterære rigdom, som Deledda har efterladt.

Jeppe Bremann fra forlaget Multivers er med som kyndig gæst, når vi tager fat i et af de ganske få værker, som findes på dansk.

Nuvel det er måske lidt gammeldags, og ja det er da lige vel mættet med kristne paroler. Men kan hun skrive, så det rusker? Assoluto!

"Men hvad handler bogen så om?!" Cirka dette:

Basileus Bacai er død. Han har tilsyneladende ikke efterladt sig et testamente, hvorfor hans pæne formue falder i hænderne på broderen, Sebedeus. Tilbage sidder Basileus' kæreste, Lia, og deres uægte søn, Salvatore, med en lang næse og en tom bankbog. Arven skaber intriger og konflikter mellem Lia og familien Bacai.

Uforklarlige ulykker begynder nu at ramme arvingerne. Særligt slemt er det, da Sebedeus' søn, Bellia, bliver bidt i hånden af sin hest. Han bliver syg, og må rejse til havet med sin mor for at blive rask. Mystikken, konflikterne og følelserne når sit klimaks i de sidste scener, hvor et plottwist ligger og lurer!

Lyt med, når vi blandt andet taler om:

• En kvinde i en mands sjæl
• Enhver jysk landsmands drøm
• Har Elena Ferrante glemt Deledda?
• En hilsen i sølvramme fra Il Duce

Siger du grazie til et stykke med Grazia? Så lyt med!

Grazia Deledda vandt Nobelprisen i litteratur 1926

Illustration: Sanna Kullin

Den franske stjernefilosof Henri Bergson satte sig for at analysere sig frem til svaret. Eller rettere: han satte sig for at finde ud af, hvad der gør, at noget er sjovt.

Kernen i Bergsons teori går ud på, at komik opstår i det øjeblik, vi møder noget mekanisk og stift, hvor vi forventer noget menneskeligt og fleksibelt. Men hvad betyder det overhovedet? Og holder den i byretten godt 100 år senere?

Det (og meget andet) diskuterer vi i dette afsnit, hvor vi har herligt besøg af Caroline Enghoff.

Måske har du siddet og klukket på blaagaardens instagramprofil, hvor du finder litteratursjov og meme's ad libitum. I så fald kender du Carolines humor, for det er hende, der står bag indholdet på profilen.

Sammen går vi i kødet på Latteren fra år 1900. En usjov bog, som ødelægger din humor. Men måske bliver vi også en lille smule klogere.

Undervejs taler vi blandt andet om:

• Jesper Buch på Caminoen
• En spand med griseblod
• Joykill og krænkelse
• Gøg og Gokke for marsmænd
• Lars Løkkes nye pibe-grimasse

"Hvad fanden griner du ad?!", har en aggressiv mand måske råbt dig i ansigtet engang. Lyt med og få et fiffigt svar til næste gang det sker!

Henri Bergson vandt Nobelprisen i litteratur 1927

Illustration: Sanna Kullin

En forfatter, der blev en af sin tids største litterære stjerner, men som alligevel aldrig blev helt tilfreds med tilværelsen.

Tilfredse er vi derimod, for med som gæst i dette afsnit er Agus Djaja Soewarta, der til dagligt er lektor på litteraturvidenskab på Københavns Universitet. I fællesskab taler vi om romanen, der forløber nogenlunde således:

Gustav von Aschenbach - en stor og anerkendt forfatter - går tur i München og indser, at han trænger til at rejse væk. Ad omveje havner han i Venedig, hvor han bliver besat af den skønne polske dreng Tadzio. Mens Aschenbachs besættelse vokser, spreder en faretruende sygdom sig i byen, og snart står han over for flere afgørende valg.

Kom med på en filosofisk tour de force, inden vi for alvor dykker ned i værket. Undervejs kan du blandt andet høre om:

• Poul Krebs
• Schopenhauer og Nietzsche
• Angsten for aldring
• Fuld på Oslofærge-måden
• Børnetime i livmoderen
• En kuvert med guldkorn

Råber du 'Halleluja', når det regner med Mann? Så bør du i den grad lytte med!

Thomas Mann vandt Nobelprisen i litteratur 1929

Illustration: Sanna Kullin

Et godt bud kunne være Reymonts bogserie Bønderne.

Vi har læst første bind, Høsten, der byder på armod, vold, intriger og elendighed side op og side ned.

Kort fortalt handler Bønderne om storbonden Boryna, der er blevet enke. Efter en kort – meget kort – sorgperiode skal han finde en ny hustru. Og hvorfor ikke landsbyens skønneste kvinde, den unge Jagna? Hvad Boryna ikke ved er, at hans søn Antek også har et godt øje til Jagna. Er der mon drama i vente? Oh yes!

Vi taler om bogen og vender i den forbindelse blandt andet:

• 00'ernes syge skønhedsideal vs. polsk bondekone
• Irrelevante sideplots og tomgang ad libitum
• Unge mænd med en forretningsidé
• Et garnnøgle af had og fjendskab

Bønderne blev filmatiseret i 2023 og var med i opløbet om en Oscar. Hvis du hellere vil have bogen som film, så finder du den på Filmstriben her.

Er forårssolen for skarp? Savner du efterårsregn og -rusk? Så bør du virkelig lytte med!

Władysław Stanisław Reymont vandt Nobelprisen i litteratur 1924

Illustration: Sanna Kullin

Er det litteraturhistoriens største selvmål? Måske.

Cirka 20 år senere fik hun i hvert fald Nobelprisen i litteratur for sin kraftfulde skildring af nordisk liv i middelalderen.

I selskab med Urd Hansen fra forlaget Ranunkel ser vi dog nærmere på, hvad der kom ud af den dorske kommentar fra forlaget. Vi drøfter nemlig Sigrid Undsets take på genren "moderne samtidsroman", når vi læser debutværket om Marta Oulie.

Det er en bittersød roman om et kvindeliv, som det tog sig ud omkring år 1900 - og som det på mange måder tager sig ud i dag.

Vi taler blandt andet om:

• At lyve i sin dagbog
• At blive elsket eller forstået
• "I vores lille to-værelses lejlighed..."
• Tip: Forventningsafstem inden børn og boliglån!
• Esther Perel og hvorfor du ender med at være utro

Vil du ud på floor, når det går "Unds Unds Undset"? Så lyt med!

Sigrid Undset vandt Nobelprisen i litteratur 1928.

Illustration: Sanna Kullin

Det er i hvert fald historien om Kong Pygmalion fra den græske mytologi. Og det er herfra Shaw har hentet titlen til sit drama, der blev uropført i 1913.

Sammen med Niels Løkkegaard Bjerre, der er redaktør på litteraturmagasinet Standart, dykker vi ned i stykket, der ligner 1910'ernes Pretty Woman.

Den korte gengivelse er cirka således:

Blomsterpigen Eliza Doolittle møder under tumultariske omstændigheder taleprofessor (og røvhul) Higgins foran et teater, hvor en masse teatergæster forsøger at praje en taxa. Dagen efter opsøger Eliza professoren for at blive oplært som en rigtig society-dame. Sammen med den rare Oberst Pickering uddanner Higgins – på røvhulsagtig vis – Eliza i at begå sig i eliten. Det hele involverer Higgins mor, Elizas far og familien Hill. En stor ambassadørs fest bliver den ultimative eksamen: vil Eliza mon bestå den?!

Vi gennemgår de fem akter og runder blandt andet:

• Sofie Riise Nors og Kanye West
• Danmarks grimmeste dialekt?
• Very demure, very cutesy
• Rocky uden boksekamp
• En valid Yeats-røffel

Kan du lide at høre på "progressive mænd", der føler sig ramt på selvforståelsen? Så vil du elske dette afsnit!

George Bernad Shaw vandt Nobelprisen i litteratur 1925.

Illustration: Sanna Kullin

Det er hovedingredienserne i Dronning Gåsefod fra 1893. En roman opkaldt efter en fiktiv kro, hvor cirka 1% af handlingen foregår.

Bogen er som en god baguette tilsat et festligt persongalleri og en masse bizarre sammenstød.

Fremgangsmåden er nogenlunde sådan her:

Unge Jacques Spidvender vender spid(!) på sin fars kro. Her møder han Abbed Coignard, der beslutter sig for at gøre Jacques til sin elev. En aften kommer den excentriske mystiker d'Astrarac væltende ind på kroen. Han hyrer Coignard og Jacques til at forske på sit bibliotek, hvor han søger efter svaret på universets gåde. Hos d'Astarac bor også en gammel jøde, Mosaides, med sin niece, Jahel. På en vild bytur kommer Coignard, Jacques og en ung fyrrig adelsmand ved navn d'Anquetil til at slå en højt profileret adelsmands håndlangere ihjel. Nu går den vilde flugt ud af Paris og gennem Frankrig. Alle karakterer hvirvles sammen i en jagt, der får fatale følger.

Sæt dig til bords, når vi ælter romanen og serverer den med udvalgte pointer, der blandt andet består af:

• Asterix, Obelix og Miraculix
• Mennesker der lever af sollys
• Voldtægt vs. forførelse
• Over-hypede venner

Vil du have hele opskriften på den litterære klassiker? Så lyt med!

Anatole France vandt Nobelprisen i litteratur 1921.

Illustration: Sanna Kullin

Psssst... nu kan du købe Sannas nye bog, "Göteborgssyndromet"! Du finder den her.

Vi skyder året i gang med irsk okkultisme og frihedskamp, når vi læser William Butler Yeats (aka. Litteraturens Mr. Ireland).

For at få den bedste start på 2025 har vi tilkaldt den litterære bagvagt, Emilie Bessing. Sammen udpeger vi de seks stærkeste digte fra den irske poet, der stadig hyldes som en af det 20. århundredes største digtere.

Ud over et potpourri af højstemt irsk lyrik kan du i dette afsnit høre mere om blandt andet:

• Læsefjendtlige tekster
• At få tynd mave af bønner og honning
• Joni Mitchells tur til Betlehem
• Anders Agger
• Irriterende venstreorienterede unge

Hvem var Yeats? Hvad kendetegner hans digte? Og var det Butler, der gjorde det? Få svarene i dette afsnit!

W.B. Yeats vandt Nobelprisen i litteratur 1923.

Illustration: Sanna Kullin

Alle tripper for at komme videre i litteraturens slutspil. Men der er kun plads til én vinder.

Du kender måske angsten, der indfinder sig, når man står uden for døren efter endt eksamen og venter på sin karakter?

Nu inviterer vi dig med ind i varmen på den anden side af døren. Sid med ved bordet, når bogklubben voterer og rangerer forfatterne (og frem for alt bøgerne), som skrev sig ind i verdenshistorien i løbet af 1910'erne.

Der er både skidt og kanel på programmet, når vi blandt andet giver dig:

• Verdens værste Verner (+ undskyld Lars)
• Hellere ydmyg end ydmyget
• Tunge vægte, tungere bøger
• To fejlslagne forsøg på at beskrive Sult

Pak din eksamensangst langt væk og sæt dig godt til rette, når vi kårer årtiets bedste Nobelprisvinder.

Korrigering: Patrick sammenligner undervejs Karl Gjellerup med Emma Høeg. Det er en fejl. Det er Mette Høeg, han prøver at referere til.

Av.

Hans politiske overbevisninger kaster en fæl skygge over et ellers flot forfatterskab.

I dette afsnit tager vi os af romanen Sult - og det gør vi i selskab med den prisnominerede forfatter Ingrid Nymo.

I bogen flakker en navnløs jeg-fortæller omkring i Kristiania (nu Oslo) og kæmper for det daglige brød. Sulten fører til vanvid, hallucinationer og alverdens plager, der hagler ned over vores ynkelige hovedperson, som ofte ydmyger sig selv i desperate forsøg på at skaffe penge og mad.

Det er et ræs mod bunden, hvor ingen udvej synes mulig!

Vi snuser kort til det store aber dabei ved Hamsun (at han var glødende nazist), inden vi sætter tænderne i romanen og fordøjer de mange indtryk fra den. Hør blandt andet om:

• At skifte hest eller ikke skifte hest
• At skrive den første sætning
• Fem klik fra farmor
• Patetisk maskulinitet
• Økonomisk bulimi
• Tarjei Vesaas

Er du typen der cherry pick'er podcast-afsnit for kun at høre crème de la crème? Så bør du lytte med denne gang!

Knut Hamsun vandt Nobelprisen i litteratur 1920.

Illustration: Sanna Kullin

Der er delte meninger om det franske (mak)værk vi har fundet frem til dagens afsnit, hvor vi har skønt besøg af Pernille Kaufmann.

"Hvordan mon Beethovens liv havde set ud, hvis han levede i dag?", har du måske gået og tænkt for dig selv. Romain Rolland lod det ikke blive ved tanken. I stedet skrev han en bogserie i 12 bind, hvor han folder tankeeksperimentet ud.

Og det ser omtrent sådan her ud:

Jean-Christophe (aka. Beethoven) fødes i et fattigt hjem af en kuet mor og en alkoholiseret far. I løbet af sin barndom oplever han primært to ting: tæsk og modgang. Indtil den dag bedstefar Jean-Michel, der er dirigent i det lokale symfoniorkester, giver ham et klaver.

I musikken finder JC for første gang glæde i sit triste liv. Melchior – den alkoholiserede far – ser en god business case i sønnens musikalske begavelse og forsøger at tæve mere musik ind i ham. Ind fra højre kommer pludselig den lalleglade onkel Gottfried og løfter bogen for en kort bemærkning, inden han forsvinder ud til venstre.

Bind ét kulminerer med JC's store koncert for hertugen. Vil han kaste ære eller skam over familien?

I afsnittet taler vi blandt andet om:

• 400 sider over pensum
• Hot take fra Rasmus: Rolland > Knausgård
• Vold ad libitum
• Tarok-kort
• En forfærdelig fortæller

Bring on the beat(hoven) og lyt med, når vi vender Rolland og hans (manglende?) forfatterevner!

Romain Rolland vandt Nobelprisen i litteratur 1915

Illustration: Sanna Kullin

Der er kun tre danske vindere af Nobelprisen i litteratur.

En af dem har sine fans i Pontoppidan Selskabet. En anden i Johannes V. Jensen Forum.

Men den tredje hviler i litteraturens svar på De Ukendtes Grav.

Hvordan kom det så vidt? Hvem er han, denne glemte dansker?

I dette afsnit løfter vi Gjellerup fra glemslen.

"Minna, kære Minna" er parolen, når vi tager fat i værket Minna, der er en – delvist – selvbiografisk fortælling om begivenhederne, da Gjellerup snuppede George Brandes' fætters hustru, Eugenia.

Det er historien om den muntre dansker Harald Fenger, der læser til ingeniør i Dresden. En sommer tager Harald til det skønne Rathen, hvor han falder pladask for den skønne Minna, som gengælder hans følelser.

Det er sommer, det er sol, og livet er herligt. Lige indtil Minnas gamle flamme, kunstmaleren Axel Stephensen, dukker op. Det dumme svin.

Kampen om Minnas gunst er i gang. Og de to hanekyllinger giver hinanden kamp til stregen. Hvem vil sejre? Og hvad er egentlig rullestenen Minnas rolle i alt dette?

I afsnittet kan du blandt andet høre om:

• The Game anno 1880
• "Pyh, han laver XD-smileys"
• McDonalds på Kgs. Nytorv
• Et burn til Brandes og hans slæng
• "Det var godt du fik mig, skat. Ellers var du død"

Der er større sandsynlighed for at se en enhjørning i et S-tog, end for at se en medpassager læse Karl Gjellerup. Giv dine øregange en My Little Pony og lyt med i dag!

Karl Gjellerup vandt Nobelprisen i litteratur 1917

Illustration Sanna Kullin

Vi rammer et litterært lavpunkt, når vi læser Karolinerne af svenske Verner von Heidenstam.

Bogen er et forsøg på et nationalromantisk epos om den heroiske Kong Karl XII og svenskerne som hans loyale og ukuelige støtter.

De kluntede replikker og den jammerlige stil fremstiller imidlertid snarere kongen som en manisk sektleder og folket som en flok viljeløse fladpander.

Gennem en række noveller, der skildrer Karl XII og hans hof, fremmales et billede af tiden omkring år 1700 og de begivenheder, der - ifølge Heidenstam - har formet Sverige og svenskerne: Det er Sverige som stormagt med besiddelser rundt om hele Østersøen og territorium langt ind i Rusland. Det er store slag i Polen, Ukraine og Tyrkiet. Og det er fatale nederlag, der hærdede den svenske folkesjæl.

Det hele er dog skrevet så ubehjælpeligt, at man ikke ved om man skal grine eller græde sig gennem bogen.

For hvad skal man stille op i mødet med dårlig litteratur? Optimisten trækker ja-hatten ned over begge øren. Pessimisten flår den af, smider den på jorden og sætter ild til den.

Du møder begge typer i dette afsnit, hvor vi blandt andet snakker om:

• En punkteret trillebør
• Thomas Blachman-forfattere
• "Prøv med stumfilm Verner"
• Pølsemandens Illiaden
• En alternativ Alternativ Nobelpris-vinder

Kan du lide at se på korthus, som vælter? Så er dette afsnit helt sikkert noget for dig!

Verner von Heidenstam vandt Nobelprisen i litteratur 1916

Illustration: Sanna Kullin

I anden og sidste del af afsnittet om Pontoppidans murstensroman har vi (heldigvis) stadig besøg af Jesper Thor Larsen. Og kan du ikke lide spoilers, skal du ikke læse videre!

Per graviterer nu mod alt det, han i sin tid forsøgte at undslippe: jysk småborgerlighed og kristendom. Han flytter til provinsbyen Rimalt for at pleje omgang med en vis pastor Blomberg og hans betagende familie.

Derudover når dramaet mellem Per og Jakobe sit klimaks i dette afsnit, hvor Pers moralske habitus lider op til flere knæk.

Alt det – og meget mere – når vi blandt andet taler om:

• MVP: Pastor Blomberg
• Den antisemitiske fortæller
• Lykke-Per eller Liste-Pik?
• Skæringspunktet mellem luder og nonne
• Per taber gejsten og tager til Thy

"Finally you put Pontoppidan on top", ville Beyoncé nok synge efter at have hørt dette afsnit. Vil du også have Pontoppidan on top? Så lyt med!

... og det var i 1917 Pontoppidan vandt Nobelprisen i litteratur.

Illustration: Sanna Kullin

1917 er for dansk litteratur, hvad '92 er for dansk fodbold. Henrik og Karl (Pontoppidan og Gjellerup) delte det år Nobelprisen og satte ny dansk litteratur på verdenskortet.

I dette afsnit dykker vi ned i hele Danmarks Lykke-Per. Og det gør vi i selskab med Jesper Thor Larsen, der er podcastens ekspert i dansk litteratur.

I første del af romanen møder vi Peter Andreas aka. Per, som kommer til verden i Østjylland, hvor han vokser op som præstefamiliens sorte får. Som 16-årig flytter han til København for at studere til ingeniør. Her udtænker han et stort kanal- og havneprojekt, der skal modernisere Jylland og bringe velstand til hele Kongeriget. For at lykkes møver han sig ind på den stenrige jødiske familien Salomon, hvor han kurtiserer snart den ene, snart den anden datter.

Jagten efter penge og prestige skaffer ham hurtigt både venner og fjender!

Foruden at drøfte bogens plot (spoiler alerts) taler vi blandt andet om:

• Karaktermord
• Lykke-Per som økokritik
• Et glubskt slagterblik
• Gen Z = Gen Lykke-Per?
• 3 km i pace sub 2.30
• En diktatorisk fortæller

Det' dansk, det' dejligt. Og det er et afsnit, du ikke vil gå glip af!

Del to kommer snart!

Henrik Pontoppidan vandt Nobelprisen i litteratur i 1917

Illustration: Sanna Kullin

Men hvad kan sangofre, der prædiker askese egentlig bruges til i et land, hvor alle har fladskærm, flexlån og ret til et fedt køkken?

Det undersøger vi i dette afsnit, hvor vi har besøg af Mads Haahr, der er bogklubbens ekspert i indisk litteratur.

Så smid din vestlige forfængelighed væk, tag Tagore i hånden og træd ind i verden på ny.

I afsnittet udpeger vi Tagores fem stærkeste sangofre og drøfter i øvrigt:

• En Haahr smørklat
• Barndommens buddhisme
• Kosmetik, pynt og anden trældom
• Edith Södergrans brev
• Woolf som kapitalismens forfatter
• De Fantastiske 6

Vil du blive dus med Bengalens Grundtvig? Så lyt med!

Rabindranath Tagore vandt Nobelprisen i litteratur 1913.

Illustration: Sanna Kullin

Det røde flag bliver hejst, når vi dykker ned i et af de allertidligste værker inden for genren arbejderlitteratur.

Harme! Harme og social indignation er i centrum i teaterstykket Væverne af Gerhart Hauptmann. Værket fortæller om det historiske væveroprør i Preussen i 1840'erne.

Vi møder den opblæste kapitalistskurk Dreiziger og hans håndlangere Pfeifer og Neumann, som uden skrupler udnytter de fattige og udmagrede væverfamilier. Krudtkarlene Bäcker og Moritz Jäger får sat ild til vævernes revolutionsånd, og snart har Dreiziger og hans lumpne slæng et hastigt voksende oprør i haserne.

Kom med op på barrikaderne, når vi blandt andet taler om:

• Et paradigmeskift
• "Københavneri"
• Judith Butlers forsamlinger
• At undgå demonstrationer
• Våd vs. hærdet cement
• Næste afsnits bog

Hør afsnittet før din kollega!

Gerhart Hauptmann vandt Nobelprisen i litteratur 1912.

Illustration: Sanna Kullin

Men hvilken bog er den bedste fra sæsonen? Det svarer vi på i dette afsnit, hvor vi power-ranker de syv første bøger, vi har læst.

Det er syv stærke kombattanter, der dyster mod hinanden for at "gå videre til live". Du finder ud af, hvem vi sender videre i dette afsnit.

Derudover:

• Faktatjek på os selv
• Den romantiske idealismes Don Quijote
• Den store power-ranking
• Teaser for sæson to

Podcasten er stærkt tilbage med den svære sæson 2 den 1. maj.

Vi høres ved!

Det er den længste bog, vi har læst. Og nok også det mest ukendte værk, vi overhovedet støder på. Og det er en skam. Synes nogle af os.

Vi møder Edwin, der lever i "Tønden" med sin smukke og syge bror Balder. Edwin er forelsket i Toinette, der ikke gengælder hans kærlighed. Til gengæld er den klaverspillende underbo, Frøken Christiane, forelsket i Edwin. Ironikeren Henrik Mohr elsker derimod Frøken Christiane. For ikke at nævne både Balders og Røde Franzelius' forelskelse i skomagerens datter, Regine. Og sådan ruller det derudad.

Vi reder alle tråde ud i denne "hvem-får-hvem"-roman!

Paul (von) Heyse var en stor forfatter i sin samtid, og han var slyngvenner med Mr. Moderne Gennembrud aka. George Brandes. Vi drøfter om tiden har behandlet Heyse efter fortjeneste, eller om han skal have en genrejsning i 2024. Derudover indeholder afsnittet:

• Falkemodellen!
• En Goodreads-quiz
• Selvstændig eller ustabil kvinde?
• Schopenhauer og antikke filosoffer
• Kan man onanere under forelskelse?

Vil du iklæde dig et "Jeg har læst Verdensbørn"-badge? Så begynd rejsen med os, når vi taler dig gennem en - måske - kommende bestseller.

Der er som altid en masse spoilers, så træd varsomt, hvis du faktisk agter at læse bogen.

Paul Heyse vandt Nobelprisen i litteratur 1910.

Illustration: Sanna Kullin

Vi klør os i nakken og famler os frem, når vi læser det symbolistiske drama Pelléas og Mélisande fra 1892.

Heldigvis har vi kyndigt selskab af litteraturformidler Emilie Bessing, som gæster bogklubben i dette afsnit.

Forfatteren i centrum hedder Maurice Maeterlinck, og han bliver for tiden genudgivet og diskuteret i stor stil. Lyt med, hvis du vil tale med i de fine saloner og bryde ind med sætninger som: "Maeterlincks stykke Pelléas og Mélisande er faktisk et hovedværk inden for genren symbolistisk teater". I samme ombæring kan du præsentere følgende resumé:

"Kongesønnen Golaud finder den skrøbelige Mélisande ved en skovsø og tager hende med til slottet, hvor Kong Arkël bor. Her møder hun Golauds bror, Pelléas, og de får en relation, som vækker en stærk jalousi i Golaud. Han får sin søn Yniold til at udspionere dem. Ender det godt? Næppe."

Undervejs taler vi blandt andet om:

• At flytte vand med en hulske
• Symbolisme vs. naturalisme
• En kvinde som styres af alle andre
• Déjà vu til 9. klasses danskeksamen
• "Er Kong Arkël idealet?"

Maurice Maeterlinck vandt Nobelprisen i litteratur 1911

Illustration: Sanna Kullin

Måske var det sådan Det Svenske Akademi tænkte, da Nobelprisen i litteratur for første gang blev uddelt til en kvinde.

Det er skønt, det er svensk, det er Selma Lagerlöf! Og vi har læst Hr. Arnes Penge.

Tre røvere nedslagter Hr. Arne og alle hans folk på Solberga præstegård. Kun den unge Elsalil overlever blodbadet. Den fattige fiskehandler Torarin giver hende husly i den lille by Marstrand, hvor hun kan undslippe fortidens rædsler. Men fortidens rædsler slipper ikke så let.

Vi gyser med Selma og drøfter i den forbindelse:

• Det victorianske gys
• En klodset forbandelse
• Kasper, Jesper og Jonathan med troldglas og rabbies
• At svinge fra feminist til incel på ét sekund
• Verdenshistoriens bedste svenskere (find listen her)

Du vil jo gerne være med i hulen, ikk' Mulle? Så lyt med!

Selma Lagerlöf vandt Nobelprisen i litteratur 1909

Illustration: Sanna Kullin

Kan han stadig noget i dag? Og er Junglebogen et mesterværk? Well... det kan diskuteres. Og det bliver det, når vi blandt andet taler om:

• Middag hos svigerfamilien
• Kiplings danske disciple Tom og Johannes
• Harry Potter
• Et fraværende ramaskrig i den offentlige debat
• Franske aber
• Kipling som økofilosof

Vi læser tre historier fra bestseller-børnebogen, der også findes på film. Lyt med og genbesøg værket, du troede, du kendte så godt.

Rudyard Kipling vandt Nobelprisen i litteratur 1907

Illustration: Sanna Kullin

Så har du måske læst Quo Vadis af Henryk Sienkiewicz!

En episk roman, hvor krig, kærlighed og intriger driver ned ad siderne.

Kejser Neros Romerrige er verdens navle og en ny suspekt religion ved navn "kristendom" er på fremmarch. Der er hor, mord og ildebrand i vente i denne podcast, hvor vi blandt andet taler om:

• En sovende kæmpe
• Den første Dan Brown?
• Uforklarlig kærlighed til usympatiske hovedpersoner
• James Bond
• Litteraturens Champions League

Vil du være med allerforrest når Sienkiewicz-bølgen snart skyller ind over det litterære miljø (igen)? Så skynd dig at lytte med!

Henryk Sienkiewicz vandt Nobelprisen i litteratur 1905

Vi løber igennem Arne, inden vi kaster os ned i en nærlæsning af debutromanen(?) Synnøve Solbakken. I den forbindelse kommer vi blandt andet omkring:

• Skamløs nationalisme
• Flag på juletræet
• Tomme pladser
• Hvorfor man får kvalme af "Alkymisten"
• Kærlig vold
• Og meget mere!

Til sidst fortæller vi, om du skal læse Arne ELLER Synnøve Solbakken, hvis du kun må læse en bog af Bjørnson! Var det en cliff hanger? Oh yes!

Bjørnstjerne Bjørnson vandt Nobelprisen i litteratur 1903

Men så tro om igen! Provences stolte søn, Frédéric Mistral, var en litterær kæmpe (hvis man spurgte Det Svenske Akademi) i starten af det 20. århundrede. På knirkende stole drøfter vi hans langdigt Mirèio og kommer i den forbindelse rundt om blandt andet:

• Inger Støjberg
• En lidt for stor interesse i søsters krop
• En uønsket bibelskole
• Tessa som kemo til Suspekts cancer
• Og meget mere!

Lyt med og find ud af om Mirèio er et overset mesterværk, som du bare SKAL læse.

Hint: det er det nok ikke...

Frédéric Mistral vandt Nobelprisen i litteratur 1904

Illustration: Sanna Kullin