<![CDATA[Regelstaten]]>93dc9048-3f20-5636-bcea-9bf17c8395a5Tue, 01 Oct 2024 09:15:07 +0000Captivate.fmJonas Herbyhttps://artwork.captivate.fm/f650751a-c267-4a84-8a0c-6d3f902fa43a/sTbMs7eYmtC_ghP1XLhc_55U.jpgRegelstatenJonas HerbyJonas HerbyMængden af love og regler i Danmark vokser i et alarmerende tempo, og i dag findes der tre gange så mange statslige regler som i 1989. Hvis denne udvikling fortsætter, vil antallet af regler være 20 gange højere, når du dør, end da du blev født. Men hvad betyder det for det danske samfund og for den enkelte danskers liv, når staten gennem love og forbud blander sig i næsten alle aspekter af vores hverdag? I podcasten “Regelstaten” taler Jonas Herby med eksperter og meningsdannere for at gøre os klogere på, hvordan det stigende antal regler påvirker vores samfund, og hvilken betydning de har for vores hverdag. redigeret af Raurel Adamshttps://regelstaten.captivate.fmfalseepisodicnopodcast#136 Justitias udfordringer med lovgivningsprocessen – Birgitte Arent Eiriksson#136 Justitias udfordringer med lovgivningsprocessen – Birgitte Arent Eiriksson"Den danske lovgivning fastlægger bl.a. rettigheder og pligter for borgere og virksomheder, og når lovkvaliteten halter, kan det få alvorlige konsekvenser for både de berørte borgere og virksomheder og for samfundet i form af tab af tillid til systemet." Sådan starter en nylig rapport fra Justitia med titlen "Udfordringer i lovgivningsprocessen".

Men hvad er de konkrete udfordringer og hvad gør vi ved dem? Det er emnet i denne episode af Regelstaten, hvor Jonas Herby har besøg af Birgitte Arent Eiriksson, direktør for tænketanken Justitia i Danmark.

Redigeret af Raurel Adams

]]>"Den danske lovgivning fastlægger bl.a. rettigheder og pligter for borgere og virksomheder, og når lovkvaliteten halter, kan det få alvorlige konsekvenser for både de berørte borgere og virksomheder og for samfundet i form af tab af tillid til systemet." Sådan starter en nylig rapport fra Justitia med titlen "Udfordringer i lovgivningsprocessen".

Men hvad er de konkrete udfordringer og hvad gør vi ved dem? Det er emnet i denne episode af Regelstaten, hvor Jonas Herby har besøg af Birgitte Arent Eiriksson, direktør for tænketanken Justitia i Danmark.

Redigeret af Raurel Adams

]]>063c43aa-f22f-418f-bc99-7167a8cb5d2aMon, 23 Sep 2024 07:00:00 +020001:08:34falsefull136136Jonas Herby#135 Hvem bestemmer i et demokrati? - Mads Andreas Elkjær#135 Hvem bestemmer i et demokrati? - Mads Andreas ElkjærI forbindelse med sit arbejde er Jonas igen og igen stødt på regulering, der ser ud til målrettet at gå efter samfundets svageste. Forbuddet mod vintercampering, der forhindrer socialt udsatte i at finde et godt fællesskab til en meget overkommelig økonomi på fx Corona Campinger et glimrende eksempel på dette. 

 Samtidig ser Jonas demokratiet træffe beslutninger på områder, hvor økonomer ville mene, at den enkelte, civilsamfundet og markedet ville være langt bedre til at træffe beslutningerne. Det kunne fx være størrelsen på vinduerne i ens hus.

Hvordan et demokrati kan ende med den slags beslutninger. Hvorfor skader demokratiet de svageste, når langt de fleste mener, at staten burde hjælpe dem? Og hvorfor træffer demokratiet beslutninger om noget, de fleste vil være enige i er bedst overladt til markedet?

For at blive klogere på, hvordan et demokrati træffer beslutninger og hvem der bestemmer, hvad der skal besluttes, har Jonas i dette afsnit af Regelstaten Mads Andreas Elkjær fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet i studiet.

]]>I forbindelse med sit arbejde er Jonas igen og igen stødt på regulering, der ser ud til målrettet at gå efter samfundets svageste. Forbuddet mod vintercampering, der forhindrer socialt udsatte i at finde et godt fællesskab til en meget overkommelig økonomi på fx Corona Campinger et glimrende eksempel på dette. 

 Samtidig ser Jonas demokratiet træffe beslutninger på områder, hvor økonomer ville mene, at den enkelte, civilsamfundet og markedet ville være langt bedre til at træffe beslutningerne. Det kunne fx være størrelsen på vinduerne i ens hus.

Hvordan et demokrati kan ende med den slags beslutninger. Hvorfor skader demokratiet de svageste, når langt de fleste mener, at staten burde hjælpe dem? Og hvorfor træffer demokratiet beslutninger om noget, de fleste vil være enige i er bedst overladt til markedet?

For at blive klogere på, hvordan et demokrati træffer beslutninger og hvem der bestemmer, hvad der skal besluttes, har Jonas i dette afsnit af Regelstaten Mads Andreas Elkjær fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet i studiet.

]]>24a3b55d-87c9-434b-984c-b8101e37b658Thu, 05 Sep 2024 15:00:00 +020001:08:07falsefull135135Jonas HerbyGenhør: COVID-19-eksperimentet i NordjyllandGenhør: COVID-19-eksperimentet i NordjyllandHenover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "COVID-19-eksperimentet i Nordjylland - Christian Bjørnskov"

God sommer. Og god fornøjelse!

****************

I efteråret lukkede regeringen 7 nordjyske kommuner hårdt ned. Men virkede nedlukningen? 

Nedlukningen af de nordjyske kommuner giver forskerne et unikt datasæt, som gør det muligt at svare på et af de centrale spørgsmål i COVID-19-debatten: Virker nedlukninger.

·       Link til Bjørnskov og Kepp (2021): https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.28.20248936v1

·       Link til blogindlæg, hvor Bjørnskov gennemgår studiet: http://punditokraterne.dk/2021/01/04/nordjyllands-nyttesloese-nedlukning/

·       Link til Flaxman et al. (2020): http://www.nature.com/articles/s41586-020-2405-7

·       Link til kritik af Flaxman et al. (2020): https://www.researchgate.net/publication/342253045_Comment_on_Flaxman_et_al_2020_The_illusory_effects_of_non-pharmaceutical_interventions_on_COVID-19_in_Europe

·       Ivor Cummins litteraturliste: https://thefatemperor.com/published-papers-and-data-on-lockdown-weak-efficacy-and-lockdown-huge-harms/

·       Link til mit litteraturstudie: https://www.ssrn.com/abstract=3764553

Optagelsen er lavet 7. januar 2021.

]]>Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "COVID-19-eksperimentet i Nordjylland - Christian Bjørnskov"

God sommer. Og god fornøjelse!

****************

I efteråret lukkede regeringen 7 nordjyske kommuner hårdt ned. Men virkede nedlukningen? 

Nedlukningen af de nordjyske kommuner giver forskerne et unikt datasæt, som gør det muligt at svare på et af de centrale spørgsmål i COVID-19-debatten: Virker nedlukninger.

·       Link til Bjørnskov og Kepp (2021): https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.28.20248936v1

·       Link til blogindlæg, hvor Bjørnskov gennemgår studiet: http://punditokraterne.dk/2021/01/04/nordjyllands-nyttesloese-nedlukning/

·       Link til Flaxman et al. (2020): http://www.nature.com/articles/s41586-020-2405-7

·       Link til kritik af Flaxman et al. (2020): https://www.researchgate.net/publication/342253045_Comment_on_Flaxman_et_al_2020_The_illusory_effects_of_non-pharmaceutical_interventions_on_COVID-19_in_Europe

·       Ivor Cummins litteraturliste: https://thefatemperor.com/published-papers-and-data-on-lockdown-weak-efficacy-and-lockdown-huge-harms/

·       Link til mit litteraturstudie: https://www.ssrn.com/abstract=3764553

Optagelsen er lavet 7. januar 2021.

]]>a2a29782-c508-4cd8-bd3b-1cd95dd89160Mon, 29 Jul 2024 06:00:00 +020053:41falsebonusJonas HerbyGenhør: Regelloft: "A Regulatory Budget" - Laura JonesGenhør: Regelloft: "A Regulatory Budget" - Laura JonesHenover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "Regelloft: “A Regulatory Budget” - Laura Jones."

God sommer. Og god fornøjelse!

******************

Jeg fik rigtig meget positiv respons på afsnit 21 med Professor Antony Davies, og derfor byder jeg i dette afsnit endnu en gang velkommen til en engelsktalende gæst i Regelstaten. Som I måske har bemærket, så har jeg spurgt flere af mine gæster om de mener, vi skal have et regelloft, som sætter en øvre grænse for, hvor mange regler, der må være i Danmark. Men virker et regelloft, og kan det overhovedet implementeres? 

Det får vi svar på i dette afsnit af regelstaten, hvor Laura Jones er med fra Canada på en zoom-forbindelse.

Her er links til noget af Lauras arbejde

·       “Effective Regulatory Reform: What the United States Can Learn from British Columbia”: https://www.mercatus.org/publications/state-and-local-policy/effective-regulatory-reform-united-states-vs-british-columbia

·       “Lessons From The British Columbia Model Of Regulatory Reform”: https://www.mercatus.org/publications/regulation/lessons-british-columbia-model-regulatory-reform

·       “Cutting Red Tape in Canada: A Regulatory Reform Model for the United States?”:  https://www.mercatus.org/publications/regulation/cutting-red-tape-canada-regulatory-reform-model-united-states

Dette blogindlæg om væksten i British Columbia er ikke skrevet af Laura, men er ret interessant i forhold til vores vækstdiskussion i starten af afsnittet: https://www.mercatus.org/publications/can-united-states-replicate-british-columbia-growth-model

Du kan følge Laura Jones på Twitter: @CFIBideas eller https://twitter.com/cfibideas?lang=en

Optagelsen er lavet 4. november 2020.

]]>Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "Regelloft: “A Regulatory Budget” - Laura Jones."

God sommer. Og god fornøjelse!

******************

Jeg fik rigtig meget positiv respons på afsnit 21 med Professor Antony Davies, og derfor byder jeg i dette afsnit endnu en gang velkommen til en engelsktalende gæst i Regelstaten. Som I måske har bemærket, så har jeg spurgt flere af mine gæster om de mener, vi skal have et regelloft, som sætter en øvre grænse for, hvor mange regler, der må være i Danmark. Men virker et regelloft, og kan det overhovedet implementeres? 

Det får vi svar på i dette afsnit af regelstaten, hvor Laura Jones er med fra Canada på en zoom-forbindelse.

Her er links til noget af Lauras arbejde

·       “Effective Regulatory Reform: What the United States Can Learn from British Columbia”: https://www.mercatus.org/publications/state-and-local-policy/effective-regulatory-reform-united-states-vs-british-columbia

·       “Lessons From The British Columbia Model Of Regulatory Reform”: https://www.mercatus.org/publications/regulation/lessons-british-columbia-model-regulatory-reform

·       “Cutting Red Tape in Canada: A Regulatory Reform Model for the United States?”:  https://www.mercatus.org/publications/regulation/cutting-red-tape-canada-regulatory-reform-model-united-states

Dette blogindlæg om væksten i British Columbia er ikke skrevet af Laura, men er ret interessant i forhold til vores vækstdiskussion i starten af afsnittet: https://www.mercatus.org/publications/can-united-states-replicate-british-columbia-growth-model

Du kan følge Laura Jones på Twitter: @CFIBideas eller https://twitter.com/cfibideas?lang=en

Optagelsen er lavet 4. november 2020.

]]>454c079b-5338-4053-92c7-335aa0c973a6Mon, 22 Jul 2024 06:00:00 +020052:13falsebonusJonas HerbyGenhør: Skoledistrikter - Kan politikerne styre forældrenes skolevalg – Adjunkt Andreas Bjerre-NielsenGenhør: Skoledistrikter - Kan politikerne styre forældrenes skolevalg – Adjunkt Andreas Bjerre-NielsenHenover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "Skoledistrikter - Kan politikerne styre forældrenes skolevalg – Adjunkt Andreas Bjerre-Nielsen"

God sommer. Og god fornøjelse!

*******************

Politikerne forsøger ofte at opnå politiske mål ved at ændre på reguleringen. Men ofte glemmer de, at danskerne reagerer på de nye forhold og tilpasser deres adfærd, så de stadig – så vidt som muligt – får lov til at leve det liv, de ønsker.

Et eksempel på dette er skoledistrikter, som politikerne kan finde på at ændre for at opnå politiske mål om fx socialt eller etnisk blandede skoler. Men virker det? 

Det er emnet i dette afsnit af Regelstaten.

·       Andreas artikel kan findes her: https://ideas.repec.org/p/osf/socarx/3g2u6.html

·       Her er link til twitter-tråden, hvor Andreas beskriver resultaterne: https://twitter.com/andbjn/status/1223626391196983296?s=09

·       Og endelig et link til medforfatterens afhandling, som Andreas omtaler: https://raw.githubusercontent.com/MikkelGandil/papers/master/thesis_mikkel_gandil.pdf

Optagelsen er lavet 11. december 2020.

]]>Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "Skoledistrikter - Kan politikerne styre forældrenes skolevalg – Adjunkt Andreas Bjerre-Nielsen"

God sommer. Og god fornøjelse!

*******************

Politikerne forsøger ofte at opnå politiske mål ved at ændre på reguleringen. Men ofte glemmer de, at danskerne reagerer på de nye forhold og tilpasser deres adfærd, så de stadig – så vidt som muligt – får lov til at leve det liv, de ønsker.

Et eksempel på dette er skoledistrikter, som politikerne kan finde på at ændre for at opnå politiske mål om fx socialt eller etnisk blandede skoler. Men virker det? 

Det er emnet i dette afsnit af Regelstaten.

·       Andreas artikel kan findes her: https://ideas.repec.org/p/osf/socarx/3g2u6.html

·       Her er link til twitter-tråden, hvor Andreas beskriver resultaterne: https://twitter.com/andbjn/status/1223626391196983296?s=09

·       Og endelig et link til medforfatterens afhandling, som Andreas omtaler: https://raw.githubusercontent.com/MikkelGandil/papers/master/thesis_mikkel_gandil.pdf

Optagelsen er lavet 11. december 2020.

]]>dff42bbf-c293-4348-ae6c-c799c41cb5f0Mon, 15 Jul 2024 06:00:00 +020051:01falsebonusJonas HerbyGenhør: Regulering og lykke - Christian BjørnskovGenhør: Regulering og lykke - Christian BjørnskovHenover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. Vi starter med afsnit "011 Regulering og lykke - Christian Bjørnskov".

God sommer. Og god fornøjelse!

**********

Mange regler griber ind i vores personlige valg. Staten bestemmer fx, hvor meget benplads, du skal have på dit toilet, hvor bred din gang skal være afhængig af, om du har skabe i siderne eller ej, og hvornår du må få hjælp til at blive mor.

I dette afsnit af Regelstaten taler jeg regulering og lykke med Professor Christian Bjørnskov, som er lykkeforsker på Aarhus Universitet.

Det kan føles enormt krænkende, hvis man rammes af tossede eller uhensigtsmæssige regler. Desuden har regulering også betydning for vækst og økonomiske kriser, som også påvirker vores lykke.

Så lyt med og bliv klogere på, hvordan regler påvirker vores humør, og hvordan regler kan forværre de lykkemæsssige konsekvenserne af økonomiske kriser.

]]>Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. Vi starter med afsnit "011 Regulering og lykke - Christian Bjørnskov".

God sommer. Og god fornøjelse!

**********

Mange regler griber ind i vores personlige valg. Staten bestemmer fx, hvor meget benplads, du skal have på dit toilet, hvor bred din gang skal være afhængig af, om du har skabe i siderne eller ej, og hvornår du må få hjælp til at blive mor.

I dette afsnit af Regelstaten taler jeg regulering og lykke med Professor Christian Bjørnskov, som er lykkeforsker på Aarhus Universitet.

Det kan føles enormt krænkende, hvis man rammes af tossede eller uhensigtsmæssige regler. Desuden har regulering også betydning for vækst og økonomiske kriser, som også påvirker vores lykke.

Så lyt med og bliv klogere på, hvordan regler påvirker vores humør, og hvordan regler kan forværre de lykkemæsssige konsekvenserne af økonomiske kriser.

]]>0bd598a1-e3e5-4412-8ec9-367e06ad0822Mon, 08 Jul 2024 06:00:00 +020040:41falsebonusJonas Herby134 Skal politikerne regulere deep fakes? – Lars Arne Christensen134 Skal politikerne regulere deep fakes? – Lars Arne ChristensenVi ser flere og flere deepfake-videoer i dag, hvor offentlige personer portrætteres, som var de virkelige, men altid med handlinger, og ofte med holdninger, som ikke er deres egne 

Det er helt uhørt for de mennesker, som oplever, at folk pålægger dem en holdning, de ikke har – og det er i sidste ende et kæmpe problem for vores demokratiske samtale og troværdighed, hvis dette udbredes mere. I Danmark arbejder vores kulturminister på at strække lovgivningen, så det ikke længere er lovligt.

Men vi skal i EU indføre et forbud mod deepfakes – for det er svært for svært at skelne mellem, hvad der er virkelighed og hvad der er fake!" Sådan skrev Moderaterne på Twitter d. 16. maj 2024. 

Men er et forbud mod deepfakes ikke også et forbud mod et enorme potentiale? Og vil Moderaterne forhindre danskerne i at udnytte de enorme gevinster de nye teknologier giver danskerne? 

Lars Arne Christensen, børne, psykiatri-, trivsels og undervisningsordfører for Moderaterne, er i Regelstaten for at forklare Moderaternes politik.

]]>Vi ser flere og flere deepfake-videoer i dag, hvor offentlige personer portrætteres, som var de virkelige, men altid med handlinger, og ofte med holdninger, som ikke er deres egne 

Det er helt uhørt for de mennesker, som oplever, at folk pålægger dem en holdning, de ikke har – og det er i sidste ende et kæmpe problem for vores demokratiske samtale og troværdighed, hvis dette udbredes mere. I Danmark arbejder vores kulturminister på at strække lovgivningen, så det ikke længere er lovligt.

Men vi skal i EU indføre et forbud mod deepfakes – for det er svært for svært at skelne mellem, hvad der er virkelighed og hvad der er fake!" Sådan skrev Moderaterne på Twitter d. 16. maj 2024. 

Men er et forbud mod deepfakes ikke også et forbud mod et enorme potentiale? Og vil Moderaterne forhindre danskerne i at udnytte de enorme gevinster de nye teknologier giver danskerne? 

Lars Arne Christensen, børne, psykiatri-, trivsels og undervisningsordfører for Moderaterne, er i Regelstaten for at forklare Moderaternes politik.

]]>f6b2fd51-cb66-46b4-9b80-171250050744Mon, 24 Jun 2024 08:00:00 +020058:44falsefull134134Jonas Herby133 Hvordan regulerer vi havet omkring os? – Peder Andersen133 Hvordan regulerer vi havet omkring os? – Peder AndersenHovedparten af danskerne har under en halv time til Danmarks 8.750 km lange kyststrækning. Og derfor fylder havet naturligt nok meget i danskernes bevidsthed. Vi fisker, jager, bader, betragter havet osv., når vi har fri. Og vi fisker, opdrætter fisk, borer efter olie, suger sand osv., når vi arbejder.

Men hvordan får vi de forskellige formål til at gå op i en højere enhed, så vi danskere får mest muligt ud af det vidunderlige hav, der omgiver os. 

Det er spørgsmålet i dagens afsnit af Regelstaten, hvor vi har besøg af Peder Andersen, der er professor emeritus på sektion for Miljø og Naturressourcer ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

]]>Hovedparten af danskerne har under en halv time til Danmarks 8.750 km lange kyststrækning. Og derfor fylder havet naturligt nok meget i danskernes bevidsthed. Vi fisker, jager, bader, betragter havet osv., når vi har fri. Og vi fisker, opdrætter fisk, borer efter olie, suger sand osv., når vi arbejder.

Men hvordan får vi de forskellige formål til at gå op i en højere enhed, så vi danskere får mest muligt ud af det vidunderlige hav, der omgiver os. 

Det er spørgsmålet i dagens afsnit af Regelstaten, hvor vi har besøg af Peder Andersen, der er professor emeritus på sektion for Miljø og Naturressourcer ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

]]>c07c7d0d-e7ea-45bb-86ad-fd7265b23479Mon, 10 Jun 2024 16:00:00 +020001:00:12falsefull133133Jonas HerbyMin grundlovstale, 5. juni 2024 (oplæst af Word)Min grundlovstale, 5. juni 2024 (oplæst af Word)Hele talen læst op af Word (det er faktisk ikke så dårligt).

Du kan læse talen her: https://punditokraterne.dk/2024/06/05/min-grundlovstale-5-juni-2024-holte/

]]>Hele talen læst op af Word (det er faktisk ikke så dårligt).

Du kan læse talen her: https://punditokraterne.dk/2024/06/05/min-grundlovstale-5-juni-2024-holte/

]]>870a8d2d-869d-4b68-88b3-ff2b9d7dd3f0Thu, 06 Jun 2024 13:35:00 +020024:21falsebonusJonas Herby132 Bedst mulig lovgivning - Paul Mollerup, Erhvervslivets EU- og Regelforum132 Bedst mulig lovgivning - Paul Mollerup, Erhvervslivets EU- og RegelforumHvordan reguleres erhvervslivet mest hensigtsmæssigt, og hvilken rolle spiller EU i den erhvervspolitiske regeljungle? Det sætter vi fokus på i dette afsnit af Regelstaten, hvor Paul Mollerup, som er adm. direktør i Danske Advokater samt formand for Erhvervslivets EU- og Regelforum, gæster Regelstaten.

Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

Optaget den 5. april 2024.

]]>Hvordan reguleres erhvervslivet mest hensigtsmæssigt, og hvilken rolle spiller EU i den erhvervspolitiske regeljungle? Det sætter vi fokus på i dette afsnit af Regelstaten, hvor Paul Mollerup, som er adm. direktør i Danske Advokater samt formand for Erhvervslivets EU- og Regelforum, gæster Regelstaten.

Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

Optaget den 5. april 2024.

]]>f3ddba58-9e8d-4373-88fe-a82463214589Tue, 23 Apr 2024 07:00:00 +020059:53falsefull132132Jonas Herby131 Hvad drev splittelsen under COVID-19-pandemien - Louise Halberg Nielsen131 Hvad drev splittelsen under COVID-19-pandemien - Louise Halberg NielsenFørte COVID-19-pandemien til politisk splittelse, og hvad skabte denne splittelse? Det er emnet for dagens afsnit, hvor Louise Halberg Nielsen, ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet på Aarhus Universitet, er med i Regelstaten. 

  

Louise har sammen med kolleger fra HOPE-projektet for nylig udgivet arbejdspapiret med den mundrette titel "Beyond the polarized US: Ideology and system trust as drivers of COVID-19 attitudes and behaviors across eight Western countries". 

 

LINKS 

  • https://osf.io/preprints/psyarxiv/b84wr 

]]>Førte COVID-19-pandemien til politisk splittelse, og hvad skabte denne splittelse? Det er emnet for dagens afsnit, hvor Louise Halberg Nielsen, ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet på Aarhus Universitet, er med i Regelstaten. 

  

Louise har sammen med kolleger fra HOPE-projektet for nylig udgivet arbejdspapiret med den mundrette titel "Beyond the polarized US: Ideology and system trust as drivers of COVID-19 attitudes and behaviors across eight Western countries". 

 

LINKS 

  • https://osf.io/preprints/psyarxiv/b84wr 

]]>60d59c90-ff84-4ad0-a4b2-b0c18ca033d1Fri, 05 Apr 2024 18:00:00 +020041:05falsefull131131Jonas Herby130 Bivirkninger af vacciner og senfølger af COVID-19 – Anders Peter Hviid130 Bivirkninger af vacciner og senfølger af COVID-19 – Anders Peter HviidUnder coronapandemien blev vi alle bekendte med begreber som senfølger af sygdom og bivirkninger af vacciner. Og herfra opstod der utallige fortællinger om, hvor forfærdelig COVID-19 var selv for unge mennesker, og hvor farlige vaccinerne var selv for de ældre. 

Men bygger disse fortællinger på viden eller myter? Det er emnet for dagens afsnit af Regelstaten, hvor jeg har besøg af Anders Peter Hviid, der er afdelingschef hos Statens Serum Instituts afdeling for Epidemiologisk Forskning og professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. 


Links 



]]>Under coronapandemien blev vi alle bekendte med begreber som senfølger af sygdom og bivirkninger af vacciner. Og herfra opstod der utallige fortællinger om, hvor forfærdelig COVID-19 var selv for unge mennesker, og hvor farlige vaccinerne var selv for de ældre. 

Men bygger disse fortællinger på viden eller myter? Det er emnet for dagens afsnit af Regelstaten, hvor jeg har besøg af Anders Peter Hviid, der er afdelingschef hos Statens Serum Instituts afdeling for Epidemiologisk Forskning og professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. 


Links 



]]>f092d76c-1ea4-437b-8a27-7b539a6d5545Mon, 18 Mar 2024 07:00:00 +020001:07:51falsefull130130Jonas Herby129 Skal vi regulere kunstig intelligens (AI) - Jan Damgaard129 Skal vi regulere kunstig intelligens (AI) - Jan DamgaardJonas er optimist og ser nærmest uendelige muligheder for at kunstig intelligens kan forbedre menneskers liv. Men det betyder også, at han ser nærmest uendelige muligheder for, at politikerne kan ødelægge den lyse fremtid for os.  

Men er der grund til bekymring, når Margrethe Vestager på en relativt fladpandet måde argumenterer for at man skal regulere kunstig intelligens, fordi teknologien er bedre til at manipulere indhold end tidligere teknologier? Og hvad er alternativet til regulering? 

Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering på CBS og digital vismand, er med i studiet. 


 


Links: 



]]>Jonas er optimist og ser nærmest uendelige muligheder for at kunstig intelligens kan forbedre menneskers liv. Men det betyder også, at han ser nærmest uendelige muligheder for, at politikerne kan ødelægge den lyse fremtid for os.  

Men er der grund til bekymring, når Margrethe Vestager på en relativt fladpandet måde argumenterer for at man skal regulere kunstig intelligens, fordi teknologien er bedre til at manipulere indhold end tidligere teknologier? Og hvad er alternativet til regulering? 

Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering på CBS og digital vismand, er med i studiet. 


 


Links: 



]]>d27c66d7-aceb-40c8-ab00-839452f5ef2fMon, 04 Mar 2024 07:00:00 +020053:05falsefull129129Jonas Herby128 Regeringens ældreudspil: Hvor meget må borgerne selv bestemme? - Karsten Bo Larsen128 Regeringens ældreudspil: Hvor meget må borgerne selv bestemme? - Karsten Bo LarsenRegeringen er kommet med et ældreudspil, som skal sikre, at de ældre fremover modtager ”en mere værdig, nærværende og fleksibel pleje, der imødekommer netop deres behov og ønsker”. 

Men vil ældreudspillet sikre det? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Karsten Bo Larsen og Jonas Herby gennemgår ældrereformen.

]]>Regeringen er kommet med et ældreudspil, som skal sikre, at de ældre fremover modtager ”en mere værdig, nærværende og fleksibel pleje, der imødekommer netop deres behov og ønsker”. 

Men vil ældreudspillet sikre det? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Karsten Bo Larsen og Jonas Herby gennemgår ældrereformen.

]]>845113de-22ce-4376-b520-c6ced5b86145Mon, 19 Feb 2024 15:30:00 +020001:08:32falsefull128128Jonas Herby127 Danmarks industrialisering 1901-1945: Om andelsbevægelser og krisetider127 Danmarks industrialisering 1901-1945: Om andelsbevægelser og krisetiderHvad er Danmarks økonomiske historie? Hvordan blev Danmark blev velstående? Hvordan så velfærdssamfundet ud før velfærdsstaten? Og hvad førte til velfærdsstatens opbygning? Dette er nogle af emnerne for en række episoder i Regelstaten, hvor Jonas Herby, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og Henrik Mogensen Nielsen gennemgår Danmarks økonomiske historie.  

I dette afsnit gennemgår vi perioden 1901-1945. En periode hvor Danmark blev industrialiseret og fik en mere aktiv infrastrukturpolitik, og hvor nye selskabsformer (andelsbevægelsen) blomstrede. Men også en periode med bankkrise (1908), to verdenskrige, finanskriser, den store depression mv. 

Optaget d. 29. januar 2024.

]]>Hvad er Danmarks økonomiske historie? Hvordan blev Danmark blev velstående? Hvordan så velfærdssamfundet ud før velfærdsstaten? Og hvad førte til velfærdsstatens opbygning? Dette er nogle af emnerne for en række episoder i Regelstaten, hvor Jonas Herby, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og Henrik Mogensen Nielsen gennemgår Danmarks økonomiske historie.  

I dette afsnit gennemgår vi perioden 1901-1945. En periode hvor Danmark blev industrialiseret og fik en mere aktiv infrastrukturpolitik, og hvor nye selskabsformer (andelsbevægelsen) blomstrede. Men også en periode med bankkrise (1908), to verdenskrige, finanskriser, den store depression mv. 

Optaget d. 29. januar 2024.

]]>ddae0e19-5c6b-4b9e-842f-6f86459cb1d3Mon, 05 Feb 2024 07:00:00 +020001:09:44falsefull127127Jonas Herby126 Hvad er ulighed - Rasmus Landersø, del 2126 Hvad er ulighed - Rasmus Landersø, del 2I denne episode dykker vi ned i emnet "Hvad er ulighed?" og udforsker ulighedens betydning i samfundet. Sammen med ugens gæst Rasmus Landersø dykker vi ned i forskellige aspekter af økonomisk, social og sundhedsmæssig ulighed og kigger i næste afsnit på, hvad man så stiller op overfor uligheden.

Rasmus Landersø er forsker hos Rockwoolfonden og Cand. polit. ph.d.

Optaget den 21. september 2023.

Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

]]>I denne episode dykker vi ned i emnet "Hvad er ulighed?" og udforsker ulighedens betydning i samfundet. Sammen med ugens gæst Rasmus Landersø dykker vi ned i forskellige aspekter af økonomisk, social og sundhedsmæssig ulighed og kigger i næste afsnit på, hvad man så stiller op overfor uligheden.

Rasmus Landersø er forsker hos Rockwoolfonden og Cand. polit. ph.d.

Optaget den 21. september 2023.

Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

]]>3110169e-1850-41f1-91d6-713ede66e6e2Mon, 22 Jan 2024 07:00:00 +020001:05:21falsefull126126Jonas Herby125 Billigelse af terror bør være tilladt - Steffen Larsen125 Billigelse af terror bør være tilladt - Steffen LarsenHvor bør grænsen for ytringsfriheden være? Bør billigelse til terror være tilladt? I lyset af konflikten i Mellemøsten mellem Israel og Palæstina og de meget omtalte danske sager vedrørende opfordring til terror, tager CEPOS' Jonas Herby og LA's Retsordfører Steffen Larsen emnet op i dette afsnit af Regelstaten.

Steffen Larsen blev valgt ind i folketinget i 2022 for Liberal Alliance. Han er udlændinge- og integrationsordfører samt retsordfører, og har siden 2023 været formand for Retsudvalget.

Link til omtalte BT artikel:

https://www.bt.dk/samfund/260-festivaldeltagere-blev-skudt-populaer-influencer-hylder-drab-paa-israelere

]]>Hvor bør grænsen for ytringsfriheden være? Bør billigelse til terror være tilladt? I lyset af konflikten i Mellemøsten mellem Israel og Palæstina og de meget omtalte danske sager vedrørende opfordring til terror, tager CEPOS' Jonas Herby og LA's Retsordfører Steffen Larsen emnet op i dette afsnit af Regelstaten.

Steffen Larsen blev valgt ind i folketinget i 2022 for Liberal Alliance. Han er udlændinge- og integrationsordfører samt retsordfører, og har siden 2023 været formand for Retsudvalget.

Link til omtalte BT artikel:

https://www.bt.dk/samfund/260-festivaldeltagere-blev-skudt-populaer-influencer-hylder-drab-paa-israelere

]]>30c0aa8e-304c-484b-abd2-5dd82a689ebbMon, 08 Jan 2024 07:00:00 +020035:29falsefull125125Jonas Herby124 Hvad er ulighed - Rasmus Landersø, del 1124 Hvad er ulighed - Rasmus Landersø, del 1I denne episode dykker vi ned i emnet "Hvad er ulighed?" og udforsker ulighedens betydning i samfundet. Sammen med ugens gæst Rasmus Landersø dykker vi ned i forskellige aspekter af økonomisk, social og sundhedsmæssig ulighed og kigger i næste afsnit på, hvad man så stiller op overfor uligheden.

Rasmus Landersø er forsker hos Rockwoolfonden og Cand. polit. ph.d.

Optaget den 21. september 2023.


Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

]]>I denne episode dykker vi ned i emnet "Hvad er ulighed?" og udforsker ulighedens betydning i samfundet. Sammen med ugens gæst Rasmus Landersø dykker vi ned i forskellige aspekter af økonomisk, social og sundhedsmæssig ulighed og kigger i næste afsnit på, hvad man så stiller op overfor uligheden.

Rasmus Landersø er forsker hos Rockwoolfonden og Cand. polit. ph.d.

Optaget den 21. september 2023.


Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

]]>f2c0168c-e50d-4f82-b0cb-94fa3b4df057Fri, 22 Dec 2023 07:00:00 +020047:30falsefull124124Jonas Herby123 Hvorfor skal du til at registrere din arbejdstid - Morten Jarlbæk Pedersen123 Hvorfor skal du til at registrere din arbejdstid - Morten Jarlbæk PedersenEU domstolen har i anledning af en sag i Spanien mod Deutsche Bank fastlagt, at EU medlemslandene skal sikre, at arbejdsgivere anvender et tidsregistreringssystem til at skabe overblik over, hvorvidt EU's regler om arbejdstid og hvile bliver overholdt. Regelstaten dykker ned i kommende udfordringer og omkostninger i forbindelse med det nye tidsregistreringskrav, med Morten Jarlbæk Pedersen, Ph.D i statskundskab.

Optaget den 29. november 2023

Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

]]>EU domstolen har i anledning af en sag i Spanien mod Deutsche Bank fastlagt, at EU medlemslandene skal sikre, at arbejdsgivere anvender et tidsregistreringssystem til at skabe overblik over, hvorvidt EU's regler om arbejdstid og hvile bliver overholdt. Regelstaten dykker ned i kommende udfordringer og omkostninger i forbindelse med det nye tidsregistreringskrav, med Morten Jarlbæk Pedersen, Ph.D i statskundskab.

Optaget den 29. november 2023

Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

]]>0a6557f2-2d2b-4948-859d-86022db3dcadMon, 11 Dec 2023 07:00:00 +020030:46falsefull123123Jonas Herby122 Kan social ingeniørkunst i grundskolen styrke sammenhængskraften - Karsten Bo Larsen122 Kan social ingeniørkunst i grundskolen styrke sammenhængskraften - Karsten Bo Larsen”Folkeskolen er sammenhængskraften i vores samfund. Derfor er det problematisk, når så mange elever går i privatskole,” udtalte undervisningsordfører for Socialdemokratiet Anette Lind i 2019. Tilsvarende har AE rådet (2022) samt Institut for menneskerettigheder (2021) peget på, at stigende sociale og etniske forskelle mellem skolerne udfordrer sammenhængskraften. 

  

Men er det rigtigt? Er der overhovedet et problem med sammenhængskraften? Og hvis der er, hvordan håndterer man det så politisk?  

 

Det er emnet for denne episode af Regelstaten, hvor Jonas har besøg af sin kollega og forskningschef i CEPOS, Karsten Bo Larsen. 

  

Links 


]]>”Folkeskolen er sammenhængskraften i vores samfund. Derfor er det problematisk, når så mange elever går i privatskole,” udtalte undervisningsordfører for Socialdemokratiet Anette Lind i 2019. Tilsvarende har AE rådet (2022) samt Institut for menneskerettigheder (2021) peget på, at stigende sociale og etniske forskelle mellem skolerne udfordrer sammenhængskraften. 

  

Men er det rigtigt? Er der overhovedet et problem med sammenhængskraften? Og hvis der er, hvordan håndterer man det så politisk?  

 

Det er emnet for denne episode af Regelstaten, hvor Jonas har besøg af sin kollega og forskningschef i CEPOS, Karsten Bo Larsen. 

  

Links 


]]>997d33c8-7389-48d4-8d51-1a21e3fbb340Mon, 27 Nov 2023 07:00:00 +020001:03:09falsefull122122Jonas Herby121 Borgernes administrative byrder - Martin Bækgaard121 Borgernes administrative byrder - Martin BækgaardDette afsnit udkommer i anledning af Jonas Herbys policy forslag om et 'Bureaukratiloft', som gennem en 1 ind - 2 ud model har til hensigt at nedbringe de administrative byrder for borgerne. Til at vende dette er Martin Bækgaard, som er professor i statskundskab, inviteret i studiet.

Optaget den 4. oktober 2023.

Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

]]>Dette afsnit udkommer i anledning af Jonas Herbys policy forslag om et 'Bureaukratiloft', som gennem en 1 ind - 2 ud model har til hensigt at nedbringe de administrative byrder for borgerne. Til at vende dette er Martin Bækgaard, som er professor i statskundskab, inviteret i studiet.

Optaget den 4. oktober 2023.

Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

]]>47108391-d601-4711-b3e3-173a83e265c6Mon, 13 Nov 2023 07:00:00 +020043:44falsefull121121Jonas Herby120 De utilsigtede (positive) konsekvenser af økonomisk frihed - Christian Bjørnskov120 De utilsigtede (positive) konsekvenser af økonomisk frihed - Christian BjørnskovI anledning af, at jeg netop har udgivet et notat (link i bunden) med et policy-forslag til indførsel af et 'Bureaukratiloft', medvirker Christian Bjørnskov, professor på Aarhus Universitet, i ugens afsnit af Regelstaten. Samtalen tager udgangspunkt i de direkte positive konsekvenser frihed har for samfundet, og ikke mindst for den konkrete borger, samt hvilke (positive) utilsigtede konsekvenser økonomisk frihed har, men som sjældent italesættes.

Christian Bjørnskov artikel i Weekendavisen:

https://www.weekendavisen.dk/2023-37/ideer/kapitalisme-med-plads-til-alle-0


Notat om Bureaukratiloft:

https://www.zetland.dk/historie/sOMAl43a-ae2VrVmY-07faa?utm_source=retriever&utm_medium=email

]]>I anledning af, at jeg netop har udgivet et notat (link i bunden) med et policy-forslag til indførsel af et 'Bureaukratiloft', medvirker Christian Bjørnskov, professor på Aarhus Universitet, i ugens afsnit af Regelstaten. Samtalen tager udgangspunkt i de direkte positive konsekvenser frihed har for samfundet, og ikke mindst for den konkrete borger, samt hvilke (positive) utilsigtede konsekvenser økonomisk frihed har, men som sjældent italesættes.

Christian Bjørnskov artikel i Weekendavisen:

https://www.weekendavisen.dk/2023-37/ideer/kapitalisme-med-plads-til-alle-0


Notat om Bureaukratiloft:

https://www.zetland.dk/historie/sOMAl43a-ae2VrVmY-07faa?utm_source=retriever&utm_medium=email

]]>cfd5def0-1fa2-4e13-bc4d-f230899bb9b0Fri, 03 Nov 2023 10:00:00 +020001:04:45falsefull120120Jonas Herby119 Reducerer huslejereguleringen den økonomiske ulighed - Jakob Roland Munch119 Reducerer huslejereguleringen den økonomiske ulighed - Jakob Roland MunchDen 10. oktober 2023 udgav de økonomiske vismænd deres halvårlige rapport om dansk økonomi. Den indeholdte blandt andet et kapitel om den danske huslejeregulering, hvilket har givet anledning til, at vi i denne uges afsnit samler op på hvorvidt huslejeregulering virker efter hensigten. Til at hjælpe os med det har vi besøg af et kendt navn her i Regelstaten, nemlig Jakob Roland Munch, som udover at have været den første gæst i Regelstaten er Professor i økonomi og økonomisk vismand.

Optaget den 25. oktober 2023.


Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

]]>Den 10. oktober 2023 udgav de økonomiske vismænd deres halvårlige rapport om dansk økonomi. Den indeholdte blandt andet et kapitel om den danske huslejeregulering, hvilket har givet anledning til, at vi i denne uges afsnit samler op på hvorvidt huslejeregulering virker efter hensigten. Til at hjælpe os med det har vi besøg af et kendt navn her i Regelstaten, nemlig Jakob Roland Munch, som udover at have været den første gæst i Regelstaten er Professor i økonomi og økonomisk vismand.

Optaget den 25. oktober 2023.


Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

]]>81a181ac-2ff2-4719-abd9-1aa01ac967beMon, 30 Oct 2023 07:00:00 +020001:15:34falsefull119119Jonas Herby118 Ufrihedens pris: Hvorfor har vi så mange, dårlige regler - Dennis Nørmark118 Ufrihedens pris: Hvorfor har vi så mange, dårlige regler - Dennis NørmarkDen 45-årige antropolog og forfatter, Dennis Nørmark, har skrevet en virkelig inspirerende bog, Ufrihedens pris, som udkommer 11. oktober. I dette afsnit af Regelstaten taler jeg med Nørmark om, hvorfor vi har så mange regler, og hvorfor reglerne – om end velmenende – ender med ikke at virke og gør mere skade end gavn. 

LINKS 

  • Du kan købe bogen her: https://www.gyldendal.dk/produkter/ufrihedens-pris-9788702386356 
  • Weekendavisens omtale af bogen findes her: https://www.weekendavisen.dk/2023-39/samfund/frihedens-pris 
  • Min restaurantvideo findes her: https://youtu.be/UkHq_reK7nQ 

]]>Den 45-årige antropolog og forfatter, Dennis Nørmark, har skrevet en virkelig inspirerende bog, Ufrihedens pris, som udkommer 11. oktober. I dette afsnit af Regelstaten taler jeg med Nørmark om, hvorfor vi har så mange regler, og hvorfor reglerne – om end velmenende – ender med ikke at virke og gør mere skade end gavn. 

LINKS 

  • Du kan købe bogen her: https://www.gyldendal.dk/produkter/ufrihedens-pris-9788702386356 
  • Weekendavisens omtale af bogen findes her: https://www.weekendavisen.dk/2023-39/samfund/frihedens-pris 
  • Min restaurantvideo findes her: https://youtu.be/UkHq_reK7nQ 

]]>e5456af5-83b7-4bcd-89b2-45a4a03d4addWed, 11 Oct 2023 06:45:00 +020001:07:35falsefull118118Jonas Herby117 Skal vi afskaffe den kommunale byggesagsbehandling - Lars Autrup (Arkitektforeningen)117 Skal vi afskaffe den kommunale byggesagsbehandling - Lars Autrup (Arkitektforeningen)Skal vi afskaffe den kommunale byggesagsbehandling - Lars Autrup (Arkitektforeningen) 

”Kommunernes byggesagsbehandling er en dræbende langsommelig proces for borgere og virksomheder i Danmark. I 2022 var behandlingstiden i gennemsnit 69 dage for enfamiliehus og 116 dage for etagebyggeri. Og kun tre kommuner – Odder, Tønder og Vallensbæk – overholdt servicemålene på henholdsvis 40 og 60 dage for mindst 90 pct. af sagerne i begge kategorier. 

De lange byggesagsbehandlinger medfører omkostninger og frustrationer for borgere og virksomheder. Og derfor er det relevant at spørge, hvorfor vi overhovedet har den kommunale byggesagsbehandling. Det er trods alt ikke normalen, at vi danskere først skal spørge myndighederne om lov, før vi foretager os noget.” 

Sådan starter Jonas en kommentar i Børsen d. 2. maj, og hans konklusion var, at kommunernes byggesagsbehandling, som vi kender den i dag, bør afskaffes. Både af principielle grunde, men også fordi gevinsterne ganske enkelt er for små i forhold til omkostningerne. 

Men har Jonas ret? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, er på besøg. 

Links 


]]>Skal vi afskaffe den kommunale byggesagsbehandling - Lars Autrup (Arkitektforeningen) 

”Kommunernes byggesagsbehandling er en dræbende langsommelig proces for borgere og virksomheder i Danmark. I 2022 var behandlingstiden i gennemsnit 69 dage for enfamiliehus og 116 dage for etagebyggeri. Og kun tre kommuner – Odder, Tønder og Vallensbæk – overholdt servicemålene på henholdsvis 40 og 60 dage for mindst 90 pct. af sagerne i begge kategorier. 

De lange byggesagsbehandlinger medfører omkostninger og frustrationer for borgere og virksomheder. Og derfor er det relevant at spørge, hvorfor vi overhovedet har den kommunale byggesagsbehandling. Det er trods alt ikke normalen, at vi danskere først skal spørge myndighederne om lov, før vi foretager os noget.” 

Sådan starter Jonas en kommentar i Børsen d. 2. maj, og hans konklusion var, at kommunernes byggesagsbehandling, som vi kender den i dag, bør afskaffes. Både af principielle grunde, men også fordi gevinsterne ganske enkelt er for små i forhold til omkostningerne. 

Men har Jonas ret? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, er på besøg. 

Links 


]]>7258caea-1b93-4597-aeec-52e6100cb8cfMon, 09 Oct 2023 07:00:00 +020001:04:14falsefull117117Jonas Herby116 Ved staten for meget om borgerne? – Anders Kjærulff116 Ved staten for meget om borgerne? – Anders KjærulffDanmarks statistik har 394 offentlige registre om danskerne. Registrene indeholder ufattelige mængder af oplysninger, og som udgangspunkt kan man regne med, at alt hvor en borger modtager noget fra det offentlige bliver registreret – og hertil en del mere.  

Det betyder, at myndighederne – og forskere i anonymiseret form – har adgang til hvilken medicin du bruger, dine lægebesøg, skolegang, karakterer, diagnoser, boligforhold, hvad vi låner på bibliotekerne, familieforhold, coronatests, hvad du evt. er straffet for, om du har været offer for en forbrydelse – og for hvad. Alt det her har myndighederne tilbage i tid. Nogle ting hel tilbage til 1959. Så myndigheder ved, at jeg blev opereret for blindtarmsbetændelse i starten af 90'erne, og hvad jeg fik i gennemsnit i 9. klasse for ca. 30 år siden. 

Men det er slet ikke alt. Myndighederne ved meget mere end det.  

Spørgsmålet er, om de ved for meget. Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Jonas Herby taler med Anders Kjærulff, der er journalist og debattør. 

Optagelsen blev lavet 23. august 2023. 

 

LINKS: 


]]>Danmarks statistik har 394 offentlige registre om danskerne. Registrene indeholder ufattelige mængder af oplysninger, og som udgangspunkt kan man regne med, at alt hvor en borger modtager noget fra det offentlige bliver registreret – og hertil en del mere.  

Det betyder, at myndighederne – og forskere i anonymiseret form – har adgang til hvilken medicin du bruger, dine lægebesøg, skolegang, karakterer, diagnoser, boligforhold, hvad vi låner på bibliotekerne, familieforhold, coronatests, hvad du evt. er straffet for, om du har været offer for en forbrydelse – og for hvad. Alt det her har myndighederne tilbage i tid. Nogle ting hel tilbage til 1959. Så myndigheder ved, at jeg blev opereret for blindtarmsbetændelse i starten af 90'erne, og hvad jeg fik i gennemsnit i 9. klasse for ca. 30 år siden. 

Men det er slet ikke alt. Myndighederne ved meget mere end det.  

Spørgsmålet er, om de ved for meget. Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Jonas Herby taler med Anders Kjærulff, der er journalist og debattør. 

Optagelsen blev lavet 23. august 2023. 

 

LINKS: 


]]>c660657b-de76-4b44-9e4e-3c9be95f504aMon, 25 Sep 2023 07:00:00 +020059:27falsefull116116Jonas Herby115 Hvad er en regel? - Frederik Waage115 Hvad er en regel? - Frederik WaageHvad er en regel og hvordan ender de med at fungere overfor borgerne? Og hvorfor lave en ændringslov, der ændrer »som« til »der«? 

Det er emnet i Regelstaten i dag, hvor vi har besøg af Frederik Waage, dr.jur. på Juridisk Institut på SDU. 

LINKS 


]]>Hvad er en regel og hvordan ender de med at fungere overfor borgerne? Og hvorfor lave en ændringslov, der ændrer »som« til »der«? 

Det er emnet i Regelstaten i dag, hvor vi har besøg af Frederik Waage, dr.jur. på Juridisk Institut på SDU. 

LINKS 


]]>26d005f5-ea71-46bb-8f29-dfd483baeff0Mon, 11 Sep 2023 07:00:00 +020001:01:03falsefull115115Jonas HerbyBONUS: Økonomiske principper E25 - #TaxTheRich!BONUS: Økonomiske principper E25 - #TaxTheRich!Hvorfor kan Jonas ikke få et realkreditlån? Er arbejdskraft den nye valuta? Hvorfor er der rekord få skovbrande på trods af klimaforandringer? Hvorfor får Morten Kabell bommerten? Og hvorfor er #TaxTheRich ren populisme?

Alt dette får du svar på i dette afsnit af Økonomiske principper.

Vi gennemgår løst og fast fra 01:00.

Hør hvem der fik bommerten fra 19:30.

Lyt til dagens emne fra 26:30.

SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er cheføkonom i advokatfirmaet Bech-Bruun og er desuden tidligere ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

* https://twitter.com/clausbjorn

* https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/

* https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og vært på podcasten Regelstaten.

* https://twitter.com/JonasHerby

* https://www.facebook.com/jonasherbyCEPOS

* https://www.linkedin.com/in/jonasherby/

* herby@cepos.dk


LINKS

* Interview med Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen: https://www.berlingske.dk/politik/regeringens-top-kommer-med-en-markant-erkendelse-og-taler-om-en-ny-valuta

* Rekord få skovbrande: https://twitter.com/BjornLomborg/status/1688536889974816768?t=-N3ANZRtxgu6OSRyOjJk8A&s=09

* 25% af al vand lækker: https://www.economist.com/graphic-detail/2023/07/18/in-drought-stricken-europe-leaky-pipes-are-worsening-the-problem

* Varmerekord i Valencia og Phoenix: https://vejr.tv2.dk/2023-08-11-valencia-saetter-ny-varmerekord-med-naesten-47-grader og https://www.azcentral.com/story/news/local/arizona-weather/2023/07/26/phoenix-heat-records-that-remain/70470808007/

* Bommerten: https://twitter.com/mortenkabell/status/1679856434832343041?s=20

* Nikolaj Willums tweet #TaxTheRich: https://twitter.com/nvillumsen/status/1679068705899118592?t=WxK0S7Pj35NYz2yS97E3QA&s=09

* 20 mia. fra topskat: https://sktst.dk/skattestyrelsen-i-tal/skattebetaling/danskernes-skattebetaling/noegletal/personskatteprovenuet-runder-640-mia-kr

* 20 mia. svarer til 1,5% af de samlede offentlige udgifter (1.272 mia. kr.): https://cepos.dk/abcepos-artikler/0002-danmark-har-de-8-hoejeste-offentlige-udgifter-blandt-oecd-landene/

* Nyt studie af skatteelasticitet: https://www.henrikkleven.com/uploads/3/7/3/1/37310663/dynamic_compensation_draft_august_2023.pdf

* Næsten halvdelen (39%) af alle danskere betaler topskat på et eller andet tidspunkt i livet: https://cepos.dk/media/1633/notat_09_2016_topskat_gennem_livet.pdf

]]>Hvorfor kan Jonas ikke få et realkreditlån? Er arbejdskraft den nye valuta? Hvorfor er der rekord få skovbrande på trods af klimaforandringer? Hvorfor får Morten Kabell bommerten? Og hvorfor er #TaxTheRich ren populisme?

Alt dette får du svar på i dette afsnit af Økonomiske principper.

Vi gennemgår løst og fast fra 01:00.

Hør hvem der fik bommerten fra 19:30.

Lyt til dagens emne fra 26:30.

SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er cheføkonom i advokatfirmaet Bech-Bruun og er desuden tidligere ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

* https://twitter.com/clausbjorn

* https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/

* https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og vært på podcasten Regelstaten.

* https://twitter.com/JonasHerby

* https://www.facebook.com/jonasherbyCEPOS

* https://www.linkedin.com/in/jonasherby/

* herby@cepos.dk


LINKS

* Interview med Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen: https://www.berlingske.dk/politik/regeringens-top-kommer-med-en-markant-erkendelse-og-taler-om-en-ny-valuta

* Rekord få skovbrande: https://twitter.com/BjornLomborg/status/1688536889974816768?t=-N3ANZRtxgu6OSRyOjJk8A&s=09

* 25% af al vand lækker: https://www.economist.com/graphic-detail/2023/07/18/in-drought-stricken-europe-leaky-pipes-are-worsening-the-problem

* Varmerekord i Valencia og Phoenix: https://vejr.tv2.dk/2023-08-11-valencia-saetter-ny-varmerekord-med-naesten-47-grader og https://www.azcentral.com/story/news/local/arizona-weather/2023/07/26/phoenix-heat-records-that-remain/70470808007/

* Bommerten: https://twitter.com/mortenkabell/status/1679856434832343041?s=20

* Nikolaj Willums tweet #TaxTheRich: https://twitter.com/nvillumsen/status/1679068705899118592?t=WxK0S7Pj35NYz2yS97E3QA&s=09

* 20 mia. fra topskat: https://sktst.dk/skattestyrelsen-i-tal/skattebetaling/danskernes-skattebetaling/noegletal/personskatteprovenuet-runder-640-mia-kr

* 20 mia. svarer til 1,5% af de samlede offentlige udgifter (1.272 mia. kr.): https://cepos.dk/abcepos-artikler/0002-danmark-har-de-8-hoejeste-offentlige-udgifter-blandt-oecd-landene/

* Nyt studie af skatteelasticitet: https://www.henrikkleven.com/uploads/3/7/3/1/37310663/dynamic_compensation_draft_august_2023.pdf

* Næsten halvdelen (39%) af alle danskere betaler topskat på et eller andet tidspunkt i livet: https://cepos.dk/media/1633/notat_09_2016_topskat_gennem_livet.pdf

]]>d95f5394-5640-44d1-9dd0-b6616dd8fef8Wed, 16 Aug 2023 14:45:00 +020042:53falsebonusJonas Herby114 Den Hayekianske velfærdsstat - Andreas Bergh114 Den Hayekianske velfærdsstat - Andreas BerghDe nordiske lande er generelt kendetegnet ved at være meget velstående og have en meget stor offentlig sektor. I mange dele af verden ses dette til dels som modsætninger. Det er svært på én og samme tid at være velstående og have en stor offentlig sektor. Men ikke desto mindre er det tilfældet i de nordiske lande. Men hvorfor?

Det er emnet for dagens afsnit af Regelstaten, hvor Andreas Bergh, lektor i økonomi ved Lund Universitet, er på besøg. Han har udgivet en artikel i Journal of Institutional Economics med titlen: "Hayekian welfare states: explaining the coexistence of economic freedom and big government" eller "Hayekiske velfærdsstater: En forklaring på sameksistensen af økonomisk frihed og en stor offentlig sektor"

Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk


link til hans studie:

https://www.cambridge.org/core/journals/journal-of-institutional-economics/article/abs/hayekian-welfare-states-explaining-the-coexistence-of-economic-freedom-and-big-government/C07DB791E78F0E9C8D9090DDB62C96D1

]]>De nordiske lande er generelt kendetegnet ved at være meget velstående og have en meget stor offentlig sektor. I mange dele af verden ses dette til dels som modsætninger. Det er svært på én og samme tid at være velstående og have en stor offentlig sektor. Men ikke desto mindre er det tilfældet i de nordiske lande. Men hvorfor?

Det er emnet for dagens afsnit af Regelstaten, hvor Andreas Bergh, lektor i økonomi ved Lund Universitet, er på besøg. Han har udgivet en artikel i Journal of Institutional Economics med titlen: "Hayekian welfare states: explaining the coexistence of economic freedom and big government" eller "Hayekiske velfærdsstater: En forklaring på sameksistensen af økonomisk frihed og en stor offentlig sektor"

Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk


link til hans studie:

https://www.cambridge.org/core/journals/journal-of-institutional-economics/article/abs/hayekian-welfare-states-explaining-the-coexistence-of-economic-freedom-and-big-government/C07DB791E78F0E9C8D9090DDB62C96D1

]]>34bd4470-3dd7-43eb-892d-1a59dffcf520Wed, 16 Aug 2023 07:00:00 +020049:53falsefull114114Jonas Herby113 Er huslejereguleringen skyld i de høje huslejer? - Martin Vinæs Larsen113 Er huslejereguleringen skyld i de høje huslejer? - Martin Vinæs LarsenBliver der bygget for mange udlejningsboliger frem for ejerboliger? Og hvis der gør, skal vi så regulere eller deregulere, for at komme problemet til livs?

 

Det er dagens emne i Regelstaten, hvor vi har besøg af Martin Vinæs Larsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han bl.a. forsker i boligpolitik og byudvikling.

]]>Bliver der bygget for mange udlejningsboliger frem for ejerboliger? Og hvis der gør, skal vi så regulere eller deregulere, for at komme problemet til livs?

 

Det er dagens emne i Regelstaten, hvor vi har besøg af Martin Vinæs Larsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han bl.a. forsker i boligpolitik og byudvikling.

]]>ced0da79-256b-4678-ab92-d06c4f8a5cf2Sun, 23 Jul 2023 09:00:00 +020001:43:30falsefull113113Jonas Herby112 Hvor går grænsen for statens regulering? - Claes Kirkeby Theilgaard Claes112 Hvor går grænsen for statens regulering? - Claes Kirkeby Theilgaard ClaesHvor langt skal vi gå med dereguleringen? Skal alle regler afskaffes og alle adfærdsregulerende afgifter fjernes? Jonas Herby er ikke i tvivl om, at vi skal have færre regler. Men hvor går grænsen egentlig for, hvad staten skal regulere?

Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Claes Theilgaard er på besøg.

]]>Hvor langt skal vi gå med dereguleringen? Skal alle regler afskaffes og alle adfærdsregulerende afgifter fjernes? Jonas Herby er ikke i tvivl om, at vi skal have færre regler. Men hvor går grænsen egentlig for, hvad staten skal regulere?

Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Claes Theilgaard er på besøg.

]]>fb11d174-38d7-4cf4-844f-e8c90c627877Sun, 02 Jul 2023 09:00:00 +020001:18:42falsefull112112Jonas Herby111 Diskrimination - kan vi gøre noget ved det? - Asmus Leth Olsen111 Diskrimination - kan vi gøre noget ved det? - Asmus Leth OlsenFor nogle måneder siden var der en historie om en ung mand, Jibreel, der fik afslag på en lærlingeplads. Godt nok manglede virksomheden arbejdskraft, men det skulle være en etnisk dansk elev "grundet mange af vores etniske kunder", som virksomheden skrev.

 

Det er sjældent, at man ser så klar en skriftlig afvisning på baggrund af etnicitet. Så måske viser afvisningen mest af alt, at forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, køn, alder, udseende, højde osv. finder sted overalt i det danske samfund.

 

Men hvad er diskrimination. Er diskrimination altid et problem? Og hvad kan vi evt. gøre ved det? 

 

Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Jonas Herby har besøg af Asmus Leth Olsen, professor MSO i eksperimentel offentlig forvaltning og viceinstitutleder på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

 

LINKS

Asmus' studie om diskrimination i grundskolen


 

Jonas' notat om lejeboligmarkedet


 

Øvrige links fra Asmus

God overbliksartikel om teorierne: https://www.aeaweb.org/articles?id=10.1257/jep.34.2.68

Metastudie der viser manglende evidens for løsninger: https://www.annualreviews.org/doi/abs/10.1146/annurev-psych-071620-030619

Begrænset/ingen effekt af diversitetstrækning: https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.1816076116

Ban the box studierne: http://jenniferdoleac.com/wp-content/uploads/2019/03/Doleac_testimony_BTB_2019.pdf

Diskrimination i politik (DK): https://www.cambridge.org/core/services/aop-cambridge-core/content/view/06D0BD53A0AA819DEADFC4A5F38B73FD/S0003055420001070a.pdf/when_are_legislators_responsive_to_ethnic_minorities_testing_the_role_of_electoral_incentives_and_candidate_selection_for_mitigating_ethnocentric_responsiveness.pdf

Diskrimination på arbejdsmarked (DK): https://academic.oup.com/esr/article/34/4/402/5047111?login=true

Diskrimination på AirBnB: https://www.aeaweb.org/articles?id=10.1257/app.20190188

Diskrimination - definition og moral: For nogle måneder siden var der en historie om en ung mand, Jibreel, der fik afslag på en lærlingeplads. Godt nok manglede virksomheden arbejdskraft, men det skulle være en etnisk dansk elev "grundet mange af vores etniske kunder", som virksomheden skrev.

 

Det er sjældent, at man ser så klar en skriftlig afvisning på baggrund af etnicitet. Så måske viser afvisningen mest af alt, at forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, køn, alder, udseende, højde osv. finder sted overalt i det danske samfund.

 

Men hvad er diskrimination. Er diskrimination altid et problem? Og hvad kan vi evt. gøre ved det? 

 

Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Jonas Herby har besøg af Asmus Leth Olsen, professor MSO i eksperimentel offentlig forvaltning og viceinstitutleder på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

 

LINKS

Asmus' studie om diskrimination i grundskolen


 

Jonas' notat om lejeboligmarkedet


 

Øvrige links fra Asmus

God overbliksartikel om teorierne: https://www.aeaweb.org/articles?id=10.1257/jep.34.2.68

Metastudie der viser manglende evidens for løsninger: https://www.annualreviews.org/doi/abs/10.1146/annurev-psych-071620-030619

Begrænset/ingen effekt af diversitetstrækning: https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.1816076116

Ban the box studierne: http://jenniferdoleac.com/wp-content/uploads/2019/03/Doleac_testimony_BTB_2019.pdf

Diskrimination i politik (DK): https://www.cambridge.org/core/services/aop-cambridge-core/content/view/06D0BD53A0AA819DEADFC4A5F38B73FD/S0003055420001070a.pdf/when_are_legislators_responsive_to_ethnic_minorities_testing_the_role_of_electoral_incentives_and_candidate_selection_for_mitigating_ethnocentric_responsiveness.pdf

Diskrimination på arbejdsmarked (DK): https://academic.oup.com/esr/article/34/4/402/5047111?login=true

Diskrimination på AirBnB: https://www.aeaweb.org/articles?id=10.1257/app.20190188

Diskrimination - definition og moral: https://tidsskrift.dk/politica/article/view/70044

]]>4b1dd186-9c88-49b3-aa6f-b2caea6e60f3Sun, 18 Jun 2023 07:00:00 +020057:30falsefull111111Jonas Herby110 Zoning and new rules in California - William A. Fischel110 Zoning and new rules in California - William A. FischelRegulering af boligsektoren er dyrt. Bygningsreglementet, huslejereguleringen, planloven, og utallige kommune- og lokalplaner forhindrer danskerne i at bygge de boliger, der er behov for. Men Danmark er ikke enestående. Også i USA har man omfattende regulering af boligsektoren gennem blandt andet meet strikse lokalplaner. Men forleden skete der noget i Californien, som kan få betydning for vores forståelse af skadesvirkningerne af lokalplaner. Staten Californien deregulerede nemlig de mange lokalplaner. 

  

Præcis hvad der er sket og hvad det vil betyde for Californien – og måske resten af USA og verden – er emnet I Regelstaten I dag, hvor William A. Fischel, der er professor i økonomi på Dartmouth, gæster os. 

  

Som I nok kan høre - så resten af samtalen foregår på engelsk. 

 

]]>Regulering af boligsektoren er dyrt. Bygningsreglementet, huslejereguleringen, planloven, og utallige kommune- og lokalplaner forhindrer danskerne i at bygge de boliger, der er behov for. Men Danmark er ikke enestående. Også i USA har man omfattende regulering af boligsektoren gennem blandt andet meet strikse lokalplaner. Men forleden skete der noget i Californien, som kan få betydning for vores forståelse af skadesvirkningerne af lokalplaner. Staten Californien deregulerede nemlig de mange lokalplaner. 

  

Præcis hvad der er sket og hvad det vil betyde for Californien – og måske resten af USA og verden – er emnet I Regelstaten I dag, hvor William A. Fischel, der er professor i økonomi på Dartmouth, gæster os. 

  

Som I nok kan høre - så resten af samtalen foregår på engelsk. 

 

]]>b6b90088-0787-48be-92a8-73254b33ba1fSun, 04 Jun 2023 07:00:00 +020001:10:32falsefull109109Jonas Herby109 Fri Abort - men hvor går grænsen? Joachim B. Olsen109 Fri Abort - men hvor går grænsen? Joachim B. OlsenI Danmark er grænsen for fri abort 12. uge. Dermed er abortlovgivningen i Danmark mere restriktiv for kvinderne end i flere EU-lande, hvor bl.a. Sverige og Holland har højere grænser på henholdsvis 18 og 24 uger og mange stater i USA, hvor 26 stater har en grænse på mindst 22 uger. 

Enhedslisten har på ny sat gang i debatten i Danmark med et forslag om at hæve grænsen for fri abort til 22. uger.  

Skal grænsen hæves? Og hvilke liberale dilemmaer er på spil? Det er emnet for denne episode af Regelstaten, hvor vi har besøg af Joachim B. Olsen. 

LINKS 

Joachims debatter om abortgrænsen i Slottet & Sumpen 


Abortregler i: 


 

]]>I Danmark er grænsen for fri abort 12. uge. Dermed er abortlovgivningen i Danmark mere restriktiv for kvinderne end i flere EU-lande, hvor bl.a. Sverige og Holland har højere grænser på henholdsvis 18 og 24 uger og mange stater i USA, hvor 26 stater har en grænse på mindst 22 uger. 

Enhedslisten har på ny sat gang i debatten i Danmark med et forslag om at hæve grænsen for fri abort til 22. uger.  

Skal grænsen hæves? Og hvilke liberale dilemmaer er på spil? Det er emnet for denne episode af Regelstaten, hvor vi har besøg af Joachim B. Olsen. 

LINKS 

Joachims debatter om abortgrænsen i Slottet & Sumpen 


Abortregler i: 


 

]]>d2e7d6a1-814a-4bc9-9442-4d4f17495dfaSun, 28 May 2023 07:00:00 +020043:09falsefull110110Jonas Herby108 Kønsskiftebehandling for børn og liberal uenighed - Louise Brown108 Kønsskiftebehandling for børn og liberal uenighed - Louise BrownI 2016 fjernede Sundhedsstyrelsen aldersgrænsen for at tilbyde hormonbehandling til transkønnede børn og unge. Tidligere var der en aldersgrænsen på 12 år for at få stophormoner, som standser puberteten, og 16 år for at få krydshormoner, som sætter et kønsskifte i gang. Nu er det i stedet en personlig og lægelig vurdering, hvornår man tilbyder hormonbehandling.

Skal Folketinget forbyde kønsskiftebehandling for børn under 18 år? Det spørgsmål diskuterer vært, Jonas Herby med Louise Brown, der er sundhedsordfører for Liberal Alliance, i ugens episode af Regelstaten.

Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

]]>I 2016 fjernede Sundhedsstyrelsen aldersgrænsen for at tilbyde hormonbehandling til transkønnede børn og unge. Tidligere var der en aldersgrænsen på 12 år for at få stophormoner, som standser puberteten, og 16 år for at få krydshormoner, som sætter et kønsskifte i gang. Nu er det i stedet en personlig og lægelig vurdering, hvornår man tilbyder hormonbehandling.

Skal Folketinget forbyde kønsskiftebehandling for børn under 18 år? Det spørgsmål diskuterer vært, Jonas Herby med Louise Brown, der er sundhedsordfører for Liberal Alliance, i ugens episode af Regelstaten.

Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk

]]>0bd7aa76-095c-4afb-9298-a243dd511248Mon, 15 May 2023 07:00:00 +020049:51falsefull108108Jonas Herby107 Danmarks økonomiske historie 1849-1901: Dansk velstand begynder at spire – Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen & Henrik Mogensen Nielsen107 Danmarks økonomiske historie 1849-1901: Dansk velstand begynder at spire – Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen & Henrik Mogensen NielsenHvad er Danmarks økonomiske historie? Hvordan blev Danmark blev velstående? Hvordan så velfærdssamfundet ud før velfærdsstaten? Og hvad førte til velfærdsstatens opbygning? Dette er nogle af emnerne for en række episoder i Regelstaten, hvor Jonas Herby, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og Henrik Mogensen Nielsen gennemgår Danmarks økonomiske historie.  

I dette afsnit gennemgår vi den økonomiske, politiske og sociale udvikling i Danmark for perioden 1849-1901. Perioden er fyldt med op- og nedture, både for dansk økonomi og politik. I afsnittet behandles Danmarks første grundlov, nærighedsfrihedsloven, 1.- og 2. anden slesvigske krigs betydning for dansk handel og produktion, forfatningskampen; visnepolitikken og Provisorietiden. Afsnittet afslutter med den spæde danske industrialisering, andelsbevægelsen og indførelsen af parlamentarismen 

Optagelsen er lavet d. 23. februar 2023  

Links:

Tidligere afsnit om Danmarks økonomiske historie:

https://regelstaten.captivate.fm/episode/101-danmarks-konomiske-historie-1814-1849-kimen-til-dansk-velstand-stefan-kirkegaard-slk-madsen-henrik-mogensen-nielsen

]]>Hvad er Danmarks økonomiske historie? Hvordan blev Danmark blev velstående? Hvordan så velfærdssamfundet ud før velfærdsstaten? Og hvad førte til velfærdsstatens opbygning? Dette er nogle af emnerne for en række episoder i Regelstaten, hvor Jonas Herby, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og Henrik Mogensen Nielsen gennemgår Danmarks økonomiske historie.  

I dette afsnit gennemgår vi den økonomiske, politiske og sociale udvikling i Danmark for perioden 1849-1901. Perioden er fyldt med op- og nedture, både for dansk økonomi og politik. I afsnittet behandles Danmarks første grundlov, nærighedsfrihedsloven, 1.- og 2. anden slesvigske krigs betydning for dansk handel og produktion, forfatningskampen; visnepolitikken og Provisorietiden. Afsnittet afslutter med den spæde danske industrialisering, andelsbevægelsen og indførelsen af parlamentarismen 

Optagelsen er lavet d. 23. februar 2023  

Links:

Tidligere afsnit om Danmarks økonomiske historie:

https://regelstaten.captivate.fm/episode/101-danmarks-konomiske-historie-1814-1849-kimen-til-dansk-velstand-stefan-kirkegaard-slk-madsen-henrik-mogensen-nielsen

]]>aec36b01-4d31-4ebe-93bf-4233b30ef87dMon, 01 May 2023 06:00:00 +020001:10:41falsefull107107Jonas HerbyBONUS: Økonomiske Principper E19 - Økonomer elsker konkurrenceBONUS: Økonomiske Principper E19 - Økonomer elsker konkurrenceHUSK at følge Økonomiske Principper i din podcast-app, så du får alle afsnit så snart de udkommer.

Ville Danmark være et godt land, hvis 2% af alle danskere flygtede fra landet på én måned? Hvorfor er penge og markedet bedre end Kinas "credit score"-system? Hvorfor har selv ét minut en værdi, når kommunerne nedsætter hastighederne? Hvorfor er økonomer så forelsket i konkurrence, hvorfor giver konkurrence ikke stress, og hvorfor gør konkurrence det svært at være Fairtrade?

Alt dette og meget mere får du svar på i dette afsnit af Økonomiske principper.

SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

* https://twitter.com/clausbjorn

* https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/

* https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

* https://twitter.com/JonasHerby

* https://www.facebook.com/jonasherbyCEPOS

* https://www.linkedin.com/in/jonasherby/

* herby@cepos.dk

LINKS

* 2% forlader Cuba: https://www.nytimes.com/2022/05/03/world/americas/cuban-migration-united-states.html#:~:text=March%20set%20a%20record%20for%20the%20number%20of%20people%20caught%20crossing%20illegally%20in%20a%20single%20month%20in%20two%20decades%3A%20221%2C303

* København sænker fartgrænsen: https://www.bt.dk/politik/professor-kritiserer-potentielt-milliard-projekt-i-koebenhavn-der-er-ugler-i-mosen

* Et minut har også værdi: https://twitter.com/mogens_fosgerau/status/1646199885211787264?t=lY6jYdZ3RoZvAZ8DzOA_gA&s=19

]]>HUSK at følge Økonomiske Principper i din podcast-app, så du får alle afsnit så snart de udkommer.

Ville Danmark være et godt land, hvis 2% af alle danskere flygtede fra landet på én måned? Hvorfor er penge og markedet bedre end Kinas "credit score"-system? Hvorfor har selv ét minut en værdi, når kommunerne nedsætter hastighederne? Hvorfor er økonomer så forelsket i konkurrence, hvorfor giver konkurrence ikke stress, og hvorfor gør konkurrence det svært at være Fairtrade?

Alt dette og meget mere får du svar på i dette afsnit af Økonomiske principper.

SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

* https://twitter.com/clausbjorn

* https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/

* https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

* https://twitter.com/JonasHerby

* https://www.facebook.com/jonasherbyCEPOS

* https://www.linkedin.com/in/jonasherby/

* herby@cepos.dk

LINKS

* 2% forlader Cuba: https://www.nytimes.com/2022/05/03/world/americas/cuban-migration-united-states.html#:~:text=March%20set%20a%20record%20for%20the%20number%20of%20people%20caught%20crossing%20illegally%20in%20a%20single%20month%20in%20two%20decades%3A%20221%2C303

* København sænker fartgrænsen: https://www.bt.dk/politik/professor-kritiserer-potentielt-milliard-projekt-i-koebenhavn-der-er-ugler-i-mosen

* Et minut har også værdi: https://twitter.com/mogens_fosgerau/status/1646199885211787264?t=lY6jYdZ3RoZvAZ8DzOA_gA&s=19

]]>0d659a13-9083-4ead-8771-7c55de2cf483Sun, 30 Apr 2023 06:30:00 +020049:09falsebonusJonas Herby106 Farvel til forbuddet mod crowdfunding af APS'er? - Steffen W. Frølund106 Farvel til forbuddet mod crowdfunding af APS'er? - Steffen W. FrølundI Danmark er der forbud mod crowdfunding af anpartsselskaber (APS’er). Liberal Alliance (LA) har – anført af Steffen W. Frølund og Lars-Christian Brask – fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, som skal fjerne forbuddet. Men hvorfor er der et forbud, hvad er forbuddets konsekvenser, og hvad er udsigten til at få det fjernet? Alt dette bliver du klogere på i dette afsnit, hvor Steffen W. Frølund gæster Regelstaten. 

Links: 


]]>I Danmark er der forbud mod crowdfunding af anpartsselskaber (APS’er). Liberal Alliance (LA) har – anført af Steffen W. Frølund og Lars-Christian Brask – fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, som skal fjerne forbuddet. Men hvorfor er der et forbud, hvad er forbuddets konsekvenser, og hvad er udsigten til at få det fjernet? Alt dette bliver du klogere på i dette afsnit, hvor Steffen W. Frølund gæster Regelstaten. 

Links: 


]]>1a3693cb-fd8f-4386-8481-5239a3d5d4d3Mon, 17 Apr 2023 06:00:00 +020035:19falsefull106106Jonas HerbyBONUS: Økonomiske Principper E18 - Substitutions- og indkomsteffekterBONUS: Økonomiske Principper E18 - Substitutions- og indkomsteffekterHUSK at følge Økonomiske Principper i din podcast-app, så du får alle afsnit så snart de udkommer.

Er både hegn og legepladser offentlige goder? Hvorfor fokuserer politikerne på det forkerte i diskussionen om atomkraft? Hvad er humankapital? Er transport et giffengode? Og hvad er substitutions- og indkomsteffekter?

Alt dette får du svar på i dette afsnit af Økonomiske principper.

SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com


CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

* https://twitter.com/clausbjorn

* https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/

* https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj


Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

* https://twitter.com/JonasHerby

* https://www.facebook.com/jonasherby

* https://www.linkedin.com/in/jonasherby/

* herby@cepos.dk


LINKS

* Transport er ikke et giffengode: https://finans.dk/erhverv/ECE15318399/ny-undersoegelse-prisstigninger-vil-faa-danskerne-til-at-bruge-bus-og-tog-mindre

* Politikere diskukterer om atomkraft er billigt eller dyrt: https://twitter.com/pelledragsted/status/1640602311830454273?s=20

* Uffe Rabe Krags tweet: https://twitter.com/UffeKrag/status/1639593505428307968?t=KjtwpnzahUFhsKCs0uP_Nw&s=19

* Bommerten: Offentligt spild: https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2023-03-30-projekt-til-140000-kroner-foerte-til-seks-smser

]]>HUSK at følge Økonomiske Principper i din podcast-app, så du får alle afsnit så snart de udkommer.

Er både hegn og legepladser offentlige goder? Hvorfor fokuserer politikerne på det forkerte i diskussionen om atomkraft? Hvad er humankapital? Er transport et giffengode? Og hvad er substitutions- og indkomsteffekter?

Alt dette får du svar på i dette afsnit af Økonomiske principper.

SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com


CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

* https://twitter.com/clausbjorn

* https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/

* https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj


Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

* https://twitter.com/JonasHerby

* https://www.facebook.com/jonasherby

* https://www.linkedin.com/in/jonasherby/

* herby@cepos.dk


LINKS

* Transport er ikke et giffengode: https://finans.dk/erhverv/ECE15318399/ny-undersoegelse-prisstigninger-vil-faa-danskerne-til-at-bruge-bus-og-tog-mindre

* Politikere diskukterer om atomkraft er billigt eller dyrt: https://twitter.com/pelledragsted/status/1640602311830454273?s=20

* Uffe Rabe Krags tweet: https://twitter.com/UffeKrag/status/1639593505428307968?t=KjtwpnzahUFhsKCs0uP_Nw&s=19

* Bommerten: Offentligt spild: https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2023-03-30-projekt-til-140000-kroner-foerte-til-seks-smser

]]>223ce00c-3e9c-4da7-b30b-0288679254dfWed, 05 Apr 2023 15:30:00 +020054:41falsebonusJonas Herby105 Overdødelighed drevet af ikke-Covid dødsfald (trafikulykker, mord, alkohol, diabetes osv. - men ikke vacciner) - Casey B. Mulligan105 Overdødelighed drevet af ikke-Covid dødsfald (trafikulykker, mord, alkohol, diabetes osv. - men ikke vacciner) - Casey B. MulliganEt nyt studie fra USA viser, at for hver gang overdødeligheden er steget med 100 som følge af Covid-19, er den steget med 20 pga. ikke-Covid dødsfald. Særligt blandt unge mennesker er ikke-Covid overdødeligheden stor relativt til Covid-19 dødsfald, og det betyder problemet er langt større, når man ser på leveår. Og mens antallet af døde af COVID-19 falder, fortsætter overdødeligheden som følge af ikke-Covid desværre. 

Lyt med når Jonas Herby taler med forfatteren til studiet - Casey B. Mulligan, tidligere cheføkonom for Council of Economic Advisers - og forstå hvordan stigningen i dødsfald relateret til trafikulykker, mord, alkohol, diabetes osv. har påvirket overdødeligheden i USA. Og hør hvordan sundhedsmyndighedernes manglende interesse for de mange ikke-Covid dødsfald har åbnet døren for at vaccineskeptikere, har kunnet hævde, at problemet var vaccinerne (det er det ikke). 

]]>Et nyt studie fra USA viser, at for hver gang overdødeligheden er steget med 100 som følge af Covid-19, er den steget med 20 pga. ikke-Covid dødsfald. Særligt blandt unge mennesker er ikke-Covid overdødeligheden stor relativt til Covid-19 dødsfald, og det betyder problemet er langt større, når man ser på leveår. Og mens antallet af døde af COVID-19 falder, fortsætter overdødeligheden som følge af ikke-Covid desværre. 

Lyt med når Jonas Herby taler med forfatteren til studiet - Casey B. Mulligan, tidligere cheføkonom for Council of Economic Advisers - og forstå hvordan stigningen i dødsfald relateret til trafikulykker, mord, alkohol, diabetes osv. har påvirket overdødeligheden i USA. Og hør hvordan sundhedsmyndighedernes manglende interesse for de mange ikke-Covid dødsfald har åbnet døren for at vaccineskeptikere, har kunnet hævde, at problemet var vaccinerne (det er det ikke). 

]]>7caa6f45-0878-4351-9a07-5ea46edb6542Mon, 03 Apr 2023 06:00:00 +020001:04:43falsefull105105Jonas Herby104 Koncentrerede fordele, spredte omkostninger – Ole Birk Olesen104 Koncentrerede fordele, spredte omkostninger – Ole Birk OlesenForleden bragte BT en historie om Ole Birk Olsen, som var gået ind i kampen om sikkerhedsreglerne for gamle elevatorer. Hvorfor er Ole Birk gået ind i sagen? Hvad er han utilfreds med? Og hvorfor er der ikke flere af den slags kampe i Folketinget. 

Vi får også en god og interessant snak om et regelstop: Hvordan fungerer det i praksis? Hvor meget politik er der i det? Og hvor gode er embedsmænd til at finde regler, der kan afskaffes. 

Lyt med i dette afsnit af Regelstaten, hvor Ole Birk Olesen (igen) er vi studiet. 

 

Links: 


 

]]>Forleden bragte BT en historie om Ole Birk Olsen, som var gået ind i kampen om sikkerhedsreglerne for gamle elevatorer. Hvorfor er Ole Birk gået ind i sagen? Hvad er han utilfreds med? Og hvorfor er der ikke flere af den slags kampe i Folketinget. 

Vi får også en god og interessant snak om et regelstop: Hvordan fungerer det i praksis? Hvor meget politik er der i det? Og hvor gode er embedsmænd til at finde regler, der kan afskaffes. 

Lyt med i dette afsnit af Regelstaten, hvor Ole Birk Olesen (igen) er vi studiet. 

 

Links: 


 

]]>bf2efeab-4e5b-411d-a748-1782b12eca83Tue, 14 Mar 2023 16:20:00 +020042:34falsefull104104Jonas Herby103 Alternativer til en offentlig sundhedssektor - Hans Martens103 Alternativer til en offentlig sundhedssektor - Hans MartensI Danmark er sundhedssektoren i meget høj offentlig styret. Ikke blot betaler det offentlige for danskernes sundhedsforsikring. Det offentlige agerer også forsikringsselskab og styrer dermed i meget høj grad, hvad vores forsikring dækker. Og endelige driver det offentlige store dele af sundhedssektoren, herunder ikke mindst hospitalerne.  

Som dansker kan man nemt komme til at tage alt dette for givet. Men der er faktisk andre måder at indrettet sundhedssektoren på. Og måske er den danske indretning nærmest ekstrem? 

For at åbne vores sind lidt og tænke i andre baner, har Regelstaten denne gang besøg af Hans Martens, der er det nærmeste vi I Danmark kommer en ekspert europæiske sundhedssystemer. 

LINKS 

Hans Martens bog 


Health at a Glance: Europe 2022 


Sverige (Søg på: Öppna jämförelser) 


]]>I Danmark er sundhedssektoren i meget høj offentlig styret. Ikke blot betaler det offentlige for danskernes sundhedsforsikring. Det offentlige agerer også forsikringsselskab og styrer dermed i meget høj grad, hvad vores forsikring dækker. Og endelige driver det offentlige store dele af sundhedssektoren, herunder ikke mindst hospitalerne.  

Som dansker kan man nemt komme til at tage alt dette for givet. Men der er faktisk andre måder at indrettet sundhedssektoren på. Og måske er den danske indretning nærmest ekstrem? 

For at åbne vores sind lidt og tænke i andre baner, har Regelstaten denne gang besøg af Hans Martens, der er det nærmeste vi I Danmark kommer en ekspert europæiske sundhedssystemer. 

LINKS 

Hans Martens bog 


Health at a Glance: Europe 2022 


Sverige (Søg på: Öppna jämförelser) 


]]>21a3c6a3-fc39-409b-876a-bbbdf3ac2d6aMon, 06 Mar 2023 06:00:00 +020059:28falsefull103103Jonas Herby102 EU's historiske styrker og fremtidige bekymringer - Otto Brøns-Petersen102 EU's historiske styrker og fremtidige bekymringer - Otto Brøns-PetersenEU er ikke perfekt, men sammenlignet med hvad vi havde før, er EU en stor succes, som har fremmet frihandel og begrænset statsstøtte mm. Men som alle andre organisationer, har EU også sit eget liv og sine egne ønsker, som ikke nødvendigvis er i tråd med de enkelte medlemmers ønsker. Der er en evig fare for, at EU bevæger sig væk fra den oprindelige idé og begynder at interessere sig for ting, EU ikke oprindeligt var tiltænkt at skulle håndtere. 

Det er en vigtig debat. For selvom vi næppe ser grundlæggende ændringer på kort sigt, kan summen af små skridt føre til, at vi får et fremtidigt EU, som er langt mindre gavnligt for os end det oprindelige EU. For at blive klogere på dette har Regelstaten i dag besøg af Otto Brøns-Petersen til en snak om EU og EU's fremtid. 

Optaget den 7. februar 2023

]]>EU er ikke perfekt, men sammenlignet med hvad vi havde før, er EU en stor succes, som har fremmet frihandel og begrænset statsstøtte mm. Men som alle andre organisationer, har EU også sit eget liv og sine egne ønsker, som ikke nødvendigvis er i tråd med de enkelte medlemmers ønsker. Der er en evig fare for, at EU bevæger sig væk fra den oprindelige idé og begynder at interessere sig for ting, EU ikke oprindeligt var tiltænkt at skulle håndtere. 

Det er en vigtig debat. For selvom vi næppe ser grundlæggende ændringer på kort sigt, kan summen af små skridt føre til, at vi får et fremtidigt EU, som er langt mindre gavnligt for os end det oprindelige EU. For at blive klogere på dette har Regelstaten i dag besøg af Otto Brøns-Petersen til en snak om EU og EU's fremtid. 

Optaget den 7. februar 2023

]]>3a231b86-8ba0-4f00-ab91-cac2330ee7f0Mon, 20 Feb 2023 06:00:00 +020001:06:36falsefull102102Jonas Herby101 Danmarks økonomiske historie 1814-1849: Kimen til dansk velstand – Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen & Henrik Mogensen Nielsen101 Danmarks økonomiske historie 1814-1849: Kimen til dansk velstand – Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen & Henrik Mogensen NielsenHvad er Danmarks økonomiske historie? Hvordan blev Danmark blev velstående, hvordan så velfærdssamfundet ud før velfærdsstaten, og hvad førte til velfærdsstatens opbygning? Dette er emnerne for en række episoder i Regelstaten, hvor Jonas Herby, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og Henrik Mogensen Nielsen gennemgår Danmarks økonomiske historie. 

I dette afsnit dykker vi ned i årene efter Napoleon-krigene og frem til Danmarks første grundlov. 

Optagelsen er lavet d. 2. februar 2023 

]]>Hvad er Danmarks økonomiske historie? Hvordan blev Danmark blev velstående, hvordan så velfærdssamfundet ud før velfærdsstaten, og hvad førte til velfærdsstatens opbygning? Dette er emnerne for en række episoder i Regelstaten, hvor Jonas Herby, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og Henrik Mogensen Nielsen gennemgår Danmarks økonomiske historie. 

I dette afsnit dykker vi ned i årene efter Napoleon-krigene og frem til Danmarks første grundlov. 

Optagelsen er lavet d. 2. februar 2023 

]]>dffbd2ee-835e-4d26-a9a3-1320c503e6d5Mon, 06 Feb 2023 09:30:00 +020001:01:09falsefull101101Jonas Herby100 Jubilæumsafsnit: Regulering set fra et helikopterperspektiv - Philipp Schröder100 Jubilæumsafsnit: Regulering set fra et helikopterperspektiv - Philipp SchröderRegelstaten har 100-afsnits-jubilæum, og derfor går vi helt op i helikopterperspektiv og kigger på regulering generelt med Professor ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder. Hvordan ville et samfund være uden regulering? Hvad er god regulering? Hvad kan politiske beslutningstagere gøre for at øge kvaliteten ift. regulering? Det og meget mere kommer vi ind på i ugens afsnit af Regelstaten.

Philipp Schröder er professor i økonomi ved Aarhus Universitet (2007-nu), Senior Economist ved The German Institute for Economic Research (2001-2003), medlem af Reformkommissionen, repræsentantskabet i Nationalbanken og Konkurrencerådet, og tidligere medlem af Produktivitetskommissionen.

Optaget den 21/12/2022


Kontakt til vært: herby@cepos.dk


links:


Om Philipp Schröder:

https://pure.au.dk/portal/da/persons/philipp-schroeder(7c6e1153-64e9-41b2-9f9d-c58b083db620).html






]]>Regelstaten har 100-afsnits-jubilæum, og derfor går vi helt op i helikopterperspektiv og kigger på regulering generelt med Professor ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder. Hvordan ville et samfund være uden regulering? Hvad er god regulering? Hvad kan politiske beslutningstagere gøre for at øge kvaliteten ift. regulering? Det og meget mere kommer vi ind på i ugens afsnit af Regelstaten.

Philipp Schröder er professor i økonomi ved Aarhus Universitet (2007-nu), Senior Economist ved The German Institute for Economic Research (2001-2003), medlem af Reformkommissionen, repræsentantskabet i Nationalbanken og Konkurrencerådet, og tidligere medlem af Produktivitetskommissionen.

Optaget den 21/12/2022


Kontakt til vært: herby@cepos.dk


links:


Om Philipp Schröder:

https://pure.au.dk/portal/da/persons/philipp-schroeder(7c6e1153-64e9-41b2-9f9d-c58b083db620).html






]]>7b54ded6-8d1a-48fd-950c-38cafc81a67dMon, 23 Jan 2023 06:00:00 +020001:26:02falsefull100100Jonas HerbyBONUS: Økonomiske Principper E14 - Velfærdsteoremerne og CampingpladsreglementetBONUS: Økonomiske Principper E14 - Velfærdsteoremerne og CampingpladsreglementetHUSK at følge Økonomiske Principper i din podcast-app, så du får alle afsnit så snart de udkommer.

Hvad siger velfærdsteoremerne og campingpladsreglementets forbud mod helårsbeboelse? Og vil vi i fremtiden betale en pris i stedet for en bøde, når vi kører for stærkt? Det er nogle af emnerne i dagens afsnit af Økonomiske principper

SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

  • https://twitter.com/clausbjorn
  • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
  • https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

  • https://twitter.com/JonasHerby
  • https://www.facebook.com/jonasherby
  • herby@cepos.dk


LINKS

  • Overvismænd i debat om helligdag: https://borsen.dk/nyheder/politik/topokonomer-uenige-om-effekt-af-afskaffet-helligdag
  • Little House: https://little-house.dk/
  • Læhegn: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-12-23-styrelse-har-optalt-laehegn-med-4320-planter-og-der-mangler-fem-det-bliver-saa
  • Skat gør grin med borgerne: https://twitter.com/josephine_svane/status/1610398865827725312?t=tkqUCdiXch-9qFD2q2cPKg&s=19
  • Campingreglementet in action: https://www.tv2kosmopol.dk/koege/truer-med-politiet-katja-og-79-andre-beboere-bliver-snart-smidt-ud-af-campingplads
  • Min kommentar i Børsen om Campingreglementet: https://borsen.dk/nyheder/opinion/endnu-et-eksempel-paa-lovgivning-fyldt-med-uforsvarlig-regulering

]]>HUSK at følge Økonomiske Principper i din podcast-app, så du får alle afsnit så snart de udkommer.

Hvad siger velfærdsteoremerne og campingpladsreglementets forbud mod helårsbeboelse? Og vil vi i fremtiden betale en pris i stedet for en bøde, når vi kører for stærkt? Det er nogle af emnerne i dagens afsnit af Økonomiske principper

SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

  • https://twitter.com/clausbjorn
  • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
  • https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

  • https://twitter.com/JonasHerby
  • https://www.facebook.com/jonasherby
  • herby@cepos.dk


LINKS

  • Overvismænd i debat om helligdag: https://borsen.dk/nyheder/politik/topokonomer-uenige-om-effekt-af-afskaffet-helligdag
  • Little House: https://little-house.dk/
  • Læhegn: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-12-23-styrelse-har-optalt-laehegn-med-4320-planter-og-der-mangler-fem-det-bliver-saa
  • Skat gør grin med borgerne: https://twitter.com/josephine_svane/status/1610398865827725312?t=tkqUCdiXch-9qFD2q2cPKg&s=19
  • Campingreglementet in action: https://www.tv2kosmopol.dk/koege/truer-med-politiet-katja-og-79-andre-beboere-bliver-snart-smidt-ud-af-campingplads
  • Min kommentar i Børsen om Campingreglementet: https://borsen.dk/nyheder/opinion/endnu-et-eksempel-paa-lovgivning-fyldt-med-uforsvarlig-regulering

]]>67ff23c8-59e1-4a96-b4bc-93ce360c450aMon, 16 Jan 2023 06:00:00 +020042:58falsebonusJonas Herby099 Ord og tal - Espen Rostrup099 Ord og tal - Espen RostrupHvordan kan man bruge antallet, samt øvrig data omkring ord til at sige noget om regler og regulering generelt? Det diskuterer CEPOS' Jonas Herby med Espen Rostrup, som er uddannet økonom og beskæftiger sig med automatisering af data vedrørende ord. Lyt med når alt fra udviklingen i det danske sprog, databaseret bekæmpning af hvidvask og antal ord som redskab til at beskrive regelmængden, vendes i ugens afsnit af Regelstaten.

Optaget den 11. november 2022

Links:

Espen Rostrups hjemmeside:

http://www.rostrup.nu/

]]>Hvordan kan man bruge antallet, samt øvrig data omkring ord til at sige noget om regler og regulering generelt? Det diskuterer CEPOS' Jonas Herby med Espen Rostrup, som er uddannet økonom og beskæftiger sig med automatisering af data vedrørende ord. Lyt med når alt fra udviklingen i det danske sprog, databaseret bekæmpning af hvidvask og antal ord som redskab til at beskrive regelmængden, vendes i ugens afsnit af Regelstaten.

Optaget den 11. november 2022

Links:

Espen Rostrups hjemmeside:

http://www.rostrup.nu/

]]>1028c2e9-30d6-4662-a4c9-444594225127Mon, 09 Jan 2023 13:15:00 +020054:14falsefull9999Jonas HerbyBONUS: Økonomiske Principper E11 - Helligdage og arbejdsudbudBONUS: Økonomiske Principper E11 - Helligdage og arbejdsudbudSEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

  • https://twitter.com/clausbjorn
  • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
  • https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

  • https://twitter.com/JonasHerby
  • https://www.facebook.com/jonasherby
  • herby@cepos.dk

LINKS

Relevante links i denne episode:

Krigen i Ukraine og storpolitik

  • NATO GDP 2021: $45,058,866M (USA over halvdelen af NATOs BNP) https://countryeconomy.com/countries/groups/nato
  • Russia GDP 2021: $1,776,000M https://www.google.com/search?q=russia+gdp&rlz=1C1GCEU_enDK1034DK1034&oq=russia+gdp&aqs=chrome..69i57j0i67l2j0i512j0i67j0i512j69i60l2.1816j1j7&sourceid=chrome&ie=UTF-8
  • NATO: 1.95% of GDP https://www.nationmaster.com/country-info/compare/NATO-countries/Russia/Military
  • Rusland: 3.9% of GDP https://www.nationmaster.com/country-info/compare/NATO-countries/Russia/Military
  • Kina GDP 2021: $17,730,000M https://www.google.com/search?q=china+gdp&rlz=1C1GCEU_enDK1034DK1034&oq=china+GDP&aqs=chrome.0.0i512l10.2687j1j4&sourceid=chrome&ie=UTF-8
  • Kina befolkning https://ourworldindata.org/grapher/un-population-projection-medium-variant?country=CHN~USA~Europe~RUS

Bommerten

  • Ligeløns-forkæmpere giver selv mænd højere løn: https://www.dr.dk/nyheder/indland/ligeloens-forkaempere-giver-selv-maend-hoejere-loen

Helligdage

  • Regeringsgrundlag: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/
  • FT svar: https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/fiu/spm/332/svar/1419570/1779528.pdf

]]>SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

  • https://twitter.com/clausbjorn
  • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
  • https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

  • https://twitter.com/JonasHerby
  • https://www.facebook.com/jonasherby
  • herby@cepos.dk

LINKS

Relevante links i denne episode:

Krigen i Ukraine og storpolitik

  • NATO GDP 2021: $45,058,866M (USA over halvdelen af NATOs BNP) https://countryeconomy.com/countries/groups/nato
  • Russia GDP 2021: $1,776,000M https://www.google.com/search?q=russia+gdp&rlz=1C1GCEU_enDK1034DK1034&oq=russia+gdp&aqs=chrome..69i57j0i67l2j0i512j0i67j0i512j69i60l2.1816j1j7&sourceid=chrome&ie=UTF-8
  • NATO: 1.95% of GDP https://www.nationmaster.com/country-info/compare/NATO-countries/Russia/Military
  • Rusland: 3.9% of GDP https://www.nationmaster.com/country-info/compare/NATO-countries/Russia/Military
  • Kina GDP 2021: $17,730,000M https://www.google.com/search?q=china+gdp&rlz=1C1GCEU_enDK1034DK1034&oq=china+GDP&aqs=chrome.0.0i512l10.2687j1j4&sourceid=chrome&ie=UTF-8
  • Kina befolkning https://ourworldindata.org/grapher/un-population-projection-medium-variant?country=CHN~USA~Europe~RUS

Bommerten

  • Ligeløns-forkæmpere giver selv mænd højere løn: https://www.dr.dk/nyheder/indland/ligeloens-forkaempere-giver-selv-maend-hoejere-loen

Helligdage

  • Regeringsgrundlag: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/
  • FT svar: https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/fiu/spm/332/svar/1419570/1779528.pdf

]]>d925f4b9-5289-427c-9ed9-46124cd9a490Sat, 31 Dec 2022 07:00:00 +020042:01falsebonusJonas Herby098 Hvordan regulerer man landbrugets påvirkning af nærmiljøet - Lektor Brian H. Jacobsen098 Hvordan regulerer man landbrugets påvirkning af nærmiljøet - Lektor Brian H. JacobsenLandbruget er ofte i vælten, på grund af den indvirkning sektoren har på miljøet og klimaet. Kvælstof, fosfor osv. ender i vandløb og indre farvande, og derfor er der et klassisk økonomisk argument for at regulere landbruget. Men hvordan skal det reguleres, hvis effekten skal være størst mulig og omkostningerne lavest mulige? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor lektor Brian H. Jacobsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet er i studiet. 

 

Optagelsen er lavet d. 15. november 2022 

]]>Landbruget er ofte i vælten, på grund af den indvirkning sektoren har på miljøet og klimaet. Kvælstof, fosfor osv. ender i vandløb og indre farvande, og derfor er der et klassisk økonomisk argument for at regulere landbruget. Men hvordan skal det reguleres, hvis effekten skal være størst mulig og omkostningerne lavest mulige? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor lektor Brian H. Jacobsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet er i studiet. 

 

Optagelsen er lavet d. 15. november 2022 

]]>4ac4d8c8-d551-46e0-8287-8d1047735bebMon, 26 Dec 2022 06:00:00 +020053:47falsefull9898Jonas HerbyBONUS: Julehistorie - At leve fra dag til dagBONUS: Julehistorie - At leve fra dag til dagGlædelig jul. Dagens julegave fra Regelstaten er en dansk oversættelse af ”Scratching By: How Government Creates Poverty as We Know It” af Charles Johnson. Oversættelsen er lavet af Jonas Ejlsersen, som også har oversat bl.a. ”Myten om den rationelle vælger” og ”Økonomi i én lektion” 

Links 


]]>Glædelig jul. Dagens julegave fra Regelstaten er en dansk oversættelse af ”Scratching By: How Government Creates Poverty as We Know It” af Charles Johnson. Oversættelsen er lavet af Jonas Ejlsersen, som også har oversat bl.a. ”Myten om den rationelle vælger” og ”Økonomi i én lektion” 

Links 


]]>124276b7-a925-4329-bce1-c785786b82bcSat, 24 Dec 2022 06:00:00 +020023:44falsebonusJonas HerbyBONUS: Økonomiske Principper E10 - Lønforskelle og diskriminationBONUS: Økonomiske Principper E10 - Lønforskelle og diskriminationSEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

  • https://twitter.com/clausbjorn
  • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
  • https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

  • https://twitter.com/JonasHerby
  • https://www.facebook.com/jonasherby
  • herby@cepos.dk

LINKS

Relevante links i denne episode:


]]>SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

  • https://twitter.com/clausbjorn
  • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
  • https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

  • https://twitter.com/JonasHerby
  • https://www.facebook.com/jonasherby
  • herby@cepos.dk

LINKS

Relevante links i denne episode:


]]>b8caeddb-16ef-4ad9-ab9c-2e9bb0346312Thu, 15 Dec 2022 14:30:00 +020048:41falsebonusJonas Herby097 Regelstop i Danmark - Line Andersen097 Regelstop i Danmark - Line AndersenI dette afsnit er Line Andersen, økonomistuderende og studentermedarbejder i CEPOS, ugens gæst. Vi snakker om fordelene ved et regelstop, og forsøger i afsnittet at overbevise dig om, hvorfor et regelstop er et fornuftigt tiltag. Vi kommer i afsnittet ind på hvordan et regelstop konkret kunne se ud, og snakker også om de samfundsgavnlige effekter et sådan tiltag ville medføre.

Link til Notat om regelstop:

https://cepos.dk/artikler/saadan-faar-danmark-succes-med-at-bekaempe-regulering-og-bureaukrati-erfaringer-med-regelstop/


Optaget den 9. december 2022

]]>I dette afsnit er Line Andersen, økonomistuderende og studentermedarbejder i CEPOS, ugens gæst. Vi snakker om fordelene ved et regelstop, og forsøger i afsnittet at overbevise dig om, hvorfor et regelstop er et fornuftigt tiltag. Vi kommer i afsnittet ind på hvordan et regelstop konkret kunne se ud, og snakker også om de samfundsgavnlige effekter et sådan tiltag ville medføre.

Link til Notat om regelstop:

https://cepos.dk/artikler/saadan-faar-danmark-succes-med-at-bekaempe-regulering-og-bureaukrati-erfaringer-med-regelstop/


Optaget den 9. december 2022

]]>b9dcf388-8157-4b0e-90f9-d33a36b0fcb9Mon, 12 Dec 2022 06:00:00 +020001:01:01falsefull9797Jonas HerbyBONUS: Økonomiske Principper E09 - Virker uddannelseBONUS: Økonomiske Principper E09 - Virker uddannelseSEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er cheføkonom i advokatfirmaet Bech-Bruun og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

  • https://twitter.com/clausbjorn
  • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
  • https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

  • https://twitter.com/JonasHerby
  • https://www.facebook.com/jonasherby
  • herby@cepos.dk

LINKS

Relevante links i denne episode:

  • Gaspriser: https://tradingeconomics.com/commodity/eu-natural-gas
  • Elpriser: https://tradingeconomics.com/germany/electricity-price
  • Dilbert - Random Number Generator: https://dilbert.com/strip/2001-10-25

]]>SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er cheføkonom i advokatfirmaet Bech-Bruun og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

  • https://twitter.com/clausbjorn
  • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
  • https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

  • https://twitter.com/JonasHerby
  • https://www.facebook.com/jonasherby
  • herby@cepos.dk

LINKS

Relevante links i denne episode:

  • Gaspriser: https://tradingeconomics.com/commodity/eu-natural-gas
  • Elpriser: https://tradingeconomics.com/germany/electricity-price
  • Dilbert - Random Number Generator: https://dilbert.com/strip/2001-10-25

]]>3042c8c8-6319-4dca-9f94-751d13034bc4Tue, 06 Dec 2022 07:00:00 +020037:21falsebonusJonas Herby096 Fartblind? Lovgivningsprocessen og dens betydning for demokratiet - Jørgen Grønnegård Christensen096 Fartblind? Lovgivningsprocessen og dens betydning for demokratiet - Jørgen Grønnegård ChristensenDe seneste år har været vilde i dansk politik. Love er blevet gennemført i et hidtil uset tempo. Det høje tempo har ført til politiske skandaler som bl.a. mink-sagen, og flere førende forskere har været ude og tale om et demokratisk problem. Under S-regeringen har hvert 10. lovforslag haft en høringsfrist på fem eller færre dage, og næsten hvert 6. lovforslag er blevet hastebehandlet. Fem ud af seks lovforslag siden 2004, som Folketinget har behandlet på 10 eller færre dage, er fremsat af S-regeringen, som vel at mærke kun sad godt tre ud af de 18 år. Fogh, Løkke, Thorning, og igen Løkke fremsatte tilsammen 13 lovforslag, der blev behandlet på 10 eller færre dage. Mette Frederiksen-regeringen har fremsat 62.  

Det har været vildt. Og en meget brugt forklaring er coronakrisen. Men holder forklaringen, og bliver alt bedre i fremtiden? Det er spørgsmålet i dagens afsnit af Regelstaten, hvor Jørgen Grønnegård Christensen, professor i offentlig forvaltning, er med i studiet. 

Optagelsen er lavet d. 15. november 2022 

]]>De seneste år har været vilde i dansk politik. Love er blevet gennemført i et hidtil uset tempo. Det høje tempo har ført til politiske skandaler som bl.a. mink-sagen, og flere førende forskere har været ude og tale om et demokratisk problem. Under S-regeringen har hvert 10. lovforslag haft en høringsfrist på fem eller færre dage, og næsten hvert 6. lovforslag er blevet hastebehandlet. Fem ud af seks lovforslag siden 2004, som Folketinget har behandlet på 10 eller færre dage, er fremsat af S-regeringen, som vel at mærke kun sad godt tre ud af de 18 år. Fogh, Løkke, Thorning, og igen Løkke fremsatte tilsammen 13 lovforslag, der blev behandlet på 10 eller færre dage. Mette Frederiksen-regeringen har fremsat 62.  

Det har været vildt. Og en meget brugt forklaring er coronakrisen. Men holder forklaringen, og bliver alt bedre i fremtiden? Det er spørgsmålet i dagens afsnit af Regelstaten, hvor Jørgen Grønnegård Christensen, professor i offentlig forvaltning, er med i studiet. 

Optagelsen er lavet d. 15. november 2022 

]]>472098a3-b234-4cc5-8b10-76640fc1883bMon, 28 Nov 2022 06:00:00 +020001:01:01falsefull9696Jonas Herby095 Regelstatenshop.dk lanceres med tre fjollede regler - Line Andersen095 Regelstatenshop.dk lanceres med tre fjollede regler - Line AndersenVi har noget vi skal fejre. Regelstatens webshop, www.regelstatenshop.dk, åbner i dag officielt. I webshoppen kan du købe trøjer, kopper, plakater osv. med dine favoritregler. I den anledning gennemgår vi i dagens afsnit de tre regler, man i dag kan vælge imellem OG lytterne får mulighed for at være medbestemmende for, hvad den næste regel skal være. 

 Til at forklare og uddybe reglerne er min kollega og motoren bag Regelstaten, Line Andersen, denne gang med i studiet.  

Link til Regelstatens webshop: www.regelstatenshop.dk


Kontakt til vært: herby@cepos.dk

Optaget d. 10. november 2022.

]]>Vi har noget vi skal fejre. Regelstatens webshop, www.regelstatenshop.dk, åbner i dag officielt. I webshoppen kan du købe trøjer, kopper, plakater osv. med dine favoritregler. I den anledning gennemgår vi i dagens afsnit de tre regler, man i dag kan vælge imellem OG lytterne får mulighed for at være medbestemmende for, hvad den næste regel skal være. 

 Til at forklare og uddybe reglerne er min kollega og motoren bag Regelstaten, Line Andersen, denne gang med i studiet.  

Link til Regelstatens webshop: www.regelstatenshop.dk


Kontakt til vært: herby@cepos.dk

Optaget d. 10. november 2022.

]]>a57ff6c3-bbaa-4416-b40a-8e1969a2f60aMon, 14 Nov 2022 06:00:00 +020054:16falsefull9595Jonas Herby094 Mere viden, færre følelser i omgangen med kemikalier - Nina Cedergreen i "24 spørgsmål til professoren" med Lone Frank.094 Mere viden, færre følelser i omgangen med kemikalier - Nina Cedergreen i "24 spørgsmål til professoren" med Lone Frank.Dette er et Gæsteafsnit af Regelstaten.

Glem angsten for pesticider i fødevarer og tænk over, hvad din mobiltelefon tørrer af på dig. Miljøtoksikolog Nina Cedergreen peger på samfundets irrationelle omgang med kemikalier. Når lovgivningen er for stram, går vi glip af nye og bedre stoffer, og når grænseværdier ikke bestemmes af stoffers giftighed men af politik, kommer vi til at bekymre os om det helt forkerte.  

24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet. 


Kontakt til vært på Regelstaten: herby@cepos.dk

]]>Dette er et Gæsteafsnit af Regelstaten.

Glem angsten for pesticider i fødevarer og tænk over, hvad din mobiltelefon tørrer af på dig. Miljøtoksikolog Nina Cedergreen peger på samfundets irrationelle omgang med kemikalier. Når lovgivningen er for stram, går vi glip af nye og bedre stoffer, og når grænseværdier ikke bestemmes af stoffers giftighed men af politik, kommer vi til at bekymre os om det helt forkerte.  

24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet. 


Kontakt til vært på Regelstaten: herby@cepos.dk

]]>d01dc7b2-f9c6-4fd8-a5c1-479e7523ec8dSun, 06 Nov 2022 14:00:00 +020049:21falsefull9494Jonas Herby093 Hvorfor er der bureaukrati i den offentlige sektor - Lars Christensen093 Hvorfor er der bureaukrati i den offentlige sektor - Lars Christensen"Hvis vi fremover indfører nye regler eller krav, der tager medarbejdernes tid sammen med borgerne, så skal der samtidig fjernes et tilsvarende antal eksisterende regler eller krav. En regel ind – en regel ud." Sådan skriver den socialdemokratiske regering i "Danmark kan mere III".  

  

"1 regel ind, 1 regel ud". Det er j et regelstop, så det lyder jo meget fornuftigt. Endelig kan vi få bugt med bureaukratiet. Men. Der er et problem. Det gælder kun i den aller yderste del af den offentlige sektor, hvor den offentligt ansatte har tid sammen med borgerne. Og lige præcis dér, er et regelstop måske ikke den rigtige løsning. 

  

For der er en grund til, at vi har bureaukrati i den offentlige sektor. Og det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Lars Christensen er på besøg. 

Kontakt til vært: herby@cepos.dk

]]>"Hvis vi fremover indfører nye regler eller krav, der tager medarbejdernes tid sammen med borgerne, så skal der samtidig fjernes et tilsvarende antal eksisterende regler eller krav. En regel ind – en regel ud." Sådan skriver den socialdemokratiske regering i "Danmark kan mere III".  

  

"1 regel ind, 1 regel ud". Det er j et regelstop, så det lyder jo meget fornuftigt. Endelig kan vi få bugt med bureaukratiet. Men. Der er et problem. Det gælder kun i den aller yderste del af den offentlige sektor, hvor den offentligt ansatte har tid sammen med borgerne. Og lige præcis dér, er et regelstop måske ikke den rigtige løsning. 

  

For der er en grund til, at vi har bureaukrati i den offentlige sektor. Og det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Lars Christensen er på besøg. 

Kontakt til vært: herby@cepos.dk

]]>26393deb-fd12-42bc-9cc9-a41788e7da82Thu, 20 Oct 2022 06:00:00 +020001:18:14falsefull9393Jonas Herby092 Finanspolitiske regler - Lasse Aaskoven092 Finanspolitiske regler - Lasse AaskovenFra 1992 og frem til 2010 overskred kommunerne år efter år deres budgetter. Det resulterede i, at det offentlige forbrug i perioden voksede med cirka 90 milliarder kroner mere end planlagt. 90 mia. Kr.! Og det er vel at mærke udover den vækst, man havde budgetteret med. Men siden indførelsen af finanspolitiske regler, som Corydon formaliserede til en egentlig budgetlov, er det offentlige forbrug ikke vokset mere end budgetteret. 

Men hvad er en finanspolitisk regel? Og er det overhovedet en god idé, at landspolitikerne lægger bånd på sig selv og kommunerne? Det er emnet i denne episode af Regelstaten, hvor Lasse Aaskoven, der er lektor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, er på besøg. 

Links:

Lasse Aaskoven - University of Southern Denmark, SDU

Home (lasseaaskoven.github.io)

Kontakt til vært: herby@cepos.dk

]]>Fra 1992 og frem til 2010 overskred kommunerne år efter år deres budgetter. Det resulterede i, at det offentlige forbrug i perioden voksede med cirka 90 milliarder kroner mere end planlagt. 90 mia. Kr.! Og det er vel at mærke udover den vækst, man havde budgetteret med. Men siden indførelsen af finanspolitiske regler, som Corydon formaliserede til en egentlig budgetlov, er det offentlige forbrug ikke vokset mere end budgetteret. 

Men hvad er en finanspolitisk regel? Og er det overhovedet en god idé, at landspolitikerne lægger bånd på sig selv og kommunerne? Det er emnet i denne episode af Regelstaten, hvor Lasse Aaskoven, der er lektor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, er på besøg. 

Links:

Lasse Aaskoven - University of Southern Denmark, SDU

Home (lasseaaskoven.github.io)

Kontakt til vært: herby@cepos.dk

]]>98d10715-63be-4bcc-9b5a-5dfb025263c4Mon, 10 Oct 2022 06:00:00 +020001:09:37falsefull9292Jonas HerbyBONUS: Økonomiske Principper E08 - MedianvælgerenBONUS: Økonomiske Principper E08 - MedianvælgerenSEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

  • https://twitter.com/clausbjorn
  • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
  • https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

  • https://twitter.com/JonasHerby
  • https://www.facebook.com/jonasherby
  • herby@cepos.dk

LINKS

Relevante links i denne episode:

  • Spekulaiton i træpiller: https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/michael-ville-advare-men-fik-haard-medfart-tonen-er-haard-naar-det-handler-om-traepiller/3460715
  • Bommerten: https://politiken.dk/indland/art8976346/Spekulation-driver-f%C3%B8devarepriser-i-vejret
  • Myten om den rationelle vælger (rabatkode virker måske stadig): https://punditokraterne.dk/2022/09/23/faa-109-kr-i-rabat-paa-myten-om-den-rationelle-vaelger/

]]>SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

  • https://twitter.com/clausbjorn
  • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
  • https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

  • https://twitter.com/JonasHerby
  • https://www.facebook.com/jonasherby
  • herby@cepos.dk

LINKS

Relevante links i denne episode:

  • Spekulaiton i træpiller: https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/michael-ville-advare-men-fik-haard-medfart-tonen-er-haard-naar-det-handler-om-traepiller/3460715
  • Bommerten: https://politiken.dk/indland/art8976346/Spekulation-driver-f%C3%B8devarepriser-i-vejret
  • Myten om den rationelle vælger (rabatkode virker måske stadig): https://punditokraterne.dk/2022/09/23/faa-109-kr-i-rabat-paa-myten-om-den-rationelle-vaelger/

]]>72208f7e-1900-4003-b89f-eaf6494fd0e4Fri, 07 Oct 2022 07:00:00 +020033:08falsebonusJonas Herby091 Hayek on complexity, uncertainty, and pandemic response - Mark Pennington091 Hayek on complexity, uncertainty, and pandemic response - Mark PenningtonDe seneste par år Jonas Herby været kraftigt involveret i nedlukningsdebatten. Var nedlukninger det rigtige svar på pandemien, eller havde det været klogere at overlade en større del af pandemihåndteringen til borgerne? Jonas’ holdning er, at det havde været bedre at droppe nedlukningerne og i stedet lade borgerne selv definere, hvad ikke-essentielle aktiviteter er for dem. Men sådan gik det ikke, og selv i dag – efter pandemien er overstået – er mange uenige med Jonas. 

  

Men ville den berømte Nobelpris-vindende økonom, F. A. Hayek, have været enig med Jonas? Det er emnet i dagens episode af Regelstaten, hvor Mark Pennington, Professor of Political Economy and Public Policy ved King’s College i London, gæster Regelstaten.  

Links: Mark Penningtons paper: https://doi.org/10.1007/s11138-020-00522-9 

]]>De seneste par år Jonas Herby været kraftigt involveret i nedlukningsdebatten. Var nedlukninger det rigtige svar på pandemien, eller havde det været klogere at overlade en større del af pandemihåndteringen til borgerne? Jonas’ holdning er, at det havde været bedre at droppe nedlukningerne og i stedet lade borgerne selv definere, hvad ikke-essentielle aktiviteter er for dem. Men sådan gik det ikke, og selv i dag – efter pandemien er overstået – er mange uenige med Jonas. 

  

Men ville den berømte Nobelpris-vindende økonom, F. A. Hayek, have været enig med Jonas? Det er emnet i dagens episode af Regelstaten, hvor Mark Pennington, Professor of Political Economy and Public Policy ved King’s College i London, gæster Regelstaten.  

Links: Mark Penningtons paper: https://doi.org/10.1007/s11138-020-00522-9 

]]>1d1ceebe-c3d4-4c20-9aab-50eb904ad87bTue, 27 Sep 2022 14:00:00 +020001:00:43falsefull9191Jonas HerbyBONUS: Økonomiske Principper E07 - Prisernes tre funktionerBONUS: Økonomiske Principper E07 - Prisernes tre funktionerSEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.


Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.


LINKS

Relevante links i denne episode:

  • Mogens Fosgeraus tweet: https://twitter.com/mogens_fosgerau/status/1507645684991897604?s=20&t=uwtdZYSN74EJuK0YbQtr8g
  • Fakta: Andelen der kører for stærkt er faldet kraftigt ift. tidligere år: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/der-er-faerre-fartsyndere-pa-de-danske-motorveje?publisherId=13559844&releaseId=13656318
  • Elforbruget faldet næsten 10%: https://www.dr.dk/nyheder/penge/danskernes-stroemforbrug-er-faldet-med-naesten-ti-procent-er-der-hoeje-elpriser-ved
  • Radikale: "Midlertidigt stop for brug af strøm i den private sektor til ikke essentielle formål, fx varmelamper, butiksvinduer, kontorer efter lukketid mv." https://www.radikale.dk/aktuelt/nyhed/virkeligheden-kalder-til-gron-kamp-mod-inflation-og-afhaengighed-af-russisk-gas/
  • Ukraines korn og international handel: https://punditokraterne.dk/2022/07/26/ukraine-producerer-26-af-verdens-korn-og-prisstigningerne-startede-laenge-foer-krigen-og-er-nogenlunde-tilbage-paa-normalen/
  • Ukraine og prisernes funktion: https://twitter.com/JonasHerby/status/1552579424217960451
  • "På denne måde spredes krusninger ud over stadigt bredere kredse, og prisændringerne overfører informationen til mennesker over hele verden om, at der er et mindre udbud af hvede – eller mere præcist, af et eller andet produkt, de er involveret i at producere, af årsager de måske ikke kender og ikke behøver kende." SEND OS EN MAIL

    Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

    CLAUS OG JONAS

    Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.


    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.


    LINKS

    Relevante links i denne episode:


    ]]>42da48e2-94d4-4cc0-9686-d11efeea5b7eWed, 21 Sep 2022 07:00:00 +020032:46falsebonusJonas Herby090 Indberetninger og papirarbejde i virksomhederne - Martin Kyed, SMVdanmark090 Indberetninger og papirarbejde i virksomhederne - Martin Kyed, SMVdanmarkI dette afsnit af Regelstaten taler Jonas med Martin Kyed fra SMVdanmark om alt det papirarbejde, som Regelstaten påfører små virksomheder.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Optaget d. 9. august 2022.

    ]]>    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas med Martin Kyed fra SMVdanmark om alt det papirarbejde, som Regelstaten påfører små virksomheder.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Optaget d. 9. august 2022.

    ]]>    aaf68d8e-d3fb-4a94-9601-0778920d5758Mon, 12 Sep 2022 06:00:00 +020001:17:50falsefull9090Jonas Herby    BONUS: Økonomiske Principper E06 - Prisdannelse på elmarkedetBONUS: Økonomiske Principper E06 - Prisdannelse på elmarkedetSEND OS EN MAIL

    Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

    CLAUS OG JONAS

    Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.


    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.



    LINKS

    Relevante links i denne episode:

    Varmechecks:


    Inflation juli 2022


    Kerneinflation


    Pengemængde


    Valutakurs:


    Uber, drikkepenge og højere aflønning



    ]]>    SEND OS EN MAIL

    Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

    CLAUS OG JONAS

    Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.


    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.



    LINKS

    Relevante links i denne episode:

    Varmechecks:


    Inflation juli 2022


    Kerneinflation


    Pengemængde


    Valutakurs:


    Uber, drikkepenge og højere aflønning



    ]]>    38dc9b40-26cf-4253-87d2-9ac5083ff489Thu, 08 Sep 2022 06:00:00 +020042:26falsebonusJonas Herby    089 Er der for mange regler for købmændene? - Karin Frøidt, Dagrofa089 Er der for mange regler for købmændene? - Karin Frøidt, DagrofaHvordan er det egentlig at drive en købmand i Regelstaten? Det blev Jonas lidt klogere på til Folkemødet, hvor han deltog i en debat sammen med Karin Frøidt fra Dagrofa. Karin havde nogle rigtig gode historier og indsigter, og derfor er hun inviteret med i Regelstaten, for at tale om de mange regler, der styrer de danske købmænd. 

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Optaget d. 26. juli 2022.

    ]]>    Hvordan er det egentlig at drive en købmand i Regelstaten? Det blev Jonas lidt klogere på til Folkemødet, hvor han deltog i en debat sammen med Karin Frøidt fra Dagrofa. Karin havde nogle rigtig gode historier og indsigter, og derfor er hun inviteret med i Regelstaten, for at tale om de mange regler, der styrer de danske købmænd. 

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Optaget d. 26. juli 2022.

    ]]>    335180ab-6726-422a-86cc-f056f065ce61Mon, 29 Aug 2022 06:00:00 +020058:07falsefull8989Jonas Herby    088 - GENHØR - Politikernes arbejdsvilkår - Rasmus Jarlov088 - GENHØR - Politikernes arbejdsvilkår - Rasmus JarlovRasmus Jarlov har på twitter og Facebook sat fokus på folketingsmedlemmernes arbejdsvilkår. Hans intention er ikke øget folkelig sympati for politikerne – hvem ville falde for det? – men at værne om kvaliteten af lovgivningsarbejdet. Kort forberedelsestid og forjagede beslutninger resulterer i lovgivning og regler, som ikke er tilstrækkeligt gennemtænkt og gennemarbejdet.

    Jarlov kritiserer Folketingets følgagtighed, bl.a. grundet stiltiende accept, og manglen på kvalificerede overvejelser i lovgivningsprocessen. Dette udfordrer Folketingets suveræne demokratiske legitimitet og forværres blot af, at folketingsmedlemmerne og ministrene sjældent forstår lovgivningen og agerer gummistempel for embedsværket. Forhandlingerne om sommerpakken på 1,6 milliarder kroner varede til kl. 4 om natten og illustrerer hermed, hvordan manglen på offentlig debat og en forhastet beslutningsproces leder til dyre og mærkelige beslutninger. Både Herby og Jarlov mener, at et regelloft – hvis det kan designes rigtigt – er et godt værktøj til at modvirke lovgivningsmøllen.

    Optagelsen er lavet d. 11. juni 2021.

    ]]>    Rasmus Jarlov har på twitter og Facebook sat fokus på folketingsmedlemmernes arbejdsvilkår. Hans intention er ikke øget folkelig sympati for politikerne – hvem ville falde for det? – men at værne om kvaliteten af lovgivningsarbejdet. Kort forberedelsestid og forjagede beslutninger resulterer i lovgivning og regler, som ikke er tilstrækkeligt gennemtænkt og gennemarbejdet.

    Jarlov kritiserer Folketingets følgagtighed, bl.a. grundet stiltiende accept, og manglen på kvalificerede overvejelser i lovgivningsprocessen. Dette udfordrer Folketingets suveræne demokratiske legitimitet og forværres blot af, at folketingsmedlemmerne og ministrene sjældent forstår lovgivningen og agerer gummistempel for embedsværket. Forhandlingerne om sommerpakken på 1,6 milliarder kroner varede til kl. 4 om natten og illustrerer hermed, hvordan manglen på offentlig debat og en forhastet beslutningsproces leder til dyre og mærkelige beslutninger. Både Herby og Jarlov mener, at et regelloft – hvis det kan designes rigtigt – er et godt værktøj til at modvirke lovgivningsmøllen.

    Optagelsen er lavet d. 11. juni 2021.

    ]]>    0cdc1a67-6056-4a0e-8e42-9388f3b3e0e8Mon, 15 Aug 2022 06:00:00 +020053:40falsefull8888Jonas Herby    087 - GENHØR - Regelloft: “A Regulatory Budget” - Laura Jones087 - GENHØR - Regelloft: “A Regulatory Budget” - Laura JonesJonas byder endnu en gang velkommen til en engelsktalende gæst i Regelstaten. Som I måske har bemærket, har Jonas spurgt flere af gæster om de mener, vi skal have et regelloft, som sætter en øvre grænse for, hvor mange regler, der må være i Danmark. Men virker et regelloft, og kan det overhovedet implementeres? 

    Det får vi svar på i dette afsnit af Regelstaten, hvor Laura Jones er med fra Canada på en Zoom-forbindelse.

    Links til noget af Lauras arbejde:


    Du kan følge Laura Jones på Twitter: @CFIBideas.

    Optagelsen er lavet 4. november 2020.

    ]]>    Jonas byder endnu en gang velkommen til en engelsktalende gæst i Regelstaten. Som I måske har bemærket, har Jonas spurgt flere af gæster om de mener, vi skal have et regelloft, som sætter en øvre grænse for, hvor mange regler, der må være i Danmark. Men virker et regelloft, og kan det overhovedet implementeres? 

    Det får vi svar på i dette afsnit af Regelstaten, hvor Laura Jones er med fra Canada på en Zoom-forbindelse.

    Links til noget af Lauras arbejde:


    Du kan følge Laura Jones på Twitter: @CFIBideas.

    Optagelsen er lavet 4. november 2020.

    ]]>    c6388d6c-2b09-4c2b-8306-269304c0fe21Mon, 01 Aug 2022 06:00:00 +020052:38falsefull8787Jonas Herby    086 - GENHØR - Bliv klog på rigsretter - Frederik Waage086 - GENHØR - Bliv klog på rigsretter - Frederik WaageHvad er en rigsretssag, og hvad skal der til for at den kan blive rejst?

    Der har kun været én rigsretssag siden 1910, og det er sagen mod Erik Ninn Hansen, der som justitsminister i 1989 overtrådte loven i det, der siden blev kendt som Tamilsagen. Dengang var jeg 11 år gammel og gik vel i 3.-4. klasse. Så der er ikke noget at sige til, at forholdene omkring en rigsretssag ikke står lysende klare for mig. Og det samme gælder sikkert mange lyttere.

    Derfor har vi i dette afsnit af Regelstaten besøg af Frederik Waage, som er professor i forfatnings- og forvaltningsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet i Odense.

    Links:

    E-bogen ”Frederik Waage om Rigsretten og ministeransvaret: Fortalt til Knud Lindholm Lau”, som kan købes her: https://www.ebog.dk/Frederik-Waage-om-Rigsretten-og-ministeransvaret-9788799181865

    Optagelsen er lavet 5. marts 2021.

    ]]>    Hvad er en rigsretssag, og hvad skal der til for at den kan blive rejst?

    Der har kun været én rigsretssag siden 1910, og det er sagen mod Erik Ninn Hansen, der som justitsminister i 1989 overtrådte loven i det, der siden blev kendt som Tamilsagen. Dengang var jeg 11 år gammel og gik vel i 3.-4. klasse. Så der er ikke noget at sige til, at forholdene omkring en rigsretssag ikke står lysende klare for mig. Og det samme gælder sikkert mange lyttere.

    Derfor har vi i dette afsnit af Regelstaten besøg af Frederik Waage, som er professor i forfatnings- og forvaltningsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet i Odense.

    Links:

    E-bogen ”Frederik Waage om Rigsretten og ministeransvaret: Fortalt til Knud Lindholm Lau”, som kan købes her: https://www.ebog.dk/Frederik-Waage-om-Rigsretten-og-ministeransvaret-9788799181865

    Optagelsen er lavet 5. marts 2021.

    ]]>    7655dbfb-b85e-4aef-bba4-c9de5a21bfebTue, 19 Jul 2022 07:00:00 +020058:57falsefull8686Jonas Herby    BONUS: Økonomiske Principper E05 - Tour de FranceBONUS: Økonomiske Principper E05 - Tour de FranceSEND OS EN MAIL

    Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

    CLAUS OG JONAS

    Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

    • https://twitter.com/clausbjorn
    • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
    • https://gorrissenfederspiel.com/medarbejdere/claus-bjoern-galbo-joergensen

    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

    • https://twitter.com/JonasHerby
    • https://www.facebook.com/jonasherby
    • herby@cepos.dk

    LINKS

    Relevante links i denne episode:

    • Økonomien i Tour de France: https://www.idan.dk/nyheder/tour-de-france-er-ikke-en-guldgrube-for-de-danske-kommuner/
    • 900.000 tilskuere: https://em.dk/media/13371/faktaark_dk.pdf
    • Metroselskabets resumé: https://m.dk/media/3381/20982-metro-rapport-lynetteholmen-19.pdf
    • Metroselskabets udredning: https://m.dk/media/3382/udredningsrapport-lynetteholmen-a4-final-web-enkeltsidet.pdf
    • Huslejeregulering og omlægning af gård til parkering: https://twitter.com/anders_joern/status/1542513610861137928?t=b7pKDiQxIdq19eZ-fwV7SA&s=19
    • G7-møde & prisloft på russisk olie: https://www.washingtonpost.com/world/2022/06/27/g7-biden-russian-oil-price-cap/

    ]]>    SEND OS EN MAIL

    Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

    CLAUS OG JONAS

    Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

    • https://twitter.com/clausbjorn
    • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
    • https://gorrissenfederspiel.com/medarbejdere/claus-bjoern-galbo-joergensen

    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

    • https://twitter.com/JonasHerby
    • https://www.facebook.com/jonasherby
    • herby@cepos.dk

    LINKS

    Relevante links i denne episode:

    • Økonomien i Tour de France: https://www.idan.dk/nyheder/tour-de-france-er-ikke-en-guldgrube-for-de-danske-kommuner/
    • 900.000 tilskuere: https://em.dk/media/13371/faktaark_dk.pdf
    • Metroselskabets resumé: https://m.dk/media/3381/20982-metro-rapport-lynetteholmen-19.pdf
    • Metroselskabets udredning: https://m.dk/media/3382/udredningsrapport-lynetteholmen-a4-final-web-enkeltsidet.pdf
    • Huslejeregulering og omlægning af gård til parkering: https://twitter.com/anders_joern/status/1542513610861137928?t=b7pKDiQxIdq19eZ-fwV7SA&s=19
    • G7-møde & prisloft på russisk olie: https://www.washingtonpost.com/world/2022/06/27/g7-biden-russian-oil-price-cap/

    ]]>    51646809-ae3f-4467-9b1e-ee26303b381aWed, 06 Jul 2022 06:00:00 +020030:20falsebonusJonas Herby    085 Nedlukning af Roskilde Festival - Steffen Larsen085 Nedlukning af Roskilde Festival - Steffen Larsen28. december 2020 skrev Jonas på twitter, at "Vi kan vaccinere de sårbare, mange er immune, det bliver sommer med lav smitte… Jeg kan virkelig ikke se nogen god grund til at aflyse festivalerne til sommer".

    Det affødte noget, man nærmest kan kalde en shitstorm. 15. juli - da det var alt for sent - sagde Søren Riis Paludan, professor i virologi på Aarhus Universitet, at han ville "gå så langt som til at sige, at man måske godt kunne have afholdt Roskilde Festival".

    Jonas fik altså ret. Man kunne godt have afholdt Roskilde Festival i 2021, omend det ville have været meget anderledes. Så kunne man have undgået nogle af de problemer, som aflysningerne ser ud til at have skabt. Steffen Larsen - der er frivillig på Roskilde Festival – er gæst i Regelstaten, for at fortælle om netop et af de problemer.

    Links 


     

    ]]>    28. december 2020 skrev Jonas på twitter, at "Vi kan vaccinere de sårbare, mange er immune, det bliver sommer med lav smitte… Jeg kan virkelig ikke se nogen god grund til at aflyse festivalerne til sommer".

    Det affødte noget, man nærmest kan kalde en shitstorm. 15. juli - da det var alt for sent - sagde Søren Riis Paludan, professor i virologi på Aarhus Universitet, at han ville "gå så langt som til at sige, at man måske godt kunne have afholdt Roskilde Festival".

    Jonas fik altså ret. Man kunne godt have afholdt Roskilde Festival i 2021, omend det ville have været meget anderledes. Så kunne man have undgået nogle af de problemer, som aflysningerne ser ud til at have skabt. Steffen Larsen - der er frivillig på Roskilde Festival – er gæst i Regelstaten, for at fortælle om netop et af de problemer.

    Links 


     

    ]]>    cd338f81-111d-47f3-9bbf-3f6113cd59f9Sat, 02 Jul 2022 06:00:00 +020027:39falsefull8585Jonas Herby    084 Hvordan påvirker regulering af kviklån de socialt udsatte - June Crondahl084 Hvordan påvirker regulering af kviklån de socialt udsatte - June CrondahlPå Folkemødet deltog Jonas Herby i en debatten "Skaber uofficielle lån nye gældsfælder for socialt udsatte?". Debatten var organiseret af June Crondahl, der er leder af KFUM's Sociale Arbejdes økonomi- og gældsrådgivning og er bestyrelsesformand for Den Nationale Vidensfunktion for frivillig og vederlagsfri økonomi- og gældsrådgivning.

    Hos KFUM's Sociale Arbejde skaber de uofficielle lån store vanskeligheder, når der skal forhandles med borgernes kreditorer. Her er vilkårene nemlig rent "det vilde vesten". Men hvad er baggrunden for at borgerne tager denne form for lån? Det dykker June og Jonas ned i i dette afsnit af Regelstaten.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Optaget d. 24. juni 2022.

    ]]>    På Folkemødet deltog Jonas Herby i en debatten "Skaber uofficielle lån nye gældsfælder for socialt udsatte?". Debatten var organiseret af June Crondahl, der er leder af KFUM's Sociale Arbejdes økonomi- og gældsrådgivning og er bestyrelsesformand for Den Nationale Vidensfunktion for frivillig og vederlagsfri økonomi- og gældsrådgivning.

    Hos KFUM's Sociale Arbejde skaber de uofficielle lån store vanskeligheder, når der skal forhandles med borgernes kreditorer. Her er vilkårene nemlig rent "det vilde vesten". Men hvad er baggrunden for at borgerne tager denne form for lån? Det dykker June og Jonas ned i i dette afsnit af Regelstaten.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Optaget d. 24. juni 2022.

    ]]>    64aa8c31-2481-488c-a407-5d47c66843bdMon, 27 Jun 2022 06:00:00 +020058:35falsefull8484Jonas Herby    083 Adam Smiths tabte arv - Mia Amalie Holstein083 Adam Smiths tabte arv - Mia Amalie HolsteinDe seneste år er liberale blevet angrebet fra flere sider. På den ene side angribes de af de venstreorienterede for at være egeninteresserede og egoistiske ’homo economicus’, som kun går op i penge og profit. På den anden side angribes de af de (national)konservative for at være åndsløse individualister, som lever i et regneark, hvor de ”kender prisen på alt, men værdien af intet”. De liberale har mistet forståelsen for fællesskabet i jagten på frihed og egne individuelle behov. Men begge standpunkter er en misforståelse af den liberale position. Det er meget tydeligt, hvis man går i fodsporene på en af de helt store liberale tænkere, Adam Smith. 

    Det siger ugens gæst hos Regelstaten Mia Amalie Holstein, der er økonom og filosof og vicedirektør i SMVdanmark.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Optaget d. 14. juni 2022.

    ]]>    De seneste år er liberale blevet angrebet fra flere sider. På den ene side angribes de af de venstreorienterede for at være egeninteresserede og egoistiske ’homo economicus’, som kun går op i penge og profit. På den anden side angribes de af de (national)konservative for at være åndsløse individualister, som lever i et regneark, hvor de ”kender prisen på alt, men værdien af intet”. De liberale har mistet forståelsen for fællesskabet i jagten på frihed og egne individuelle behov. Men begge standpunkter er en misforståelse af den liberale position. Det er meget tydeligt, hvis man går i fodsporene på en af de helt store liberale tænkere, Adam Smith. 

    Det siger ugens gæst hos Regelstaten Mia Amalie Holstein, der er økonom og filosof og vicedirektør i SMVdanmark.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Optaget d. 14. juni 2022.

    ]]>    0f365baf-ff01-4122-8df4-4a7166ba9550Mon, 20 Jun 2022 06:00:00 +020048:34falsefull8383Jonas Herby    082 Nødret og COVID-19 - Christian Bjørnskov082 Nødret og COVID-19 - Christian BjørnskovI dette afsnit skal der snakkes nødret og corona, hvordan de to ting hænger sammen og hvordan politikere rundt omkring i verden har benyttet sig af muligheden for at indføre nødret til at håndtere corona-pandemien. Til at kaste lys over emnet har Regelstaten besøg af Christian Bjørnskov, som har forsket i nødret gennem en årrække.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Optaget d. 11. maj 2022.

    ]]>    I dette afsnit skal der snakkes nødret og corona, hvordan de to ting hænger sammen og hvordan politikere rundt omkring i verden har benyttet sig af muligheden for at indføre nødret til at håndtere corona-pandemien. Til at kaste lys over emnet har Regelstaten besøg af Christian Bjørnskov, som har forsket i nødret gennem en årrække.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Optaget d. 11. maj 2022.

    ]]>    39f618de-4c0f-4325-aab0-74d34a4e86d7Mon, 13 Jun 2022 06:00:00 +020051:17falsefull8282Jonas Herby    BONUS: Økonomiske Principper E04 - Værdien af tidBONUS: Økonomiske Principper E04 - Værdien af tidSEND OS EN MAIL

    Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

    CLAUS OG JONAS

    Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

    • https://twitter.com/clausbjorn
    • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
    • https://gorrissenfederspiel.com/medarbejdere/claus-bjoern-galbo-joergensen

    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

    • https://twitter.com/JonasHerby
    • https://www.facebook.com/jonasherby
    • herby@cepos.dk

    LINKS

    Relevante links i denne episode:


    ]]>    SEND OS EN MAIL

    Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

    CLAUS OG JONAS

    Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

    • https://twitter.com/clausbjorn
    • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
    • https://gorrissenfederspiel.com/medarbejdere/claus-bjoern-galbo-joergensen

    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

    • https://twitter.com/JonasHerby
    • https://www.facebook.com/jonasherby
    • herby@cepos.dk

    LINKS

    Relevante links i denne episode:


    ]]>    c0163336-a280-4111-8bc5-34f4178e81e8Thu, 09 Jun 2022 17:00:00 +020038:25falsebonusJonas Herby    081 Hvordan påvirker regulering priserne på sundhed i USA? - Lars Thorup Larsen081 Hvordan påvirker regulering priserne på sundhed i USA? - Lars Thorup LarsenUSA bliver hyppigt brugt som skræmmeeksempel på, hvor dyr og dårlig sundhedssektoren bliver, hvis den bliver privatiseret. Men undersøger man tingene i USA lidt nærmere, så står det klart, at privat sygesikring ikke er den eneste forskel mellem sundhedssektoren i Danmark og USA. Bl.a. er der masser af regulering i sundhedssektoren i USA, der begrænser konkurrencen og dermed bidrager til at forklare, hvorfor sundhed er dyrt i USA. 

    For at blive lidt klogere på regulering i det amerikanske sundhedssystem har Regelstaten i dette afsnit besøg af Lars Thorup Larsen, der er lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Optaget d. 17. maj 2022.

    ]]>    USA bliver hyppigt brugt som skræmmeeksempel på, hvor dyr og dårlig sundhedssektoren bliver, hvis den bliver privatiseret. Men undersøger man tingene i USA lidt nærmere, så står det klart, at privat sygesikring ikke er den eneste forskel mellem sundhedssektoren i Danmark og USA. Bl.a. er der masser af regulering i sundhedssektoren i USA, der begrænser konkurrencen og dermed bidrager til at forklare, hvorfor sundhed er dyrt i USA. 

    For at blive lidt klogere på regulering i det amerikanske sundhedssystem har Regelstaten i dette afsnit besøg af Lars Thorup Larsen, der er lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Optaget d. 17. maj 2022.

    ]]>    1cd8ae58-fd3e-40dc-9f97-05e8339a5776Mon, 06 Jun 2022 06:00:00 +020001:05:51falsefull8181Jonas Herby    080 Hvor kommer huslejereguleringen fra? - Jens Frederik Hansen080 Hvor kommer huslejereguleringen fra? - Jens Frederik HansenForleden havde Regelstaten besøg af Morten Jarlbæk for at tale om den nye lejelov med og den proces der har været i forbindelse med at få den skrevet sammen med boligreguleringsloven. Det tog udgangspunkt i, at der var en lov som regulerede blandt andet huslejen. Men hvor kommer huslejereguleringen egentligt fra? Det er emnet for dagens afsnit, hvor vi har besøg af Jens Frederik Hansen.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    ]]>    Forleden havde Regelstaten besøg af Morten Jarlbæk for at tale om den nye lejelov med og den proces der har været i forbindelse med at få den skrevet sammen med boligreguleringsloven. Det tog udgangspunkt i, at der var en lov som regulerede blandt andet huslejen. Men hvor kommer huslejereguleringen egentligt fra? Det er emnet for dagens afsnit, hvor vi har besøg af Jens Frederik Hansen.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    ]]>    42a0be83-e1fc-4f94-ab9a-9a32d718c422Mon, 30 May 2022 06:00:00 +020001:06:25falsefull8080Jonas Herby    079 Virker udviklingsbistand? - Martin Paldam079 Virker udviklingsbistand? - Martin PaldamMange danskere giver penge til forskellige nødhjælpsorganisationer og den danske stat giver hvert år omkring 17 mia. kr. i udviklingsbistand svarende til 0,7% af BNP. Men hvad får vi egentlig for pengene? Det er emnet for dagens afsnit, hvor Regelstaten har besøg af Martin Paldam fra Aarhus Universitet

    Optaget d. 16. maj 2022.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Links:

    Paldam, Martin: Dansk u-landshjælp - altruismens politiske økonomi (bog)


    ]]>    Mange danskere giver penge til forskellige nødhjælpsorganisationer og den danske stat giver hvert år omkring 17 mia. kr. i udviklingsbistand svarende til 0,7% af BNP. Men hvad får vi egentlig for pengene? Det er emnet for dagens afsnit, hvor Regelstaten har besøg af Martin Paldam fra Aarhus Universitet

    Optaget d. 16. maj 2022.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    Links:

    Paldam, Martin: Dansk u-landshjælp - altruismens politiske økonomi (bog)


    ]]>    ff688c9d-8ea1-46df-95c4-7860c682dc1fMon, 23 May 2022 06:00:00 +020056:04falsefull7979Jonas Herby    078 Abortlovgivningen i USA - Jørgen Albæk Jensen078 Abortlovgivningen i USA - Jørgen Albæk JensenI dette afsnit tager Regelstaten fat på debatten om abort i USA. Forleden blev der lækket et udkast til en dom fra højesteret i USA, som, hvis det bliver vedtaget i sin nuværende form, vil omgøre den tidligere afgørelse, der giver alle amerikanske kvinder ret til abort indtil den 22. uge.

    Men hvad betyder dommen i praksis, og hvor kontroversiel er den set med danske øjne?

    Dagens gæst er Jørgen Albæk Jensen er professor emeritus ved juridisk institut på Aarhus Universitet.

    Optaget d. 11. maj 2022.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    ]]>    I dette afsnit tager Regelstaten fat på debatten om abort i USA. Forleden blev der lækket et udkast til en dom fra højesteret i USA, som, hvis det bliver vedtaget i sin nuværende form, vil omgøre den tidligere afgørelse, der giver alle amerikanske kvinder ret til abort indtil den 22. uge.

    Men hvad betyder dommen i praksis, og hvor kontroversiel er den set med danske øjne?

    Dagens gæst er Jørgen Albæk Jensen er professor emeritus ved juridisk institut på Aarhus Universitet.

    Optaget d. 11. maj 2022.

    Kontakt til vært: herby@cepos.dk

    ]]>    f52a410f-7f76-4589-acc7-9210ec06bc63Mon, 16 May 2022 06:00:00 +020051:47falsefull7878Jonas Herby    BONUS: Økonomiske Principper E03 - ForsikringerBONUS: Økonomiske Principper E03 - ForsikringerSEND OS EN MAIL

    Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

    CLAUS OG JONAS

    Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

    • https://twitter.com/clausbjorn
    • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
    • https://gorrissenfederspiel.com/medarbejdere/claus-bjoern-galbo-joergensen

    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

    • https://twitter.com/JonasHerby
    • https://www.facebook.com/jonasherby
    • herby@cepos.dk

    LINKS

    Relevante links i denne episode:


    ]]>    SEND OS EN MAIL

    Send os en mail med kommentarer, ris og ros på principperne@gmail.com

    CLAUS OG JONAS

    Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

    • https://twitter.com/clausbjorn
    • https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
    • https://gorrissenfederspiel.com/medarbejdere/claus-bjoern-galbo-joergensen

    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

    • https://twitter.com/JonasHerby
    • https://www.facebook.com/jonasherby
    • herby@cepos.dk

    LINKS

    Relevante links i denne episode:


    ]]>    831ecc34-e9cf-45f8-a07f-9d87ff37d795Wed, 11 May 2022 06:00:00 +020033:44falsebonusJonas Herby    077 Klimapolitik: Hvordan begrænser politikerne CO2-udslippet - Otto Brøns-Petersen077 Klimapolitik: Hvordan begrænser politikerne CO2-udslippet - Otto Brøns-PetersenVerdens CO2-udledninger skal reduceres. Det ser et bredt politisk flertal - i hvert fald i Danmark - ud til at være ret enige i. Men hvordan gør man det? Hvis du spørger økonomerne er svaret relativt enkelt og tæt på samstemmende, at det gøres bedst ved at lave en kvote for CO2-udledningerne eller alternativt indføre en ensartet afgift på CO2-udledninger. Og så ellers læne sig tilbage og lade markedet finde ud af, hvordan CO2-udslippet reduceres bedst muligt.

    Men ligeså stor enigheden er blandt økonomer, ligeså stor enighed synes der at være blandt de danske politikere om IKKE at gøre, som økonomerne anbefaler.

    Det er emnet for denne podcast, hvor Jonas Herby har inviteret analysechef Otto Brøns-Petersen på besøg, for at tale om klimapolitik, hvorfor den er dårligere end nødvendigt og hvorfor den er endt et sted, som er langt fra det, økonomer kalder efficient.

    Kontakt vært Jonas Herby på herby@cepos.dk.

    Optaget d. 4. maj 2022.

    ]]>    Verdens CO2-udledninger skal reduceres. Det ser et bredt politisk flertal - i hvert fald i Danmark - ud til at være ret enige i. Men hvordan gør man det? Hvis du spørger økonomerne er svaret relativt enkelt og tæt på samstemmende, at det gøres bedst ved at lave en kvote for CO2-udledningerne eller alternativt indføre en ensartet afgift på CO2-udledninger. Og så ellers læne sig tilbage og lade markedet finde ud af, hvordan CO2-udslippet reduceres bedst muligt.

    Men ligeså stor enigheden er blandt økonomer, ligeså stor enighed synes der at være blandt de danske politikere om IKKE at gøre, som økonomerne anbefaler.

    Det er emnet for denne podcast, hvor Jonas Herby har inviteret analysechef Otto Brøns-Petersen på besøg, for at tale om klimapolitik, hvorfor den er dårligere end nødvendigt og hvorfor den er endt et sted, som er langt fra det, økonomer kalder efficient.

    Kontakt vært Jonas Herby på herby@cepos.dk.

    Optaget d. 4. maj 2022.

    ]]>    6a241810-43fa-4c39-9db0-7796c5f8a0edMon, 09 May 2022 06:00:00 +020001:08:49falsefull7777Jonas Herby    076 Ny lejelov og langsommelige lovprocesser - Morten Jarlbæk Pedersen076 Ny lejelov og langsommelige lovprocesser - Morten Jarlbæk PedersenDen 1. marts 2022 vedtog Folketinget en ny lejelov, som erstatter to komplicerede love, den gamle lejelov samt og boligreguleringsloven. Det var afslutningen på en proces, der startede i 2014. Men hvorfor bruger man 8 år på at sammenskrive en lov? Og hvorfor skal den overhovedet sammenskrives?

    Det er emnet for dagens afsnit af Regelstaten, hvor vi har besøg af Morten Jarlbæk Pedersen, som I måske husker fra afsnit 17, hvor vi talte om lovgivningsprocessen og de alt for korte høringsfrister.

    Links:


    Optaget d. 21. april 2022.

    ]]>    Den 1. marts 2022 vedtog Folketinget en ny lejelov, som erstatter to komplicerede love, den gamle lejelov samt og boligreguleringsloven. Det var afslutningen på en proces, der startede i 2014. Men hvorfor bruger man 8 år på at sammenskrive en lov? Og hvorfor skal den overhovedet sammenskrives?

    Det er emnet for dagens afsnit af Regelstaten, hvor vi har besøg af Morten Jarlbæk Pedersen, som I måske husker fra afsnit 17, hvor vi talte om lovgivningsprocessen og de alt for korte høringsfrister.

    Links:


    Optaget d. 21. april 2022.

    ]]>    5910df47-c225-4823-947b-4b5566fba564Mon, 02 May 2022 06:00:00 +020054:11falsefull7676Jonas Herby    075 Giver Regelstatens bæredygtighedskrav grund til bekymring? - Dansk Industri075 Giver Regelstatens bæredygtighedskrav grund til bekymring? - Dansk IndustriKender du udtrykket 'bæredygtighedskrav'?

    Jonas har googlet udtrykket og konstaterer, at det bruges meget flittigt. Udtrykket giver fx ca. fire gange så mange hits som søgning på ’afskaf topskatten’. Det er også et ord, som ser ud til at kunne knyttes til stort set alle samfundets aktiviteter, som fx 'bæredygtighedskrav til biomasse', 'bæredygtighedskrav til byggeriet', 'bæredygtighedskrav gennem et digitalt produktpas', 'bæredygtighedskrav til finansiering' osv. Men hvad betyder bæredygtighedskrav reelt set, og er der grund til, at vi skal være bekymrede for, hvad Regelstaten kan finde på? 

    Det er emnet for dagens podcast, hvor Jonas Herby har besøg af Marie Gad og Kristian Koktvedgaard fra Dansk Industri. 

    Optagelsen er lavet 3. april 2022.

    ]]>    Kender du udtrykket 'bæredygtighedskrav'?

    Jonas har googlet udtrykket og konstaterer, at det bruges meget flittigt. Udtrykket giver fx ca. fire gange så mange hits som søgning på ’afskaf topskatten’. Det er også et ord, som ser ud til at kunne knyttes til stort set alle samfundets aktiviteter, som fx 'bæredygtighedskrav til biomasse', 'bæredygtighedskrav til byggeriet', 'bæredygtighedskrav gennem et digitalt produktpas', 'bæredygtighedskrav til finansiering' osv. Men hvad betyder bæredygtighedskrav reelt set, og er der grund til, at vi skal være bekymrede for, hvad Regelstaten kan finde på? 

    Det er emnet for dagens podcast, hvor Jonas Herby har besøg af Marie Gad og Kristian Koktvedgaard fra Dansk Industri. 

    Optagelsen er lavet 3. april 2022.

    ]]>    4aa2eb9f-8a7c-4df7-a59b-79e48565af09Mon, 25 Apr 2022 06:00:00 +020001:03:32falsefull7575Jonas Herby    074 Finanskrisen: Markedsfejl eller politikfejl? - Aksel Tarras Madsen074 Finanskrisen: Markedsfejl eller politikfejl? - Aksel Tarras MadsenCEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også. 

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Aksel Tarras Madsen om det kapitel, han har skrevet til bogen, nemlig "Finanskrisen - markedsfejl eller politikfejl?".

    Myten om finanssektorens grådighed og en frit løbende, ureguleret finanskapitalisme som årsag og fundament for krisen i 2008 har rodfæstet sig i den offentlige fortælling om krisen i årene 2007-2009. Fortællingen er mere nuanceret, og en forståelse kræver indsigt i, hvad en finansiel sektor betyder for et samfund, og hvilken rolle sektoren spiller. Den finansielle sektor var ikke skyld i krisen, den afspejlede blot konjunkturerne i samfundet. Sektoren var ikke ureguleret, den var gennemreguleret, og implementeringen af ny regulering i årene forud for 2007 svækkede på afgørende områder bankerne i årene før krisen. En velfungerende finansiel sektor er afgørende for en moderne åben økonomi, hvorfor sammenbruddet i kapitalmarkederne i 2008 var så katastrofalt for den globale økonomi, men sammenbruddet i kapitalmarkederne kan ikke forstås uden at se på centralbankernes ageren. Sammenbruddet blev accelereret af den amerikanske centralbanks zigzagkurs i 2007-2008, hvilket var den afgørende faktor for, at en mindre økonomisk nedtur i USA udviklede sig til den alvorligste krise siden 1930’erne.

    Links:

    www.borgerstat.dk/kapitel-21

    Optaget d. 24. juni 2021.

    ]]>    CEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også. 

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Aksel Tarras Madsen om det kapitel, han har skrevet til bogen, nemlig "Finanskrisen - markedsfejl eller politikfejl?".

    Myten om finanssektorens grådighed og en frit løbende, ureguleret finanskapitalisme som årsag og fundament for krisen i 2008 har rodfæstet sig i den offentlige fortælling om krisen i årene 2007-2009. Fortællingen er mere nuanceret, og en forståelse kræver indsigt i, hvad en finansiel sektor betyder for et samfund, og hvilken rolle sektoren spiller. Den finansielle sektor var ikke skyld i krisen, den afspejlede blot konjunkturerne i samfundet. Sektoren var ikke ureguleret, den var gennemreguleret, og implementeringen af ny regulering i årene forud for 2007 svækkede på afgørende områder bankerne i årene før krisen. En velfungerende finansiel sektor er afgørende for en moderne åben økonomi, hvorfor sammenbruddet i kapitalmarkederne i 2008 var så katastrofalt for den globale økonomi, men sammenbruddet i kapitalmarkederne kan ikke forstås uden at se på centralbankernes ageren. Sammenbruddet blev accelereret af den amerikanske centralbanks zigzagkurs i 2007-2008, hvilket var den afgørende faktor for, at en mindre økonomisk nedtur i USA udviklede sig til den alvorligste krise siden 1930’erne.

    Links:

    www.borgerstat.dk/kapitel-21

    Optaget d. 24. juni 2021.

    ]]>    7e42127b-09f0-4066-89de-80869d055a23Mon, 11 Apr 2022 06:00:00 +020055:39falsefull7474Jonas Herby    BONUS: Økonomiske Principper E02 - Prislofter og rationeringerBONUS: Økonomiske Principper E02 - Prislofter og rationeringerClaus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.


    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.


    ]]>    Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.


    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.


    ]]>    4436a17c-476e-4477-99ca-c646a6636c38Wed, 06 Apr 2022 15:15:00 +020038:11falsebonusJonas Herby    073 Flugten til privatskolerne - Karsten Bo Larsen073 Flugten til privatskolerne - Karsten Bo LarsenTV2 har lavet udsendelsen "Flugten til privatskolen". I udsendelsen hører man både personlige historier fra elever, forældre, lærere og skoleledere folkeskoler og privatskoler om hvilke udfordringer og beslutninger, de står overfor. Der vises desuden klip med eksperter, hvoraf bl.a. Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er den ene. Det er jo super reklame for Arbejderbevægelsens Erhvervsråds synspunkter, men jeg sidder også med en fornemmelse af, at udsendelsen kunne have haft en helt anden vinkel og en anden ekspert. Det kunne fx være Karsten Bo Larsen fra CEPOS, som er gæst i dette afsnit af Regelstaten.

    Links:

    Karstens blogindlæg med kilder: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/karstenbolarsen/ECE13873052/aeraadets-angreb-paa-friskoler-og-privatskoler-er-et-skaevskud/

    Historie om otteårig der blev aflyst af privatskole: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-03-22-otteaarig-gik-paa-privatskole-i-14-dage-inden-han-blev-sendt-retur-til

    Effekten af konkurrence i Sverige: http://doi.wiley.com/10.1111/ecca.12130

    Charter Schools and Their Enimies, Thomas Sowell: https://www.amazon.com/Charter-Schools-Enemies-Thomas-Sowell/dp/1541675134

    VIVE Campbells review af klassestørrelser: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.4073/csr.2018.10

    Campbells hjemmeside: https://www.campbellcollaboration.org/

    Relaterede afsnit

    Karsten i Regelstaten om forbud mod profit i daginstitutioner: https://regelstaten.captivate.fm/episode/057-forbud-mod-profit-i-daginstitutioner-karsten-bo-larsen

    Karsten i Regelstaten om hvorfor regler opstår: https://regelstaten.captivate.fm/episode/hvorfor-opstaar-regler-karsten-bo-larsen

    Regelstatens episode om skoledistrikter: https://regelstaten.captivate.fm/episode/027-skoledistrikter-kan-politikerne-styre-foraeldrenes-skolevalg-adjunkt-andreas-bjerre-nielsen

    Optaget d. 29. marts 2022.

    ]]>    TV2 har lavet udsendelsen "Flugten til privatskolen". I udsendelsen hører man både personlige historier fra elever, forældre, lærere og skoleledere folkeskoler og privatskoler om hvilke udfordringer og beslutninger, de står overfor. Der vises desuden klip med eksperter, hvoraf bl.a. Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er den ene. Det er jo super reklame for Arbejderbevægelsens Erhvervsråds synspunkter, men jeg sidder også med en fornemmelse af, at udsendelsen kunne have haft en helt anden vinkel og en anden ekspert. Det kunne fx være Karsten Bo Larsen fra CEPOS, som er gæst i dette afsnit af Regelstaten.

    Links:

    Karstens blogindlæg med kilder: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/karstenbolarsen/ECE13873052/aeraadets-angreb-paa-friskoler-og-privatskoler-er-et-skaevskud/

    Historie om otteårig der blev aflyst af privatskole: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-03-22-otteaarig-gik-paa-privatskole-i-14-dage-inden-han-blev-sendt-retur-til

    Effekten af konkurrence i Sverige: http://doi.wiley.com/10.1111/ecca.12130

    Charter Schools and Their Enimies, Thomas Sowell: https://www.amazon.com/Charter-Schools-Enemies-Thomas-Sowell/dp/1541675134

    VIVE Campbells review af klassestørrelser: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.4073/csr.2018.10

    Campbells hjemmeside: https://www.campbellcollaboration.org/

    Relaterede afsnit

    Karsten i Regelstaten om forbud mod profit i daginstitutioner: https://regelstaten.captivate.fm/episode/057-forbud-mod-profit-i-daginstitutioner-karsten-bo-larsen

    Karsten i Regelstaten om hvorfor regler opstår: https://regelstaten.captivate.fm/episode/hvorfor-opstaar-regler-karsten-bo-larsen

    Regelstatens episode om skoledistrikter: https://regelstaten.captivate.fm/episode/027-skoledistrikter-kan-politikerne-styre-foraeldrenes-skolevalg-adjunkt-andreas-bjerre-nielsen

    Optaget d. 29. marts 2022.

    ]]>    6209119b-e6f0-4d15-ac5b-fb979c027993Mon, 04 Apr 2022 06:00:00 +020001:15:56falsefull7373Jonas Herby    072 Velfærdsstatens regulering af børnefamilier og kvinder - Anne Kirstine Sørensen072 Velfærdsstatens regulering af børnefamilier og kvinder - Anne Kirstine SørensenCEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også. 

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Anne Kirstine Sørensen om det kapitel, hun har skrevet til bogen, nemlig "Velfærdsstatens regulering af børnefamilier og kvinder".

    I Danmark betales pasning af børn under skolealderen primært af et skattefinansieret tilskud, som kommunerne administrerer. I kombination med et meget højt skatte- og afgiftstryk og boligpriser, der afspejler toindkomstfamiliernes økonomiske formåen, betyder det, at mange familier ikke har råd til at vælge daginstitutionerne fra og passe deres børn i hjemmet. Forældre har ingen ret til at få tilskuddet udbetalt, hvis de ikke vil benytte institutioner eller en dagplejemor. Dermed reguleres danske småbørnsforældre til at sende deres børn i daginstitution, når barselsorloven er slut, og det har resulteret i, at Danmark har europæisk rekord i tidlig og omfattende institutionalisering af børn. Den offentlige debat har vist, at et større antal forældre, flest kvinder, foretrækker at vente længere med at sende deres børn i pasning uden for hjemmet end de ti måneder, som var normen i 2021. Nogle ønsker helt at vælge det fra.

    ​

    Imidlertid spærrer en lang række hensyn for en opblødning. Fagbevægelsen, det store politiske fokus på arbejdsudbuddet og statens skatteprovenu, venstrefløjens forestillinger om den samfundsgavnlige effekt af fælles børnepasning, elementer i feministisk teori og det fremherskende dogme om resultatlighed mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet står i vejen. Den samme dynamik gør sig gældende i spørgsmålet om muligheden for at arbejde på deltid, hvilket er et udbredt ønske blandt mange danske forældre med hjemmeboende børn.

    Links:

    www.borgerstat.dk/kapitel-9


    Optaget d. 16. august 2021

    ]]>    CEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også. 

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Anne Kirstine Sørensen om det kapitel, hun har skrevet til bogen, nemlig "Velfærdsstatens regulering af børnefamilier og kvinder".

    I Danmark betales pasning af børn under skolealderen primært af et skattefinansieret tilskud, som kommunerne administrerer. I kombination med et meget højt skatte- og afgiftstryk og boligpriser, der afspejler toindkomstfamiliernes økonomiske formåen, betyder det, at mange familier ikke har råd til at vælge daginstitutionerne fra og passe deres børn i hjemmet. Forældre har ingen ret til at få tilskuddet udbetalt, hvis de ikke vil benytte institutioner eller en dagplejemor. Dermed reguleres danske småbørnsforældre til at sende deres børn i daginstitution, når barselsorloven er slut, og det har resulteret i, at Danmark har europæisk rekord i tidlig og omfattende institutionalisering af børn. Den offentlige debat har vist, at et større antal forældre, flest kvinder, foretrækker at vente længere med at sende deres børn i pasning uden for hjemmet end de ti måneder, som var normen i 2021. Nogle ønsker helt at vælge det fra.

    ​

    Imidlertid spærrer en lang række hensyn for en opblødning. Fagbevægelsen, det store politiske fokus på arbejdsudbuddet og statens skatteprovenu, venstrefløjens forestillinger om den samfundsgavnlige effekt af fælles børnepasning, elementer i feministisk teori og det fremherskende dogme om resultatlighed mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet står i vejen. Den samme dynamik gør sig gældende i spørgsmålet om muligheden for at arbejde på deltid, hvilket er et udbredt ønske blandt mange danske forældre med hjemmeboende børn.

    Links:

    www.borgerstat.dk/kapitel-9


    Optaget d. 16. august 2021

    ]]>    ba0014fb-a0f5-4af0-8f39-6e346a0f699fMon, 28 Mar 2022 06:00:00 +020053:20falsefull7272Jonas Herby    071 Selvstændighed og ansvar - Andreas Paulsen071 Selvstændighed og ansvar - Andreas PaulsenCEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også. 

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Andreas Paulsen om et af de kapitler, han har skrevet til bogen, nemlig "Selvstændighed og ansvar".

    Enkelte steder i vores postmoderne nutid bæres den klassiske borgerlighed umiskendeligt videre. Det sker i kraft af rodfæstede demokratiske traditioner, som dog på ingen måde bør tages for givet. Vi mindes eksempelvis hvert fjerde år om den borgerlig-liberale epoke, der grundlagde demokratier på tværs af Europa og Vesten, når den nyvalgte amerikanske præsident indsættes i republikkens højeste embede. Fra den første præsidentielle indsættelse af George Washington i 1789 til Barack Obamas i januar 2013 har USA’s mest ikoniske statsoverhoveder indledt deres indsættelsestaler med “Fellow Citizens.”

    Donald Trumps indsættelse i 2016 skulle naturligvis blive en undtagelse. “Fellow Citizens” har dengang som nu, hvor stadig kun et lille mindretal af verdens befolkninger lever i frie samfund, demokratisk revolutionær styrke, og ordene kendetegner det verdenshistoriske unikum, som er den liberale modernitet. Uden denne borger-lighed, ingen demokratisk offentlighed og intet velfungerende marked og meritokrati. Og dermed ingen frihed og velstand i den enestående grad, som tiltagende har kendetegnet de vestlige samfund siden oplysningstiden.

    Links

    https://www.borgerstat.dk/kapitel-11

    Condorcets korte essay fra 1790 om kvinders adgang til borgerretten: https://revolution.chnm.org/d/292

    Forskellen på borgersind og samfundssind: www.berlingske.dk/kommentatorer/tal-til-mit-borgersind-ikke-mit-samfundssind

    Optagelsen er lavet d. 24. februar 2022.

    ]]>    CEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også. 

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Andreas Paulsen om et af de kapitler, han har skrevet til bogen, nemlig "Selvstændighed og ansvar".

    Enkelte steder i vores postmoderne nutid bæres den klassiske borgerlighed umiskendeligt videre. Det sker i kraft af rodfæstede demokratiske traditioner, som dog på ingen måde bør tages for givet. Vi mindes eksempelvis hvert fjerde år om den borgerlig-liberale epoke, der grundlagde demokratier på tværs af Europa og Vesten, når den nyvalgte amerikanske præsident indsættes i republikkens højeste embede. Fra den første præsidentielle indsættelse af George Washington i 1789 til Barack Obamas i januar 2013 har USA’s mest ikoniske statsoverhoveder indledt deres indsættelsestaler med “Fellow Citizens.”

    Donald Trumps indsættelse i 2016 skulle naturligvis blive en undtagelse. “Fellow Citizens” har dengang som nu, hvor stadig kun et lille mindretal af verdens befolkninger lever i frie samfund, demokratisk revolutionær styrke, og ordene kendetegner det verdenshistoriske unikum, som er den liberale modernitet. Uden denne borger-lighed, ingen demokratisk offentlighed og intet velfungerende marked og meritokrati. Og dermed ingen frihed og velstand i den enestående grad, som tiltagende har kendetegnet de vestlige samfund siden oplysningstiden.

    Links

    https://www.borgerstat.dk/kapitel-11

    Condorcets korte essay fra 1790 om kvinders adgang til borgerretten: https://revolution.chnm.org/d/292

    Forskellen på borgersind og samfundssind: www.berlingske.dk/kommentatorer/tal-til-mit-borgersind-ikke-mit-samfundssind

    Optagelsen er lavet d. 24. februar 2022.

    ]]>    07dd52b4-71d9-4d60-b1cd-249b2deb3e3aMon, 21 Mar 2022 06:00:00 +020047:31falsefull7171Jonas Herby    070 Regelstaten forhindrer miljøvenligt fiskeopdræt - Karl Iver Dahl-Madsen070 Regelstaten forhindrer miljøvenligt fiskeopdræt - Karl Iver Dahl-MadsenJonas har læst en kronik i Politiken, hvor forfatteren argumenterer for, at vi ikke skal lade Norge løbe med 'det lyserøde guld' - nemlig havbrugs fisk. Artiklen kritiserede, at det svært at få lov til at oprette nye havbrug i Danmark. Det er emnet for dette afsnit, hvor Jonas Herby diskuterer regulering af havbrug med en af artiklens forfattere, Karl Iver Dahl-Madsen.

    Links:

    De fik olien i Nordsøen, men kære politikere: Lad nu ikke Norge også løbe med det lyserøde guld: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8516202/De-fik-olien-i-Nordsøen-men-kære-politikere-Lad-nu-ikke-Norge-også-løbe-med-det-lyserøde-guld

    Optagelsen er lavet d. 11. marts 2022.

    ]]>    Jonas har læst en kronik i Politiken, hvor forfatteren argumenterer for, at vi ikke skal lade Norge løbe med 'det lyserøde guld' - nemlig havbrugs fisk. Artiklen kritiserede, at det svært at få lov til at oprette nye havbrug i Danmark. Det er emnet for dette afsnit, hvor Jonas Herby diskuterer regulering af havbrug med en af artiklens forfattere, Karl Iver Dahl-Madsen.

    Links:

    De fik olien i Nordsøen, men kære politikere: Lad nu ikke Norge også løbe med det lyserøde guld: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8516202/De-fik-olien-i-Nordsøen-men-kære-politikere-Lad-nu-ikke-Norge-også-løbe-med-det-lyserøde-guld

    Optagelsen er lavet d. 11. marts 2022.

    ]]>    115799ed-c513-43a7-a48c-9957182d2c38Mon, 14 Mar 2022 06:00:00 +020001:10:02falsefull7070Jonas Herby    069 Skolen og samfundet - Brian Degn Mårtensson069 Skolen og samfundet - Brian Degn MårtenssonCEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også.

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med filosof og forfatter Brian Degn Mårtensson om et af de kapitler han har skrevet til bogen, nemlig "Skolen og Samfundet".

    Fra et liberalt perspektiv er det afgørende at beskytte den enkeltes frihed og selvmyndighed. Derfor er der næppe noget, der for politisk interesserede af liberal observans bør være vigtigere end undervisning og opdragelse – særligt i de sammenhænge, hvor staten blander sig i den enkeltes tilblivelse som individ.

    Kapitlet handler om grundskolens funktion i et liberalt demokrati, samt om hvorledes skolen har udviklet sig fra de første spæde forsøg på etablering af almen undervisning til nutidens massive satsning på skole og uddannelse som planøkonomisk motor for hele samfundsudviklingen. Det beskrives, hvordan opfattelsen af skolen har ændret sig over tid, samt hvordan forskellige dagsordener har påvirket skolens virke. Særligt fokus rettes der på de seneste års antiliberale reformer.

    Læs mere om bogen 'Borger & Stat' på www.borgerstat.dk.

    Links:

    www.borgerstat.dk/kapitel-10

    Optagelsen er lavet d. 2. juli 2021.

    ]]>    CEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også.

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med filosof og forfatter Brian Degn Mårtensson om et af de kapitler han har skrevet til bogen, nemlig "Skolen og Samfundet".

    Fra et liberalt perspektiv er det afgørende at beskytte den enkeltes frihed og selvmyndighed. Derfor er der næppe noget, der for politisk interesserede af liberal observans bør være vigtigere end undervisning og opdragelse – særligt i de sammenhænge, hvor staten blander sig i den enkeltes tilblivelse som individ.

    Kapitlet handler om grundskolens funktion i et liberalt demokrati, samt om hvorledes skolen har udviklet sig fra de første spæde forsøg på etablering af almen undervisning til nutidens massive satsning på skole og uddannelse som planøkonomisk motor for hele samfundsudviklingen. Det beskrives, hvordan opfattelsen af skolen har ændret sig over tid, samt hvordan forskellige dagsordener har påvirket skolens virke. Særligt fokus rettes der på de seneste års antiliberale reformer.

    Læs mere om bogen 'Borger & Stat' på www.borgerstat.dk.

    Links:

    www.borgerstat.dk/kapitel-10

    Optagelsen er lavet d. 2. juli 2021.

    ]]>    0597741b-edd8-4fbb-95e2-a0809eb19130Mon, 07 Mar 2022 06:00:00 +020001:00:30falsefull6969Jonas Herby    068 Kampen for den frie kunst og litteratur i Danmark efter 1870 - Marianne Stidsen068 Kampen for den frie kunst og litteratur i Danmark efter 1870 - Marianne StidsenCEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også.

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med litteraturhistoriker Marianne Stidsen det kapitel som hun har skrevet til bogen, nemlig "Med eksistensen i centrum: Kampen for den frie kunst og litteratur i Danmark efter 1870.

    Man kunne let forledes til at tro, at en borgerlig og liberal kunst tager klar og utvetydig stilling til fordel for en blå ideologi. Det er imidlertid en forhastet antagelse. For borgerlig og liberal kunst og litteratur kan bedst defineres som noget, der ikke er ideologisk forpligtet overhovedet, men i stedet frisat til at beskæftige sig med det menneskelige i dets fulde bredde og dybde – inklusive de mørke sider.

    Læs mere om bogen 'Borger & Stat' på www.borgerstat.dk.

    Links:

    www.borgerstat.dk/kapitel-13

    Optagelsen er lavet d. 6. juni 2021.

    ]]>    CEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også.

    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med litteraturhistoriker Marianne Stidsen det kapitel som hun har skrevet til bogen, nemlig "Med eksistensen i centrum: Kampen for den frie kunst og litteratur i Danmark efter 1870.

    Man kunne let forledes til at tro, at en borgerlig og liberal kunst tager klar og utvetydig stilling til fordel for en blå ideologi. Det er imidlertid en forhastet antagelse. For borgerlig og liberal kunst og litteratur kan bedst defineres som noget, der ikke er ideologisk forpligtet overhovedet, men i stedet frisat til at beskæftige sig med det menneskelige i dets fulde bredde og dybde – inklusive de mørke sider.

    Læs mere om bogen 'Borger & Stat' på www.borgerstat.dk.

    Links:

    www.borgerstat.dk/kapitel-13

    Optagelsen er lavet d. 6. juni 2021.

    ]]>    b5eee0fe-2ef0-46a9-ad42-1d56a23da695Mon, 28 Feb 2022 06:00:00 +020001:04:10falsefull6868Jonas Herby    067 Hvad gør nogle lande mere velfungerende end andre? - Jeanet Sinding Bentzen067 Hvad gør nogle lande mere velfungerende end andre? - Jeanet Sinding BentzenNærmest uanset hvilke parametre, man kigger på, så klarer de nordiske lande sig godt sammenlignet med andre lande i verden. Vi er rigere, sundere, gladere og så er vores institutioner – altså domstole, myndigheder, folketinget osv., faktisk utroligt velfungerende set i et internationalt perspektiv. Og Danmark er et af verdens mest liberale lande med en af verdens mest frie økonomier.

    Men hvorfor egentlig? Hvad er det, der gør, at nogle lande er ekstremt velfungerende, mens andre lande hænger fast i sølet?

    Det emnet for denne podcast, hvor Jonas Herby har besøg af lektor Jeanet Sinding Bentzen.

    Links:  

    https://politiken.dk/debat/kroniken/art8218979/Jo-mere-religiøse-folk-føler-sig-jo-mindre-innovation-er-der-i-et-samfund 

    Optagelsen er lavet d. 22. januar 2022.

    ]]>    Nærmest uanset hvilke parametre, man kigger på, så klarer de nordiske lande sig godt sammenlignet med andre lande i verden. Vi er rigere, sundere, gladere og så er vores institutioner – altså domstole, myndigheder, folketinget osv., faktisk utroligt velfungerende set i et internationalt perspektiv. Og Danmark er et af verdens mest liberale lande med en af verdens mest frie økonomier.

    Men hvorfor egentlig? Hvad er det, der gør, at nogle lande er ekstremt velfungerende, mens andre lande hænger fast i sølet?

    Det emnet for denne podcast, hvor Jonas Herby har besøg af lektor Jeanet Sinding Bentzen.

    Links:  

    https://politiken.dk/debat/kroniken/art8218979/Jo-mere-religiøse-folk-føler-sig-jo-mindre-innovation-er-der-i-et-samfund 

    Optagelsen er lavet d. 22. januar 2022.

    ]]>    9bfd3982-f42d-4b3e-99e1-e9fd97473ed2Mon, 21 Feb 2022 06:00:00 +020001:10:26falsefull6767Jonas Herby    066 #EnMillionStemmer – Monica Lylloff066 #EnMillionStemmer – Monica Lylloff“Visitatoren kom uanmeldt og gik ind i mit hjem sammen med hjemmeplejen. Hun gik med mig i bad. Alt foregik uden bisidder. Uden at nogen havde fortalt, hvad der skulle ske eller med mit samtykke. Der kom bogstaveligt talt et fremmede menneske ind fra gaden og gik med mig i bad.” 

    Sådan lyder et af de vidnesbyrd, som bevægelsen #EnMillionStemmer har fået tilsendt. Men hvad er egentlig problemet med velfærdsstatens behandling af borgere med handicap, og hvordan løser vi det? Det er emnet for dagens afsnit, hvor Monica Lylloff gæster Regelstaten. 

    Links: 


    Optagelsen er lavet 27. januar 2022. 

    ]]>    “Visitatoren kom uanmeldt og gik ind i mit hjem sammen med hjemmeplejen. Hun gik med mig i bad. Alt foregik uden bisidder. Uden at nogen havde fortalt, hvad der skulle ske eller med mit samtykke. Der kom bogstaveligt talt et fremmede menneske ind fra gaden og gik med mig i bad.” 

    Sådan lyder et af de vidnesbyrd, som bevægelsen #EnMillionStemmer har fået tilsendt. Men hvad er egentlig problemet med velfærdsstatens behandling af borgere med handicap, og hvordan løser vi det? Det er emnet for dagens afsnit, hvor Monica Lylloff gæster Regelstaten. 

    Links: 


    Optagelsen er lavet 27. januar 2022. 

    ]]>    6535cc95-2d1f-4b3b-bd13-c057fb846d52Mon, 14 Feb 2022 06:00:00 +020001:01:37falsefull6666Jonas Herby    065 Regelstatens forhold til familier med to fædre - Søren Juliussen065 Regelstatens forhold til familier med to fædre - Søren JuliussenI dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Søren Juliussen, der står bag borgerforslaget 'Anerkend medfaderskab i regnbuefamilier', som fik over 50.000 underskrifter i løbet af en weekend.

    Links:

    https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-01-09-borgerforslag-om-to-faedre-naar-50000-underskrifter-paa-en-weekend

    ]]>    I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Søren Juliussen, der står bag borgerforslaget 'Anerkend medfaderskab i regnbuefamilier', som fik over 50.000 underskrifter i løbet af en weekend.

    Links:

    https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-01-09-borgerforslag-om-to-faedre-naar-50000-underskrifter-paa-en-weekend

    ]]>    9561e459-7cb8-4638-93a6-22ed616d5e7bMon, 07 Feb 2022 06:00:00 +020054:35falsefull6565Jonas Herby    064 Hvor mange dødsfald forhindrede nedlukningerne? En meta-analyse - Jonas Herby064 Hvor mange dødsfald forhindrede nedlukningerne? En meta-analyse - Jonas HerbyIfølge Mette Frederiksen har regeringen haft travlt med at redde liv. Men hvor mange liv har nedlukningerne egentlig reddet? Det svarer et nyt metastudie fra Johns Hopkins University, Lund Universitet og CEPOS på. I studiet gennemgås den samlede videnskab, der empirisk analyserer nedlukningernes effekt på antallet af døde. Og konklusionen er, at videnskaben samlet set finder meget små effekter af nedlukningerne. 

    Studiet er emnet for dagens afsnit, hvor det er Regelstatens normale vært, Jonas Herby fra CEPOS og medforfatter på studiet, der er gæst i Regelstaten, mens Martin Ågerup – normalt vært på Samfundstanker – er gæstevært. 

    Links: 


     

     

    Optagelsen er lavet 19. januar 2021. 

    ]]>    Ifølge Mette Frederiksen har regeringen haft travlt med at redde liv. Men hvor mange liv har nedlukningerne egentlig reddet? Det svarer et nyt metastudie fra Johns Hopkins University, Lund Universitet og CEPOS på. I studiet gennemgås den samlede videnskab, der empirisk analyserer nedlukningernes effekt på antallet af døde. Og konklusionen er, at videnskaben samlet set finder meget små effekter af nedlukningerne. 

    Studiet er emnet for dagens afsnit, hvor det er Regelstatens normale vært, Jonas Herby fra CEPOS og medforfatter på studiet, der er gæst i Regelstaten, mens Martin Ågerup – normalt vært på Samfundstanker – er gæstevært. 

    Links: 


     

     

    Optagelsen er lavet 19. januar 2021. 

    ]]>    16bc9d11-9f1e-45ff-9a6b-7132ba5430edFri, 28 Jan 2022 07:00:00 +020001:40:44falsefull6464Jonas Herby    BONUS: Coronaens regnemodeller - Kan man regne med dem?BONUS: Coronaens regnemodeller - Kan man regne med dem?Velkommen til Regelstatens bonusafsnit, hvor jeg udgiver optagelser, der ikke passer ind i Regelstatens normale rammer.  

    Dagens afsnit er en samtale jeg havde i juni med Viggo Andreasen og Joakim Juhl om corona-modeller, adfærd med mere. Det var en interessant samtale, men den fandt sted på et tidspunkt, hvor ingen interesserede sig for corona. Men nu er interessen tilbage. Både for restriktioner og for hvad der reelt virker. Så hvis du ikke fik hørt samtalen dengang, har du her chancen igen. 

    Samtalen fandt sted hos SpeakerBee og fik støtte fra Europanævnet. 

    Husk at anmelde Regelstaten - så hjælper du andre med at finde podcastet. 

     

    God fornøjelse!

    Optagelsen er lavet i juni 2021 

    ]]>    Velkommen til Regelstatens bonusafsnit, hvor jeg udgiver optagelser, der ikke passer ind i Regelstatens normale rammer.  

    Dagens afsnit er en samtale jeg havde i juni med Viggo Andreasen og Joakim Juhl om corona-modeller, adfærd med mere. Det var en interessant samtale, men den fandt sted på et tidspunkt, hvor ingen interesserede sig for corona. Men nu er interessen tilbage. Både for restriktioner og for hvad der reelt virker. Så hvis du ikke fik hørt samtalen dengang, har du her chancen igen. 

    Samtalen fandt sted hos SpeakerBee og fik støtte fra Europanævnet. 

    Husk at anmelde Regelstaten - så hjælper du andre med at finde podcastet. 

     

    God fornøjelse!

    Optagelsen er lavet i juni 2021 

    ]]>    d57c6887-3a09-4df2-96d8-b8fccf6281f6Mon, 24 Jan 2022 06:00:00 +020054:48falsebonusJonas Herby    BONUS: Økonomiske Principper E01 - MindstelønBONUS: Økonomiske Principper E01 - MindstelønClaus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.


    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.


    ]]>    Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.


    Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.


    ]]>    1fc1e03b-1f95-4169-bdc2-68c58419e857Thu, 20 Jan 2022 09:30:00 +020031:17falsebonusJonas Herby    063 Kønsforskelle. Biologi eller socialkonstruktion? - Klaus Desmet063 Kønsforskelle. Biologi eller socialkonstruktion? - Klaus DesmetHvad skyldes kønsforskellene, og hvordan fikser vi evt. problemer? 

    I 2016 kom Joachim B. Olsen i politisk modvind, fordi han sagde, at det er i hans øjne var - og nu citerer jeg - "fordummende, hvis vi ikke accepterer, at der er en biologisk forskel på mænd og kvinder, og at denne forskel giver sig udtryk i, at vi gennemsnitligt tager forskellige valg". 

    Men ER der biologiske forskelle på mænd og kvinder eller skyldes de forskelle vi ser, at drenge og piger fx opdrages forskelligt? Det er emnet for dagens afsnit, hvor Regelstaten har besøg af professor i økonomi, Klaus Desmet, der netop har udgivet studiet "The Gender Gap In Preferences: Evidence From 45,397 Facebook Interests". 

    Links: 


    Optagelsen er lavet 1. december 2021. 

    ]]>    Hvad skyldes kønsforskellene, og hvordan fikser vi evt. problemer? 

    I 2016 kom Joachim B. Olsen i politisk modvind, fordi han sagde, at det er i hans øjne var - og nu citerer jeg - "fordummende, hvis vi ikke accepterer, at der er en biologisk forskel på mænd og kvinder, og at denne forskel giver sig udtryk i, at vi gennemsnitligt tager forskellige valg". 

    Men ER der biologiske forskelle på mænd og kvinder eller skyldes de forskelle vi ser, at drenge og piger fx opdrages forskelligt? Det er emnet for dagens afsnit, hvor Regelstaten har besøg af professor i økonomi, Klaus Desmet, der netop har udgivet studiet "The Gender Gap In Preferences: Evidence From 45,397 Facebook Interests". 

    Links: 


    Optagelsen er lavet 1. december 2021. 

    ]]>    9c7f0cdb-1668-467e-b1e9-ee2b155f4f04Mon, 17 Jan 2022 06:00:00 +020001:00:03falsefull6363Jonas Herby    062 Velkommen Mostafa (sådan da) - Mostafa Hassanzadeh062 Velkommen Mostafa (sådan da) - Mostafa HassanzadehHvor svært er det egentlig at komme til Danmark og bidrage som iransk læge? 

    I Danmark har vi en beløbsgrænse, som betyder, at hvis du tjener over 445.000 kroner årligt, så kan du - som udlænding - få lov til at arbejde i Danmark. Der er løbende en del debat om beløbsgrænsen, som Venstre tidligere foreslået at sænke den med 100.000 kroner, mens Liberal Alliance vil halvere den. En lavere grænse vil selvfølgelig alt andet lige gøre det nemmere for danske virksomheder at hyre udenlandsk arbejdskraft, men er beløbsgrænsen den eneste barriere for udenlandsk arbejdskraft, eller har Regelstaten også en finger med i spillet? 

    Forleden hørte jeg et oplæg om udenlandsk arbejdskraft, hvor Dansk Arbejdsgiverforening fortalte, at der i gennemsnit gik fem måneder fra en virksomhed indgik en aftale med en medarbejder på beløbsgrænsen og til medarbejderen fik sin arbejdstilladelse. Fem måneder! Hvem pokker kan arbejde med så lange tidshorisonter for ny arbejdskraft. 

    Forleden læste jeg så en artikel i Dagens Medicin, med overskriften "Mens operationer aflyses på stribe: Vejen til dansk autorisation for ikke-EU læger bliver længere og længere". Her kunne jeg bl.a. læse, at Styrelsen for Patientsikkerhed er hele 33 måneder om blot at tage ikke-EU lægers ansøgning om dansk autorisation under behandling – herefter venter både obligatoriske fag- og sprogprøver samt en evalueringsansættelse.  

    I alt er 1.284 læger er strandet i Heunickes bunke. Det svarer til ca. 5% af alle læger i Danmark. Hertil kommer dem, hvor man er i gang med behandlingen af deres autorisation. Problemet er så grelt, at overlæger fra Rigshospitalet helt har opgivet at rekruttere fra lande som USA, Canada og Australien, fordi udsigten til dansk autorisation virker tæt på udsigtsløs. 

    Men Heunickes bunke er ikke den eneste udfordring for udenlandske læger. Og det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg taler med af Mostafa Hassanzadeh, som er en af de mange udenlandske læger, der venter på at få adgang til at hjælpe danske patienter. 

    Links: 


     

    Optagelsen er lavet 2. december 2021. 

    ]]>    Hvor svært er det egentlig at komme til Danmark og bidrage som iransk læge? 

    I Danmark har vi en beløbsgrænse, som betyder, at hvis du tjener over 445.000 kroner årligt, så kan du - som udlænding - få lov til at arbejde i Danmark. Der er løbende en del debat om beløbsgrænsen, som Venstre tidligere foreslået at sænke den med 100.000 kroner, mens Liberal Alliance vil halvere den. En lavere grænse vil selvfølgelig alt andet lige gøre det nemmere for danske virksomheder at hyre udenlandsk arbejdskraft, men er beløbsgrænsen den eneste barriere for udenlandsk arbejdskraft, eller har Regelstaten også en finger med i spillet? 

    Forleden hørte jeg et oplæg om udenlandsk arbejdskraft, hvor Dansk Arbejdsgiverforening fortalte, at der i gennemsnit gik fem måneder fra en virksomhed indgik en aftale med en medarbejder på beløbsgrænsen og til medarbejderen fik sin arbejdstilladelse. Fem måneder! Hvem pokker kan arbejde med så lange tidshorisonter for ny arbejdskraft. 

    Forleden læste jeg så en artikel i Dagens Medicin, med overskriften "Mens operationer aflyses på stribe: Vejen til dansk autorisation for ikke-EU læger bliver længere og længere". Her kunne jeg bl.a. læse, at Styrelsen for Patientsikkerhed er hele 33 måneder om blot at tage ikke-EU lægers ansøgning om dansk autorisation under behandling – herefter venter både obligatoriske fag- og sprogprøver samt en evalueringsansættelse.  

    I alt er 1.284 læger er strandet i Heunickes bunke. Det svarer til ca. 5% af alle læger i Danmark. Hertil kommer dem, hvor man er i gang med behandlingen af deres autorisation. Problemet er så grelt, at overlæger fra Rigshospitalet helt har opgivet at rekruttere fra lande som USA, Canada og Australien, fordi udsigten til dansk autorisation virker tæt på udsigtsløs. 

    Men Heunickes bunke er ikke den eneste udfordring for udenlandske læger. Og det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg taler med af Mostafa Hassanzadeh, som er en af de mange udenlandske læger, der venter på at få adgang til at hjælpe danske patienter. 

    Links: 


     

    Optagelsen er lavet 2. december 2021. 

    ]]>    76d1c9e7-2e9c-4c6a-a6b4-fd3752c3090dMon, 10 Jan 2022 06:00:00 +020037:45falsefull6262Jonas Herby    061 Back in the USSR - Tomasz Wróblewski061 Back in the USSR - Tomasz WróblewskiHvordan var det egentlig at leve i Sovjetunionen? Vi har nok alle en fornemmelse af, at det var bedre at leve i Vesten, hvor vi var rigere og friere. Men hvordan greb reguleringen egentlig ind i samfundet og den enkeltes liv? 

    I dette afsnit af Regelstaten taler jeg med Tomasz Wroblewski fra Warsaw Enterprise Institute i Polen. Tomasz var 30 år, da Berlinmuren faldt, og kender til hverdagen før friheden. 

    Tomasz anbefaler to bøger under vores samtale (udover Alice i eventyrland): 


    Optagelsen er lavet 26. maj 2021. 

    ]]>    Hvordan var det egentlig at leve i Sovjetunionen? Vi har nok alle en fornemmelse af, at det var bedre at leve i Vesten, hvor vi var rigere og friere. Men hvordan greb reguleringen egentlig ind i samfundet og den enkeltes liv? 

    I dette afsnit af Regelstaten taler jeg med Tomasz Wroblewski fra Warsaw Enterprise Institute i Polen. Tomasz var 30 år, da Berlinmuren faldt, og kender til hverdagen før friheden. 

    Tomasz anbefaler to bøger under vores samtale (udover Alice i eventyrland): 


    Optagelsen er lavet 26. maj 2021. 

    ]]>    bc9ed81a-7b6e-408c-bbf8-a5e946d6f7e8Mon, 03 Jan 2022 06:00:00 +020059:03falsefull6161Jonas Herby    060 Landmanden som modtager af regulering - Per Nørgård Sognstrup060 Landmanden som modtager af regulering - Per Nørgård SognstrupDa jeg var barn, så min far - der er dyrlæge - altid serien Folk og Fæ. Den handlede om en dyrlæges liv på landet i engelske Yorkshire fra begyndelsen af trediverne til midten af halvtredserne. Jeg tror, at min far havde et lidt romantisk forhold til serien, for i serien er en landmand en person, der sår og høster, når han mener, at det optimalt - og resten af tiden passer han markens bedst muligt og sludrer med dyrlægen. Sådan er en moderne landmand jo slet ikke, for de har avlsprogrammer, jordprøver, satellitstyrede mejetærskere…. Og masser af regulering at forholde sig til. Men hvor meget regulering er der egentlig? Forleden så jeg en tale, hvor en landmand opremsede de datoer, som landmænd med planteavl skal huske i løbet af et år. 165 datoer i alt levere på knap fire minutter. 165 datoer! Det er mange. Rigtig mange faktisk.  

    Landmanden var Per Nørgård Sognstrup, og han er gæst i dette afsnit af Regelstaten. 

    Link til Pers tale: https://landbrugsavisen.dk/mark/video-tragikomisk-tale-om-165-datoer 

    Optagelsen er lavet 20. september 2021. 

    ]]>    Da jeg var barn, så min far - der er dyrlæge - altid serien Folk og Fæ. Den handlede om en dyrlæges liv på landet i engelske Yorkshire fra begyndelsen af trediverne til midten af halvtredserne. Jeg tror, at min far havde et lidt romantisk forhold til serien, for i serien er en landmand en person, der sår og høster, når han mener, at det optimalt - og resten af tiden passer han markens bedst muligt og sludrer med dyrlægen. Sådan er en moderne landmand jo slet ikke, for de har avlsprogrammer, jordprøver, satellitstyrede mejetærskere…. Og masser af regulering at forholde sig til. Men hvor meget regulering er der egentlig? Forleden så jeg en tale, hvor en landmand opremsede de datoer, som landmænd med planteavl skal huske i løbet af et år. 165 datoer i alt levere på knap fire minutter. 165 datoer! Det er mange. Rigtig mange faktisk.  

    Landmanden var Per Nørgård Sognstrup, og han er gæst i dette afsnit af Regelstaten. 

    Link til Pers tale: https://landbrugsavisen.dk/mark/video-tragikomisk-tale-om-165-datoer 

    Optagelsen er lavet 20. september 2021. 

    ]]>    caf0dcf2-5999-4877-83a5-7e6429b7b385Mon, 27 Dec 2021 06:00:00 +020043:59falsefull6060Jonas Herby    059 Regelstatens jobcentre - Marianne Stein059 Regelstatens jobcentre - Marianne SteinCa. 9.000 mennesker er i dag ansat i jobcentrene, hvor de forsøger at hjælpe folk med at komme i arbejde. Prisen er ca. 13 mia. kr. om året, og effekten af jobcentrene er uvist. Forleden kom det frem, at jobcentrene i København ikke har henvist én eneste ledig til et job de seneste to år.

    Personligt har jeg meget, meget svært ved at se rimeligheden i, at man bruger SÅ mange penge på SÅ lidt. Men verden er jo kompleks. Måske bidrager jobcentrene på anden vis til at gøre samfundet bedre. Eller værre.

    Det er emnet i Regelstaten i dag, hvor jeg har besøg af Marianne Stein, som er socialrådgiver og forfatter til bogen "Sådan én er jeg jo ikke".

    Links:


    Optagelsen er lavet 26. november 2021.

    ]]>    Ca. 9.000 mennesker er i dag ansat i jobcentrene, hvor de forsøger at hjælpe folk med at komme i arbejde. Prisen er ca. 13 mia. kr. om året, og effekten af jobcentrene er uvist. Forleden kom det frem, at jobcentrene i København ikke har henvist én eneste ledig til et job de seneste to år.

    Personligt har jeg meget, meget svært ved at se rimeligheden i, at man bruger SÅ mange penge på SÅ lidt. Men verden er jo kompleks. Måske bidrager jobcentrene på anden vis til at gøre samfundet bedre. Eller værre.

    Det er emnet i Regelstaten i dag, hvor jeg har besøg af Marianne Stein, som er socialrådgiver og forfatter til bogen "Sådan én er jeg jo ikke".

    Links:


    Optagelsen er lavet 26. november 2021.

    ]]>    dbdb9b50-2bed-4141-9cf2-278a41f5da9eMon, 20 Dec 2021 06:00:00 +020055:56falsefull5959Jonas Herby    058 Det forsvundne nærhedsprincip i EU - Antony Davies & James Harrigan058 Det forsvundne nærhedsprincip i EU - Antony Davies & James HarriganFor 1½ måned siden læste jeg en for mig foruroligende artikel i Weekendavisen. "Det forsvundne princip" lød rubrikken, og i teksten kunne jeg læse, at nærhedsprincippet - eller subsidaritetsprincippet - i EU, faktisk ikke rigtig eksisterer. 

    På trods af at EU har indført regler om fordeling af barsel, vil indføre mindstelønninger, og blander sig i mange andre ting, som jeg personligt mener, er en ren dansk sag at afgøre, har EU-domstolen ikke én eneste gang fundet anledning til at underkende lovgivning på grundlag af nærhedsprincippet. 

    "Vildt nok!" tænkte jeg. For som lægmand kan jeg se masser af grunde til gennem en retssag at fortælle EU-politikerne, at dette og hint skal de ikke blande sig i. Men desværre kunne jeg i artiklen også læse, at nærhedsprincippet i EU, ifølge Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er en hensigtserklæring mere end en paragraf, du kan gå i retten med. 

    Det gør mig ikke specielt tryg. For i USA blander den føderale regering sig i alt mellem himmel og jord, på trods af at der i den amerikanske forfatning faktisk er ret snævre grænser for, hvad den føderale regering overhovedet må. Så hvordan skal det ikke gå i EU? 

    For at blive klogere på dette, har jeg i dette afsnit af Regelstaten besøg af Antony Davies og James Harrigan fra mit favorit-podcast, Words and Numbers. 

    Optagelsen er lavet d. 23. november 2021. 

    ]]>    For 1½ måned siden læste jeg en for mig foruroligende artikel i Weekendavisen. "Det forsvundne princip" lød rubrikken, og i teksten kunne jeg læse, at nærhedsprincippet - eller subsidaritetsprincippet - i EU, faktisk ikke rigtig eksisterer. 

    På trods af at EU har indført regler om fordeling af barsel, vil indføre mindstelønninger, og blander sig i mange andre ting, som jeg personligt mener, er en ren dansk sag at afgøre, har EU-domstolen ikke én eneste gang fundet anledning til at underkende lovgivning på grundlag af nærhedsprincippet. 

    "Vildt nok!" tænkte jeg. For som lægmand kan jeg se masser af grunde til gennem en retssag at fortælle EU-politikerne, at dette og hint skal de ikke blande sig i. Men desværre kunne jeg i artiklen også læse, at nærhedsprincippet i EU, ifølge Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er en hensigtserklæring mere end en paragraf, du kan gå i retten med. 

    Det gør mig ikke specielt tryg. For i USA blander den føderale regering sig i alt mellem himmel og jord, på trods af at der i den amerikanske forfatning faktisk er ret snævre grænser for, hvad den føderale regering overhovedet må. Så hvordan skal det ikke gå i EU? 

    For at blive klogere på dette, har jeg i dette afsnit af Regelstaten besøg af Antony Davies og James Harrigan fra mit favorit-podcast, Words and Numbers. 

    Optagelsen er lavet d. 23. november 2021. 

    ]]>    113d85b2-65fb-4654-917a-16a62be07462Mon, 13 Dec 2021 06:00:00 +020053:49falsefull5858Jonas Herby    057 Forbud mod profit i daginstitutioner - Karsten Bo Larsen057 Forbud mod profit i daginstitutioner - Karsten Bo LarsenRegeringen og støttepartierne er blevet enige om en model, som skal sikre, at private vuggestuer og børnehaver fremover ikke kan trække overskud ud af driften af daginstitutionen. I Regelstatens drømmeverden betyder det, at pengene går til børnene frem for at blive udbetalt som profit. Forbuddet sikrer altså - i denne drømmeverden - bedre daginstitutioner, end vi har i dag. Men det er drømmeverdenen. Hvordan ser det ud i virkelighedens verden? 

    Det er emnet for i dag, hvor jeg har min kollega, Karsten Bo Larsen, i studiet. 

    Links 


     

    Optagelsen er lavet 1. december 2021. 

    ]]>    Regeringen og støttepartierne er blevet enige om en model, som skal sikre, at private vuggestuer og børnehaver fremover ikke kan trække overskud ud af driften af daginstitutionen. I Regelstatens drømmeverden betyder det, at pengene går til børnene frem for at blive udbetalt som profit. Forbuddet sikrer altså - i denne drømmeverden - bedre daginstitutioner, end vi har i dag. Men det er drømmeverdenen. Hvordan ser det ud i virkelighedens verden? 

    Det er emnet for i dag, hvor jeg har min kollega, Karsten Bo Larsen, i studiet. 

    Links 


     

    Optagelsen er lavet 1. december 2021. 

    ]]>    f07fd266-f14a-46d3-b0a6-10064556b94aMon, 06 Dec 2021 06:00:00 +020056:57falsefull5757Jonas Herby    056 Epidemiens "jernlov" - Otto Brøns-Petersen056 Epidemiens "jernlov" - Otto Brøns-PetersenUanset hvor man kigger hen, har kontakttallet/R (altså hvor mange, én smittet bringer smitten videre til) svinget omkring 1, hvis man ser bort fra de første par uger af pandemien.

    Og det skyldes én ting: Adfærd. Hvis der ingen smitte er, ændrer ingen adfærd, og folk mødes på kryds og tværs. Det får smitten til at stige. Men bliver smitten for høj, ændrer folk adfærd og passer på. Det får smitten til at falde.

    I ligevægten er pandemien i ro og kontakttallet 1. Men pga. diverse stød (nye varianter,vacciner, sæson, nedlukninger mv.) og forsinket information, ser man kontakttallet svinge omkring 1.

    I dagens afsnit af Regelstaten forklarer Otto Brøns-Petersen epidemiens "jernlov".

    ]]>    Uanset hvor man kigger hen, har kontakttallet/R (altså hvor mange, én smittet bringer smitten videre til) svinget omkring 1, hvis man ser bort fra de første par uger af pandemien.

    Og det skyldes én ting: Adfærd. Hvis der ingen smitte er, ændrer ingen adfærd, og folk mødes på kryds og tværs. Det får smitten til at stige. Men bliver smitten for høj, ændrer folk adfærd og passer på. Det får smitten til at falde.

    I ligevægten er pandemien i ro og kontakttallet 1. Men pga. diverse stød (nye varianter,vacciner, sæson, nedlukninger mv.) og forsinket information, ser man kontakttallet svinge omkring 1.

    I dagens afsnit af Regelstaten forklarer Otto Brøns-Petersen epidemiens "jernlov".

    ]]>    50759822-b01c-4a13-b62c-97be297b3763Mon, 29 Nov 2021 06:00:00 +020055:54falsefull5656Jonas Herby    BONUS: Opgøret med RegelstatenBONUS: Opgøret med RegelstatenJonas Herby fra CEPOS taler med Indblik om sit arbejde med Regelstaten, og hvorfor vi bør interessere os mere for regulering.

    Afsnittet kan også ses som video her: https://www.youtube.com/watch?v=P83sTLKbNMw  

    Optagelsen er lavet 19. november 2021. 

    ]]>    Jonas Herby fra CEPOS taler med Indblik om sit arbejde med Regelstaten, og hvorfor vi bør interessere os mere for regulering.

    Afsnittet kan også ses som video her: https://www.youtube.com/watch?v=P83sTLKbNMw  

    Optagelsen er lavet 19. november 2021. 

    ]]>    d162acc4-9170-4f49-8729-c826d044d422Wed, 24 Nov 2021 06:00:00 +020040:30falsebonusJonas Herby    055 Flocken - om den svenske COVID-19-politik - Johan Anderberg055 Flocken - om den svenske COVID-19-politik - Johan AnderbergVar det et eksperiment, da Sverige med Anders Tegnell i spidsen besluttede ikke at lukke ned i foråret 2020? Og hvordan forløb eksperimentet i så fald? Det er emnet for dagens samtale, hvor den svenske journalist og forfatter til bogen, Flocken, Johan Anderberg, er med i Regelstaten. 


    Optagelsen er lavet 17. november 2021. 

    ]]>    Var det et eksperiment, da Sverige med Anders Tegnell i spidsen besluttede ikke at lukke ned i foråret 2020? Og hvordan forløb eksperimentet i så fald? Det er emnet for dagens samtale, hvor den svenske journalist og forfatter til bogen, Flocken, Johan Anderberg, er med i Regelstaten. 


    Optagelsen er lavet 17. november 2021. 

    ]]>    71deb369-29ee-492f-bc2a-04f4af9b6306Mon, 22 Nov 2021 06:00:00 +020058:46falsefull5555Jonas Herby    BONUS: Nedlukninger og frivillig adfærd? For ét år siden.BONUS: Nedlukninger og frivillig adfærd? For ét år siden.Dette bonusafsnit er et ét år gammelt interview jeg gav til Katrine Troelsen fra Free Observer om lockdowns. Jeg genhørte interviewet forleden, og der er faktisk mange glimrende indsigter, som desværre er relevante igen i år. Så her får du indsigterne serveret på et sølvfad.  

    Optagelsen er lavet i december 2020. 

    ]]>    Dette bonusafsnit er et ét år gammelt interview jeg gav til Katrine Troelsen fra Free Observer om lockdowns. Jeg genhørte interviewet forleden, og der er faktisk mange glimrende indsigter, som desværre er relevante igen i år. Så her får du indsigterne serveret på et sølvfad.  

    Optagelsen er lavet i december 2020. 

    ]]>    389f3dd4-e0ea-4b0d-9064-b0ce18e3710cFri, 19 Nov 2021 14:30:00 +020044:06falsebonusJonas Herby    054 Regulering af tobak - giver det mening? - Christopher Arzrouni054 Regulering af tobak - giver det mening? - Christopher ArzrouniI dette afsnit af Regelstaten taler vi om det, der meget vel kan være den mest regulerede produktgruppe i Danmark overhovedet. Det er en produktgruppe, butikkerne ikke må vise frem. Det er en produktgruppe, butikkerne ikke må oplyse prisen på. Det er en produktgruppe, hvor producenterne ikke selv må bestemme antallet i pakkerne. Det er en produktgruppe, hvor producenterne ikke selv må bestemme udseendet på pakkerne. Men du kan dog købe produkterne i butikkerne. Du behøver ikke opsøge banderne, for at få det. 

    Produktet det er tobaksvarer og til dels nikotinprodukter. Og til at hjælpe os med at forstå den omfattende regulering har Regelstaten i dag besøg af Christopher Arzrouni fra Philip Morris 


    Optagelsen er lavet 11. november 2022. 

    ]]>    I dette afsnit af Regelstaten taler vi om det, der meget vel kan være den mest regulerede produktgruppe i Danmark overhovedet. Det er en produktgruppe, butikkerne ikke må vise frem. Det er en produktgruppe, butikkerne ikke må oplyse prisen på. Det er en produktgruppe, hvor producenterne ikke selv må bestemme antallet i pakkerne. Det er en produktgruppe, hvor producenterne ikke selv må bestemme udseendet på pakkerne. Men du kan dog købe produkterne i butikkerne. Du behøver ikke opsøge banderne, for at få det. 

    Produktet det er tobaksvarer og til dels nikotinprodukter. Og til at hjælpe os med at forstå den omfattende regulering har Regelstaten i dag besøg af Christopher Arzrouni fra Philip Morris 


    Optagelsen er lavet 11. november 2022. 

    ]]>    56219bd8-bd54-431a-ad54-9597e919cc51Mon, 15 Nov 2021 06:00:00 +020001:00:49falsefull5454Jonas Herby    053 Vi bryder ikke den sociale arv bedre end USA - Rasmus Landersø053 Vi bryder ikke den sociale arv bedre end USA - Rasmus LandersøI Danmark bryder vi ikke den sociale arv væsentligt bedre end i USA. Det er den opsigtsvækkende konklusion i et nyt studie fra Rockwool Fondens forskningsenhed. Studiet rykker grundlæggende ved vi danskeres opfattelse af vores eget samfund: Kan det virkelig passe, at den store indsats ikke skaber bedre resultater? Hvad er eventuelt forklaringen? Og hvad kan vi gøre anderledes, hvis vi vil have et dynamisk samfund, hvor borgernes talenter kommer i spil, uanset hvor de starter?

    For at få svar på disse spørgsmål, har Regelstaten i dette afsnit besøg af et af studiets forfattere, Rasmus Landersø.

    Optagelsen er lavet 2. november 2021.

    Links

    • Rockwool-fondens omtale af studiet: https://www.rockwoolfonden.dk/artikler/i-baade-danmark-og-usa-er-social-arv-med-til-at-forme-hele-livet/
    • Det videnskabelige artikel: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0927537121000348
    • Afsnit 027 om skoledistrikter: https://regelstaten.captivate.fm/episode/027-skoledistrikter-kan-politikerne-styre-foraeldrenes-skolevalg-adjunkt-andreas-bjerre-nielsen

    ]]>    I Danmark bryder vi ikke den sociale arv væsentligt bedre end i USA. Det er den opsigtsvækkende konklusion i et nyt studie fra Rockwool Fondens forskningsenhed. Studiet rykker grundlæggende ved vi danskeres opfattelse af vores eget samfund: Kan det virkelig passe, at den store indsats ikke skaber bedre resultater? Hvad er eventuelt forklaringen? Og hvad kan vi gøre anderledes, hvis vi vil have et dynamisk samfund, hvor borgernes talenter kommer i spil, uanset hvor de starter?

    For at få svar på disse spørgsmål, har Regelstaten i dette afsnit besøg af et af studiets forfattere, Rasmus Landersø.

    Optagelsen er lavet 2. november 2021.

    Links

    • Rockwool-fondens omtale af studiet: https://www.rockwoolfonden.dk/artikler/i-baade-danmark-og-usa-er-social-arv-med-til-at-forme-hele-livet/
    • Det videnskabelige artikel: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0927537121000348
    • Afsnit 027 om skoledistrikter: https://regelstaten.captivate.fm/episode/027-skoledistrikter-kan-politikerne-styre-foraeldrenes-skolevalg-adjunkt-andreas-bjerre-nielsen

    ]]>    1db7c11d-fe51-4582-8672-2197af958bbaMon, 08 Nov 2021 06:00:00 +020001:07:18falsefull5353Jonas Herby    052 Erfaringer med legalisering af hash i USA. Svarer de til Rigspolitiets påstande? - Jeffrey Miron052 Erfaringer med legalisering af hash i USA. Svarer de til Rigspolitiets påstande? - Jeffrey MironSocialdemokratiets overborgmesterkandidat i København, Sophie Hæstorp Andersen, vil legalisere hash, fordi hun mener, at det vil medføre en række positive effekter for samfundet.  

    Men i et svar til Folketingets Retsudvalg har justitsminister Nick Hækkerup oplyst, at det er Rigspolitiets vurdering, »at et legalt offentligt udbud af hash ikke vil have den ønskede effekt på den illegale hashhandel og den organiserede kriminalitet i tilknytning hertil.« 

    Men holder Rigspolitiets vurdering? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg taler med Professor Jeffrey Miron fra Harvard University om erfaringerne med afkriminalisering af hash i USA. 

    Links: 


    Optagelsen er lavet 28. oktober 2021. 

    ]]>    Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København, Sophie Hæstorp Andersen, vil legalisere hash, fordi hun mener, at det vil medføre en række positive effekter for samfundet.  

    Men i et svar til Folketingets Retsudvalg har justitsminister Nick Hækkerup oplyst, at det er Rigspolitiets vurdering, »at et legalt offentligt udbud af hash ikke vil have den ønskede effekt på den illegale hashhandel og den organiserede kriminalitet i tilknytning hertil.« 

    Men holder Rigspolitiets vurdering? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg taler med Professor Jeffrey Miron fra Harvard University om erfaringerne med afkriminalisering af hash i USA. 

    Links: 


    Optagelsen er lavet 28. oktober 2021. 

    ]]>    b9d8668d-73eb-4569-b64b-ce017aed1e1fMon, 01 Nov 2021 06:00:00 +020001:02:00falsefull5252Jonas Herby    051 Hvor meget har biologer og liberale økonomer til fælles - Rasmus Ejrnæs051 Hvor meget har biologer og liberale økonomer til fælles - Rasmus Ejrnæs"Hjælp til økonomisk kommentar" - sådan skrev jeg i emnefeltet i til en biolog for snart tre år siden. Jeg havde skrevet et indlæg til Børsen om faren ved at ensrette alle banker gennem regulering, og anvendte monokultur som en metafor for hvor sårbar en ensartet banksektor kan være. Og derfor havde jeg brug for eksempler på planter, der trivedes når den anden led. 

    Jeg fik et par eksempler, men det var biologens mail, der for alvor vakte min interesse. Han skrev nemlig:  

    "Der kan være en vis ræson i at afgrødevariation øger dyrkningssikkerheden hos landmanden. Men ude i den vilde natur vil jeg mene at det store problem med monotoni er at det bremser udvikling. Det skaber stilstand, hvis der ikke er variation at vælge ud fra. Sådan set understreger det bare dit argument. 

    Og så er det en selvstændig pointe at forstyrrelser medvirker til at skabe diversitet, fordi der opstår nye muligheder for hidtil undertrykte livsformer. Og måske er det dem som er bedst egnet i fremtiden. Man siger at diversiteten er højest ved en moderat forstyrrelsesintensitet." 

    Wauw tænkte jeg. Det er jo nærmest liberal økonomisk teori i sin reneste form - og så fra en biolog! 

    Biologen, det var Rasmus Ejrnæs. Seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Og han er gæst i dette afsnit af Regelstaten. 

    Links: 

    Rasmus’ meget velskrevne bog, ”Natur” (kun 49 kr!): 

    https://unipress.dk/udgivelser/n/natur/ 

    Min kommentar i Børsen (gratis):

    https://cepos.dk/debat/monokultur-i-finanssektoren-er-potentielt-farlig/ 

    Optagelsen er lavet 14. september 2021. 

    ]]>    "Hjælp til økonomisk kommentar" - sådan skrev jeg i emnefeltet i til en biolog for snart tre år siden. Jeg havde skrevet et indlæg til Børsen om faren ved at ensrette alle banker gennem regulering, og anvendte monokultur som en metafor for hvor sårbar en ensartet banksektor kan være. Og derfor havde jeg brug for eksempler på planter, der trivedes når den anden led. 

    Jeg fik et par eksempler, men det var biologens mail, der for alvor vakte min interesse. Han skrev nemlig:  

    "Der kan være en vis ræson i at afgrødevariation øger dyrkningssikkerheden hos landmanden. Men ude i den vilde natur vil jeg mene at det store problem med monotoni er at det bremser udvikling. Det skaber stilstand, hvis der ikke er variation at vælge ud fra. Sådan set understreger det bare dit argument. 

    Og så er det en selvstændig pointe at forstyrrelser medvirker til at skabe diversitet, fordi der opstår nye muligheder for hidtil undertrykte livsformer. Og måske er det dem som er bedst egnet i fremtiden. Man siger at diversiteten er højest ved en moderat forstyrrelsesintensitet." 

    Wauw tænkte jeg. Det er jo nærmest liberal økonomisk teori i sin reneste form - og så fra en biolog! 

    Biologen, det var Rasmus Ejrnæs. Seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Og han er gæst i dette afsnit af Regelstaten. 

    Links: 

    Rasmus’ meget velskrevne bog, ”Natur” (kun 49 kr!): 

    https://unipress.dk/udgivelser/n/natur/ 

    Min kommentar i Børsen (gratis):

    https://cepos.dk/debat/monokultur-i-finanssektoren-er-potentielt-farlig/ 

    Optagelsen er lavet 14. september 2021. 

    ]]>    176be8b8-2e9f-41d5-8001-6cdea194a52aMon, 25 Oct 2021 06:00:00 +020001:08:25falsefull5151Jonas Herby    050 Hvorfor sætter økonomer pris på støj og natur? - Jesper Sølver Schou050 Hvorfor sætter økonomer pris på støj og natur? - Jesper Sølver SchouHvis I følger mig på Facebook eller Twitter, så vil I af og til se mig skrive noget a'la "værdien af et statistisk liv" eller "værdien af tid". Fx i en situation, hvor jeg konstaterer, at letbanen på Ring 3 er en dårlig investering, fordi tidsgevinsterne ikke er store nok. 

    Men hvad er det egentlig, vi økonomer taler om, når vi snakker om samfundsøkonomiske analyser og nævner tidsgevinster, sundhedseffekter, støj osv. Det bliver vi klogere på i dag, hvor Jesper Sølver Schou, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitets, som står bag en ny rapport om priser på støj og natur, er på besøg i Regelstaten. 


    Optagelsen er lavet 15. september 2021. 

    ]]>    Hvis I følger mig på Facebook eller Twitter, så vil I af og til se mig skrive noget a'la "værdien af et statistisk liv" eller "værdien af tid". Fx i en situation, hvor jeg konstaterer, at letbanen på Ring 3 er en dårlig investering, fordi tidsgevinsterne ikke er store nok. 

    Men hvad er det egentlig, vi økonomer taler om, når vi snakker om samfundsøkonomiske analyser og nævner tidsgevinster, sundhedseffekter, støj osv. Det bliver vi klogere på i dag, hvor Jesper Sølver Schou, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitets, som står bag en ny rapport om priser på støj og natur, er på besøg i Regelstaten. 


    Optagelsen er lavet 15. september 2021. 

    ]]>    66c95e3b-08c9-4d23-9831-41cdb1a16c69Mon, 18 Oct 2021 06:00:00 +020054:20falsefull5050Jonas Herby    Gæsteafsnit: ”Marx' bidrag til økonomisk teori” fra EconrootsGæsteafsnit: ”Marx' bidrag til økonomisk teori” fra Econroots”Nu er vi kommet til en markant herre. Karl Marx grundlæggeren af kommunisme. I dagens afsnit tager jeg primært udgangspunkt i Marx potentielle betydning for økonomisk videnskab. Det gør jeg ved at fortælle om hans liv og tit konfliktfyldte forhold til andre mennesker, jeg dykker ned i hans teorier om historisk determinisme, merværdi og arbejdsværdilærer mm. Jeg slutter afsnittet med lidt overvejelser om Marx's arv i dag.

    Marx og særligt hans ”isme” er tit fremhævet som enten en forbryderideologi der bringer død og ødelæggelse, eller som et befriende heltekvad og analytisk nedslagtning af udbyttersamfundet. Få personer i sådanne debatter har faktisk læst Marx. Det synes jeg du skylder dig selv at gøre, ligegyldigt hvor du står.”

    Link til Econroots’ afsnit om Marx: https://econroots.captivate.fm/episode/marx-bidrag-til-okonomisk-teori

    ]]>    ”Nu er vi kommet til en markant herre. Karl Marx grundlæggeren af kommunisme. I dagens afsnit tager jeg primært udgangspunkt i Marx potentielle betydning for økonomisk videnskab. Det gør jeg ved at fortælle om hans liv og tit konfliktfyldte forhold til andre mennesker, jeg dykker ned i hans teorier om historisk determinisme, merværdi og arbejdsværdilærer mm. Jeg slutter afsnittet med lidt overvejelser om Marx's arv i dag.

    Marx og særligt hans ”isme” er tit fremhævet som enten en forbryderideologi der bringer død og ødelæggelse, eller som et befriende heltekvad og analytisk nedslagtning af udbyttersamfundet. Få personer i sådanne debatter har faktisk læst Marx. Det synes jeg du skylder dig selv at gøre, ligegyldigt hvor du står.”

    Link til Econroots’ afsnit om Marx: https://econroots.captivate.fm/episode/marx-bidrag-til-okonomisk-teori

    ]]>    00d24435-5dda-4aa9-b3fe-930df9174124Wed, 13 Oct 2021 06:00:00 +020001:04:48falsebonusJonas Herby    049 ”Med et handicap føler man sig hurtigt ret stavnsbundet” - Simon Toftgaard Jespersen og Thomas Krog049 ”Med et handicap føler man sig hurtigt ret stavnsbundet” - Simon Toftgaard Jespersen og Thomas Krog"Med et handicap føler man sig hurtigt ret stavnsbundet". Sådan lød det i en rubrik på BT forleden. Det var formanden for Muskelsvindsfonden, der havde udtalt det, og med en personlig relation til handicap, vidste jeg præcis, hvad han hentyde til. Jeg spurgte derfor i en Facebook-gruppe med relation til handicaps, om det var noget, folk kendte til, og de mange svar lød et rungende "Ja". 

    Men hvad er det for en stavnsbåndsfølelse? Og er der andre dele af hverdagen, hvor personer med handicap føler sig reguleret anderledes end "almindelige" mennesker? 

    Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg er på besøg hos Muskelsvindsfonden for at tale med formanden, Simon Toftgaard Jespersen, og chef, Thomas Krog. 

    Her er links til noget af det, vi kommer ind på i samtalen: 


    Optagelsen er lavet 22. september 2021. 

    ]]>    "Med et handicap føler man sig hurtigt ret stavnsbundet". Sådan lød det i en rubrik på BT forleden. Det var formanden for Muskelsvindsfonden, der havde udtalt det, og med en personlig relation til handicap, vidste jeg præcis, hvad han hentyde til. Jeg spurgte derfor i en Facebook-gruppe med relation til handicaps, om det var noget, folk kendte til, og de mange svar lød et rungende "Ja". 

    Men hvad er det for en stavnsbåndsfølelse? Og er der andre dele af hverdagen, hvor personer med handicap føler sig reguleret anderledes end "almindelige" mennesker? 

    Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg er på besøg hos Muskelsvindsfonden for at tale med formanden, Simon Toftgaard Jespersen, og chef, Thomas Krog. 

    Her er links til noget af det, vi kommer ind på i samtalen: 


    Optagelsen er lavet 22. september 2021. 

    ]]>    fea3c86a-be64-49d4-9b4f-d772bff7f192Mon, 11 Oct 2021 06:00:00 +020001:11:15falsefull4949Jonas Herby    048 Tvangsfjernelser af børn - Tea Torbenfeldt Bengtsson048 Tvangsfjernelser af børn - Tea Torbenfeldt BengtssonI sin første nytårstale som nyudnævnt statsminister satte Mette Frederiksen (S) som mål, at flere børn skulle tvangsfjernes. Det er endt med en politisk aftale, hvor målet om flere tvangsfjernelser heldigvis er fjernet. I stedet er der – som altid når noget set med politikernes øjne skal være bedre i den offentlige sektor – sat penge flere penge af til området til flere sagsbehandlinger med mere.

    Men hvor gode er vi egentlig til at hjælpe børn i nød fra centralt hold? Det er emnet for dagens afsnit, hvor jeg har besøg af Tea Torbenfeldt Bengtsson, som er professor hos VIVE med fokus på unges risikoadfærd og hverdagsliv.

    • Link til Teas kronik i Politiken (fri adgang på VIVE’s hjemmeside): https://www.vive.dk/da/udgivelser/anbringelser-er-ikke-altid-den-bedste-loesning-14687/

    Optagelsen er lavet 18. august 2021

    ]]>    I sin første nytårstale som nyudnævnt statsminister satte Mette Frederiksen (S) som mål, at flere børn skulle tvangsfjernes. Det er endt med en politisk aftale, hvor målet om flere tvangsfjernelser heldigvis er fjernet. I stedet er der – som altid når noget set med politikernes øjne skal være bedre i den offentlige sektor – sat penge flere penge af til området til flere sagsbehandlinger med mere.

    Men hvor gode er vi egentlig til at hjælpe børn i nød fra centralt hold? Det er emnet for dagens afsnit, hvor jeg har besøg af Tea Torbenfeldt Bengtsson, som er professor hos VIVE med fokus på unges risikoadfærd og hverdagsliv.

    • Link til Teas kronik i Politiken (fri adgang på VIVE’s hjemmeside): https://www.vive.dk/da/udgivelser/anbringelser-er-ikke-altid-den-bedste-loesning-14687/

    Optagelsen er lavet 18. august 2021

    ]]>    a98a9014-e5cc-45ce-a5e7-9cc238ec93a2Mon, 27 Sep 2021 06:00:00 +020048:00falsefull4848Jonas Herby    How is life in Australia with Zero-Covid - Peter KurtiHow is life in Australia with Zero-Covid - Peter KurtiCoronapandemien er slut i Danmark. Forleden spillede Minds of 99 foran 50.000 mennesker i Parken, og min personlige oplevelse er, at stort set alle giver håndtryk og krammere igen. Enten er man vaccineret eller også har man valgt at blive immun gennem overstået infektion. I begge tilfælde er vi i – måske næsten overraskende grad – tilbage til livet før COVID-19. Og selvom nedlukningerne i Danmark i mine øjne har været ude af proportioner, så har de – trods alt – været en hel del mildere end restriktionerne i mange andre lande. 

    Et af de lande er Australien, hvor nogle af de historier, jeg ser, virker FOR utrolige til at være sande. Kan det virkelig passe, at folk får bøder for at stikke hovedet ud af vinduet på deres bil uden maske? Kan man virkelig få en bøde, for at opfordre til en demonstration på Facebook? Lukker de virkelig storbyer komplet ned og indfører strenge udgangsforbud på grund af ganske få tilfælde med COVID-19? 

    For at finde ud af, hvad der virkelig sker i Australien, gæster Peter Kurti denne gang Regelstaten. Kurti er lektor på University of Notre Dame og forsker ved Centre for Independent Studies i Australien. 

    Optagelsen er lavet 13. september 2021. 

    ]]>    Coronapandemien er slut i Danmark. Forleden spillede Minds of 99 foran 50.000 mennesker i Parken, og min personlige oplevelse er, at stort set alle giver håndtryk og krammere igen. Enten er man vaccineret eller også har man valgt at blive immun gennem overstået infektion. I begge tilfælde er vi i – måske næsten overraskende grad – tilbage til livet før COVID-19. Og selvom nedlukningerne i Danmark i mine øjne har været ude af proportioner, så har de – trods alt – været en hel del mildere end restriktionerne i mange andre lande. 

    Et af de lande er Australien, hvor nogle af de historier, jeg ser, virker FOR utrolige til at være sande. Kan det virkelig passe, at folk får bøder for at stikke hovedet ud af vinduet på deres bil uden maske? Kan man virkelig få en bøde, for at opfordre til en demonstration på Facebook? Lukker de virkelig storbyer komplet ned og indfører strenge udgangsforbud på grund af ganske få tilfælde med COVID-19? 

    For at finde ud af, hvad der virkelig sker i Australien, gæster Peter Kurti denne gang Regelstaten. Kurti er lektor på University of Notre Dame og forsker ved Centre for Independent Studies i Australien. 

    Optagelsen er lavet 13. september 2021. 

    ]]>    685c20be-ba46-4b98-afa6-e911e6e4e1a5Mon, 20 Sep 2021 06:00:00 +020001:09:44falsebonusJonas Herby    047 Klimaforandringer og regulering - Lars Gårn Hansen047 Klimaforandringer og regulering - Lars Gårn HansenI denne episode af podcasten Regelstaten diskuterer Jonas Herby klimaforandringer og regulering med Lars Gårn Hansen.

    ]]>    I denne episode af podcasten Regelstaten diskuterer Jonas Herby klimaforandringer og regulering med Lars Gårn Hansen.

    ]]>    d775e2c1-99a2-46de-9081-e9820b5cf036Mon, 13 Sep 2021 06:00:00 +020001:13:20falsefull4747Jonas Herby    046 Subtract - Hvorfor fjerner politikerne aldrig regulering? - Leidy Klotz046 Subtract - Hvorfor fjerner politikerne aldrig regulering? - Leidy KlotzForleden delte jeg et tweet med et billede af undervisningsministeren. Hun ville indføre loft over antallet af anbragte børn på kostskoler, fordi der havde været nogle historier, som problematiserede det. Jeg lavede et meme-citat, hvor jeg citerede Pernille Rosenkrantz Theil for at sige "Nogen må gøre noget. Jeg er nogen, og dette er noget" om forslaget. For forslaget er et eksempel på det, der hedder handlingsbias i politik. Er der et problem, vil politikerne gøre noget for at løse det. Uanset om dette "noget" virker eller ej. Og det er sandsynligvis en af årsagerne til, at reguleringsmængden stiger år efter år.

    Men hvorfor egentlig? Hvorfor fjerner politikerne ikke regulering, når der opstår problemer frem for at indføre ny regulering? For at forstå hvorfor, har jeg i dette afsnit besøg af Professor Leidy Klotz, som har skrevet bogen Subtract.

    Køb bogen "Subtract" her: https://www.amazon.com/Subtract-Untapped-Science-Leidy-Klotz/dp/1250249864

    Optagelsen er lavet 17. maj 2021.

    ]]>    Forleden delte jeg et tweet med et billede af undervisningsministeren. Hun ville indføre loft over antallet af anbragte børn på kostskoler, fordi der havde været nogle historier, som problematiserede det. Jeg lavede et meme-citat, hvor jeg citerede Pernille Rosenkrantz Theil for at sige "Nogen må gøre noget. Jeg er nogen, og dette er noget" om forslaget. For forslaget er et eksempel på det, der hedder handlingsbias i politik. Er der et problem, vil politikerne gøre noget for at løse det. Uanset om dette "noget" virker eller ej. Og det er sandsynligvis en af årsagerne til, at reguleringsmængden stiger år efter år.

    Men hvorfor egentlig? Hvorfor fjerner politikerne ikke regulering, når der opstår problemer frem for at indføre ny regulering? For at forstå hvorfor, har jeg i dette afsnit besøg af Professor Leidy Klotz, som har skrevet bogen Subtract.

    Køb bogen "Subtract" her: https://www.amazon.com/Subtract-Untapped-Science-Leidy-Klotz/dp/1250249864

    Optagelsen er lavet 17. maj 2021.

    ]]>    d05cc003-65b7-418c-af49-ece2c0e5deb0Mon, 30 Aug 2021 06:00:00 +020054:21falsefull4646Jonas Herby    045 Har vi ytringsfrihed i Danmark? - Steffen Larsen045 Har vi ytringsfrihed i Danmark? - Steffen LarsenHvad må du sige, og hvad må du ikke sige? Det er et spørgsmål, der længe har interesseret borgerne i demokratier, og retten til at ytre sig frit er bl.a. beskrevet i den amerikanske forfatning og vores egen grundlovs § 77, hvor der står, at ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”

    Men nogle ting ER forbudte at sige, og som altid er der gråzoner. Så hvor går grænsen, og har Folketinget fundet den rette balance? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg har besøg af Steffen Larsen, faglærer, hovedbestyrelsesmedlem i Liberal Alliance og selverklæret ytringsfrihedsekstremist.

    Optagelsen er lavet 5. juli 2021.

    ]]>    Hvad må du sige, og hvad må du ikke sige? Det er et spørgsmål, der længe har interesseret borgerne i demokratier, og retten til at ytre sig frit er bl.a. beskrevet i den amerikanske forfatning og vores egen grundlovs § 77, hvor der står, at ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”

    Men nogle ting ER forbudte at sige, og som altid er der gråzoner. Så hvor går grænsen, og har Folketinget fundet den rette balance? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg har besøg af Steffen Larsen, faglærer, hovedbestyrelsesmedlem i Liberal Alliance og selverklæret ytringsfrihedsekstremist.

    Optagelsen er lavet 5. juli 2021.

    ]]>    027f9813-9e48-418c-a830-b3629b81f108Mon, 16 Aug 2021 06:00:00 +020001:12:09falsefull4545Jonas Herby    044 Når regelstaten sparker nedad - Corona Camping v. Michael Farnø044 Når regelstaten sparker nedad - Corona Camping v. Michael FarnøJonas Herby taler i dette afsnit af Regelstaten med Michael Farnø, som ejer og driver Corona Camping i Borup.

    ]]>    Jonas Herby taler i dette afsnit af Regelstaten med Michael Farnø, som ejer og driver Corona Camping i Borup.

    ]]>    5c341e14-8749-4656-b36e-47e349934658Mon, 02 Aug 2021 06:00:00 +020053:12falsefull4444Jonas Herby    043 (U)lovlig logning - Rasmus Malver043 (U)lovlig logning - Rasmus MalverForleden tabte Foreningen Imod Ulovlig Logning deres sag mod Justitsministeriet. Men hvad drejer sagen sig egentlig om, og hvorfor tabte de, når både politikere og eksperter ser ud til at være enige i, at foreningen har en god sag?

    De spørgsmål bliver vi klogere på i dette afsnit af Regelstaten, hvor vi har besøg af foreningens talsperson, Rasmus Malver.

     

    ]]>    Forleden tabte Foreningen Imod Ulovlig Logning deres sag mod Justitsministeriet. Men hvad drejer sagen sig egentlig om, og hvorfor tabte de, når både politikere og eksperter ser ud til at være enige i, at foreningen har en god sag?

    De spørgsmål bliver vi klogere på i dette afsnit af Regelstaten, hvor vi har besøg af foreningens talsperson, Rasmus Malver.

     

    ]]>    1dfeb4bf-254a-458c-be43-524f684f8c2bMon, 19 Jul 2021 06:00:00 +020043:23falsefull4343Jonas Herby    042 Politikernes arbejdsvilkår - Rasmus Jarlov042 Politikernes arbejdsvilkår - Rasmus JarlovRasmus Jarlov har på twitter og Facebook sat fokus på folketingsmedlemmernes arbejdsvilkår. Hans intention er ikke øget folkelig sympati for politikerne – hvem ville falde for det? – men at værne om kvaliteten af lovgivningsarbejdet. Kort forberedelsestid og forjagede beslutninger resulterer i lovgivning og regler, som ikke er tilstrækkeligt gennemtænkt og gennemarbejdet.

    Jarlov kritiserer Folketingets følgagtighed, bl.a. grundet stiltiende accept, og manglen på kvalificerede overvejelser i lovgivningsprocessen. Dette udfordrer Folketingets suveræne demokratiske legitimitet og forværres blot af, at folketingsmedlemmerne og ministrene sjældent forstår lovgivningen og agerer gummistempel for embedsværket. Forhandlingerne om sommerpakken på 1,6 milliarder kroner varede til kl. 4 om natten og illustrerer hermed, hvordan manglen på offentlig debat og en forhastet beslutningsproces leder til dyre og mærkelige beslutninger. Både Herby og Jarlov mener, at et regelloft – hvis det kan designes rigtigt – er et godt værktøj til at modvirke lovgivningsmøllen.

    Optagelsen er lavet d. 11. juni 2021.

    ]]>    Rasmus Jarlov har på twitter og Facebook sat fokus på folketingsmedlemmernes arbejdsvilkår. Hans intention er ikke øget folkelig sympati for politikerne – hvem ville falde for det? – men at værne om kvaliteten af lovgivningsarbejdet. Kort forberedelsestid og forjagede beslutninger resulterer i lovgivning og regler, som ikke er tilstrækkeligt gennemtænkt og gennemarbejdet.

    Jarlov kritiserer Folketingets følgagtighed, bl.a. grundet stiltiende accept, og manglen på kvalificerede overvejelser i lovgivningsprocessen. Dette udfordrer Folketingets suveræne demokratiske legitimitet og forværres blot af, at folketingsmedlemmerne og ministrene sjældent forstår lovgivningen og agerer gummistempel for embedsværket. Forhandlingerne om sommerpakken på 1,6 milliarder kroner varede til kl. 4 om natten og illustrerer hermed, hvordan manglen på offentlig debat og en forhastet beslutningsproces leder til dyre og mærkelige beslutninger. Både Herby og Jarlov mener, at et regelloft – hvis det kan designes rigtigt – er et godt værktøj til at modvirke lovgivningsmøllen.

    Optagelsen er lavet d. 11. juni 2021.

    ]]>    51c13069-b88c-478e-b117-29eff7fb6c13Mon, 05 Jul 2021 06:00:00 +020052:32falsefull4242Jonas Herby    041 Vanvidsbilisme – Ole Birk Olesen041 Vanvidsbilisme – Ole Birk Olesen23. marts i år vedtog Folketinget en ny lov mod vanvidsbilisme, som gør det muligt for politiet at konfiskere bilen, hvis føreren kører vanvidsbilisme. Loven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, hvor kun Radikale og LA stemte imod.

    18. maj skrev jeg et indlæg i Børsen om den nye lov, hvor jeg argumenterede for, at selvom der er al mulig grund til at straffe vanvidsbilister, så løser den nye lov ikke formålet. Det indlæg fik mange kommentarer, for vanvidsbilisme er noget, mange ønsker at komme til livs.

    Men er den nye lov det rigtige værktøj? Det taler jeg med Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance om i denne episode.

    Optagelsen er lavet 1. juni 2021.

    ]]>    23. marts i år vedtog Folketinget en ny lov mod vanvidsbilisme, som gør det muligt for politiet at konfiskere bilen, hvis føreren kører vanvidsbilisme. Loven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, hvor kun Radikale og LA stemte imod.

    18. maj skrev jeg et indlæg i Børsen om den nye lov, hvor jeg argumenterede for, at selvom der er al mulig grund til at straffe vanvidsbilister, så løser den nye lov ikke formålet. Det indlæg fik mange kommentarer, for vanvidsbilisme er noget, mange ønsker at komme til livs.

    Men er den nye lov det rigtige værktøj? Det taler jeg med Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance om i denne episode.

    Optagelsen er lavet 1. juni 2021.

    ]]>    42e82558-59b5-4f24-afb0-0d317166b524Mon, 21 Jun 2021 06:00:00 +020037:19falsefull4141Jonas Herby    040 Cost-benefit of lockdowns - did they save lives? - Douglas W Allen040 Cost-benefit of lockdowns - did they save lives? - Douglas W AllenHvor godt virker nedlukninger?

    Jonas Herbys egen litteraturgennemgang fra efteråret viste en relativt beskeden effekt af nedlukninger. I gennemsnit havde vores frivillige adfærdsændringer – vores frivillige sociale distancering – 10 gange større betydning for smittespredningen end statens nedlukninger. Og hans seneste analyse viser, at smitten før jul toppede før størstedelen af regeringens nedlukninger.

    Men i manges øjne er Jonas farvet. Han er liberal, og dermed grundlæggende statskritisk. Så i dette afsnit af Regelstaten taler han med Douglas Allen fra Simon Fraser University i Canada, som har lavet et yderst interessant review af litteraturen.

    Links til:

    ·       Allens review (first draft): http://www.sfu.ca/~allen/LockdownReport.pdf. det er indsendt til ”International Journal of the Economics of Business”

    ·       min litteraturgennemgang: https://cepos.dk/artikler/borgernes-frivillige-adfaerd-er-afgoerende-for-pandemiens-udvikling/

    ·       min seneste analyse: https://cepos.dk/artikler/smittespredningen-foer-jul-toppede-inden-restriktionerne-kunne-have-effekt/

    ·       Texas-studiet Allen omtaler: https://www.nber.org/papers/w28804

    ·       Mulligans studie: http://www.nber.org/papers/w28737.pdf

    Optagelsen er lavet 27. maj 2021.

    ]]>    Hvor godt virker nedlukninger?

    Jonas Herbys egen litteraturgennemgang fra efteråret viste en relativt beskeden effekt af nedlukninger. I gennemsnit havde vores frivillige adfærdsændringer – vores frivillige sociale distancering – 10 gange større betydning for smittespredningen end statens nedlukninger. Og hans seneste analyse viser, at smitten før jul toppede før størstedelen af regeringens nedlukninger.

    Men i manges øjne er Jonas farvet. Han er liberal, og dermed grundlæggende statskritisk. Så i dette afsnit af Regelstaten taler han med Douglas Allen fra Simon Fraser University i Canada, som har lavet et yderst interessant review af litteraturen.

    Links til:

    ·       Allens review (first draft): http://www.sfu.ca/~allen/LockdownReport.pdf. det er indsendt til ”International Journal of the Economics of Business”

    ·       min litteraturgennemgang: https://cepos.dk/artikler/borgernes-frivillige-adfaerd-er-afgoerende-for-pandemiens-udvikling/

    ·       min seneste analyse: https://cepos.dk/artikler/smittespredningen-foer-jul-toppede-inden-restriktionerne-kunne-have-effekt/

    ·       Texas-studiet Allen omtaler: https://www.nber.org/papers/w28804

    ·       Mulligans studie: http://www.nber.org/papers/w28737.pdf

    Optagelsen er lavet 27. maj 2021.

    ]]>    c343e948-c315-479c-a74d-6a16270c95c4Mon, 07 Jun 2021 06:00:00 +020058:34falsefull4040Jonas Herby    039 Er der fair konkurrence fra kommunerne? - Karsten Høgild & Karsten Bo Larsen039 Er der fair konkurrence fra kommunerne? - Karsten Høgild & Karsten Bo LarsenI Danmark har vi officielt frit valg i hjemmeplejen. Det betyder, at du frit kan vælge mellem en kommunal og privat leverandør. Og det er godt for kunderne - de plejekrævende - fordi øget konkurrence fører til bedre service.

    Men konkurrencen fungerer ikke så godt, som man kunne håbe. Og det skader vores ældre og plejekrævende. Hør hvorfor i dette afsnit af Regelstaten.

    Optagelsen er lavet 19. maj 2021.

    ]]>    I Danmark har vi officielt frit valg i hjemmeplejen. Det betyder, at du frit kan vælge mellem en kommunal og privat leverandør. Og det er godt for kunderne - de plejekrævende - fordi øget konkurrence fører til bedre service.

    Men konkurrencen fungerer ikke så godt, som man kunne håbe. Og det skader vores ældre og plejekrævende. Hør hvorfor i dette afsnit af Regelstaten.

    Optagelsen er lavet 19. maj 2021.

    ]]>    03f02a6c-acf3-4ee2-b084-c95b81bdf420Mon, 24 May 2021 07:00:00 +020001:04:18falsefull3939Jonas Herby    038 Vækst, regulering og den finansielle sektor - Lars Christensen038 Vækst, regulering og den finansielle sektor - Lars ChristensenDa jeg forleden købte brød hos bageren, foregik betalingen med et enkelt bip fra min mobiltelefon. Det står i skærende kontrast til mine oplevelser som barn, hvor betalingen kunne tage minutter, mens kunden udfyldte en check og fik byttepenge retur.

    Og det er langt fra det eneste område, hvor den finansielle sektor har gjort det lettere for os. I dette afsnit fortæller Lars Christensen om, hvordan den finansielle sektor har gjort finansiering af bolig, opsparing til pension og meget, meget andet er langt lettere gennem tiden og dermed bidraget til væksten i samfundet.

    Link til Lars’ analyse: https://cepos.dk/artikler/vaekst-regulering-og-den-finansielle-sektor/

    Optagelsen er lavet 20. april 2021.

    ]]>    Da jeg forleden købte brød hos bageren, foregik betalingen med et enkelt bip fra min mobiltelefon. Det står i skærende kontrast til mine oplevelser som barn, hvor betalingen kunne tage minutter, mens kunden udfyldte en check og fik byttepenge retur.

    Og det er langt fra det eneste område, hvor den finansielle sektor har gjort det lettere for os. I dette afsnit fortæller Lars Christensen om, hvordan den finansielle sektor har gjort finansiering af bolig, opsparing til pension og meget, meget andet er langt lettere gennem tiden og dermed bidraget til væksten i samfundet.

    Link til Lars’ analyse: https://cepos.dk/artikler/vaekst-regulering-og-den-finansielle-sektor/

    Optagelsen er lavet 20. april 2021.

    ]]>    b68c47b5-bcc4-4b9d-98e1-cc862f8a143dMon, 10 May 2021 07:00:00 +020059:24falsefull3838Da jeg forleden købte brød hos bageren, foregik betalingen med et enkelt bip fra min mobiltelefon. Det står i skærende kontrast til mine oplevelser som barn, hvor betalingen kunne tage minutter, mens kunden udfyldte en check og fik byttepenge retur. Hør Lars Christensen fortælle, hvordan den finansielle sektor har bidraget til den økonomiske vækst gennem tiden.Jonas Herby    037 Statens rolle i transportsektoren – Mogens Fosgerau om klima og kollektiv trafik (del 2)037 Statens rolle i transportsektoren – Mogens Fosgerau om klima og kollektiv trafik (del 2)Hvad er statens rolle i transportsektoren?

    Hvordan laver man samfundsøkonomiske analyser? Hvad er kollektiv transports rolle ift. klimakampen? Hvorfor kører vi for stærkt, og hvad gør staten ved det? Det er emnerne - og meget, meget mere – som Mogens Fosgerau og jeg kommer ind på i vores samtale om statens rolle i transportsektoren.

    Dette er første del af samtalen. Anden del udkommer mandag d. 26. april

    Optagelsen er lavet d. 8. april 2021.

    ]]>    Hvad er statens rolle i transportsektoren?

    Hvordan laver man samfundsøkonomiske analyser? Hvad er kollektiv transports rolle ift. klimakampen? Hvorfor kører vi for stærkt, og hvad gør staten ved det? Det er emnerne - og meget, meget mere – som Mogens Fosgerau og jeg kommer ind på i vores samtale om statens rolle i transportsektoren.

    Dette er første del af samtalen. Anden del udkommer mandag d. 26. april

    Optagelsen er lavet d. 8. april 2021.

    ]]>    fdacd63f-f6d0-403e-9515-ada1b5f6c2a0Mon, 26 Apr 2021 07:00:00 +020043:24falsefull3737Jonas Herby    036 Statens rolle i transportsektoren – Mogens Fosgerau om klima og kollektiv trafik (del 1)036 Statens rolle i transportsektoren – Mogens Fosgerau om klima og kollektiv trafik (del 1)Hvad er statens rolle i transportsektoren? Hvordan laver man samfundsøkonomiske analyser? Hvad er kollektiv transports rolle ift. klimakampen? Hvorfor kører vi for stærkt, og hvad gør staten ved det? Det er emnerne - og meget, meget mere – som Mogens Fosgerau og jeg kommer ind på i vores samtale om statens rolle i transportsektoren.

    Dette er første del af samtalen. Anden del udkommer mandag d. 26. april

    Optagelsen er lavet d. 8. april 2021.

    ]]>    Hvad er statens rolle i transportsektoren? Hvordan laver man samfundsøkonomiske analyser? Hvad er kollektiv transports rolle ift. klimakampen? Hvorfor kører vi for stærkt, og hvad gør staten ved det? Det er emnerne - og meget, meget mere – som Mogens Fosgerau og jeg kommer ind på i vores samtale om statens rolle i transportsektoren.

    Dette er første del af samtalen. Anden del udkommer mandag d. 26. april

    Optagelsen er lavet d. 8. april 2021.

    ]]>    fce16ad2-1510-403f-ae9d-7c6de740bfdbMon, 19 Apr 2021 06:00:00 +020049:25falsefull3636Jonas Herby    035 Pseudoarbejde – Dennis Nørmark035 Pseudoarbejde – Dennis NørmarkVirksomhederne overholder generelt loven. Hvis loven siger, at de skal angive forbruget af grønne kuglepenne i deres årsregnskab, så gør de det. Hvis loven siger, at de også skal angive antallet i Danmarks Statistiks formular, så gør de også det. Og siger loven, at de skal oplyse antallet til Kattenes Værn - ja så gør de også det. Danske virksomheder oplyser de samme tal igen og igen. Uanset om tallene nogensinde bliver brugt til noget eller ej. Det skaber en masse arbejde i virksomhederne. Men er det rigtigt arbejde, eller er det pseudoarbejde?

    Dagens gæst, Dennis Nørmark, er aktuel med bogen ”Tilbage til arbejdet”, der er en opfølgning på bogen ”Pseudoarbejde”. Og i dette afsnit gør Nørmark os klogere på, hvad Regelstatens rolle er i forhold til pseudoarbejde, og hvordan vi får Regelstaten til at tillade, at vi kan komme tilbage til arbejdet.

    Du kan købe Dennis Nørmarks bøger her:

    ·       ”Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” https://www.saxo.com/dk/pseudoarbejde_dennis-noermarkanders-fogh-jensen_haeftet_9788702245325

    ·       ”Tilbage til arbejdet - Sådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationer” https://www.saxo.com/dk/tilbage-til-arbejdet_dennis-noermark_haeftet_9788702303612

    Optagelsen er lavet 16. marts 2021.

    ]]>    Virksomhederne overholder generelt loven. Hvis loven siger, at de skal angive forbruget af grønne kuglepenne i deres årsregnskab, så gør de det. Hvis loven siger, at de også skal angive antallet i Danmarks Statistiks formular, så gør de også det. Og siger loven, at de skal oplyse antallet til Kattenes Værn - ja så gør de også det. Danske virksomheder oplyser de samme tal igen og igen. Uanset om tallene nogensinde bliver brugt til noget eller ej. Det skaber en masse arbejde i virksomhederne. Men er det rigtigt arbejde, eller er det pseudoarbejde?

    Dagens gæst, Dennis Nørmark, er aktuel med bogen ”Tilbage til arbejdet”, der er en opfølgning på bogen ”Pseudoarbejde”. Og i dette afsnit gør Nørmark os klogere på, hvad Regelstatens rolle er i forhold til pseudoarbejde, og hvordan vi får Regelstaten til at tillade, at vi kan komme tilbage til arbejdet.

    Du kan købe Dennis Nørmarks bøger her:

    ·       ”Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” https://www.saxo.com/dk/pseudoarbejde_dennis-noermarkanders-fogh-jensen_haeftet_9788702245325

    ·       ”Tilbage til arbejdet - Sådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationer” https://www.saxo.com/dk/tilbage-til-arbejdet_dennis-noermark_haeftet_9788702303612

    Optagelsen er lavet 16. marts 2021.

    ]]>    f79a35bc-1b70-4473-b46b-7ec96435cb35Mon, 05 Apr 2021 06:00:00 +020001:13:01falsefull3535Jonas Herby    034 Aflysningen af eksamenerne er unfair og skaber flere problemer, end de løser – Karsten Bo Larsen034 Aflysningen af eksamenerne er unfair og skaber flere problemer, end de løser – Karsten Bo LarsenPga. corona-nedlukningerne har elever og studerende ifølge elever og politikere fået dårligere undervisning. Derfor stilles de dårligere til eksamenerne, hvis de skal igennem en normal eksamen. 

    Regeringen og et flertal i Folketinget har derfor besluttet at aflyse en række eksamener. Men løser det problemet?

    Links

    ·       Karstens analyse: https://cepos.dk/artikler/forskelsbehandling-af-eleverne-ved-karaktergivning-i-gymnasiet/

    ·       Bryan Caplans super interessante bog, ”The Case Against Education”: https://www.saxo.com/dk/the-case-against-education_bryan-caplan_paperback_9780691196459

    Optagelsen er lavet 2. marts 2021.

    ]]>    Pga. corona-nedlukningerne har elever og studerende ifølge elever og politikere fået dårligere undervisning. Derfor stilles de dårligere til eksamenerne, hvis de skal igennem en normal eksamen. 

    Regeringen og et flertal i Folketinget har derfor besluttet at aflyse en række eksamener. Men løser det problemet?

    Links

    ·       Karstens analyse: https://cepos.dk/artikler/forskelsbehandling-af-eleverne-ved-karaktergivning-i-gymnasiet/

    ·       Bryan Caplans super interessante bog, ”The Case Against Education”: https://www.saxo.com/dk/the-case-against-education_bryan-caplan_paperback_9780691196459

    Optagelsen er lavet 2. marts 2021.

    ]]>    abed7c44-727d-4a1e-9e36-0564fb197434Tue, 23 Mar 2021 06:00:00 +020045:58falsefull3434Jonas Herby    033 Bliv klog på rigsretter - Frederik Waage033 Bliv klog på rigsretter - Frederik WaageHvad er en rigsretssag, og hvad skal der til for at den kan blive rejst?

    Der har kun været én rigsretssag siden 1910, og det er sagen mod Erik Ninn Hansen, der som justitsminister i 1989 overtrådte loven i det, der siden blev kendt som Tamilsagen. Dengang var jeg 11 år gammel og gik vel i 3.-4. klasse. Så der er ikke noget at sige til, at forholdene omkring en rigsretssag ikke står lysende klare for mig. Og det samme gælder sikkert mange lyttere.

    Derfor har vi i dette afsnit af Regelstaten besøg af Frederik Waage, som er professor i forfatnings- og forvaltningsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet i Odense.

    Frederik er bogaktuel med e-bogen ”Frederik Waage om Rigsretten og ministeransvaret: Fortalt til Knud Lindholm Lau”, som kan købes her: https://www.ebog.dk/Frederik-Waage-om-Rigsretten-og-ministeransvaret-9788799181865

    Optagelsen er lavet 5. marts 2021.

    ]]>    Hvad er en rigsretssag, og hvad skal der til for at den kan blive rejst?

    Der har kun været én rigsretssag siden 1910, og det er sagen mod Erik Ninn Hansen, der som justitsminister i 1989 overtrådte loven i det, der siden blev kendt som Tamilsagen. Dengang var jeg 11 år gammel og gik vel i 3.-4. klasse. Så der er ikke noget at sige til, at forholdene omkring en rigsretssag ikke står lysende klare for mig. Og det samme gælder sikkert mange lyttere.

    Derfor har vi i dette afsnit af Regelstaten besøg af Frederik Waage, som er professor i forfatnings- og forvaltningsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet i Odense.

    Frederik er bogaktuel med e-bogen ”Frederik Waage om Rigsretten og ministeransvaret: Fortalt til Knud Lindholm Lau”, som kan købes her: https://www.ebog.dk/Frederik-Waage-om-Rigsretten-og-ministeransvaret-9788799181865

    Optagelsen er lavet 5. marts 2021.

    ]]>    0b0120df-d287-454f-97ae-3ace62c21208Mon, 08 Mar 2021 06:00:00 +020058:05falsefull3333Jonas Herby    032 Statens regulering af borgernes tilblivelsesproces – Brian Degn Mårtensson032 Statens regulering af borgernes tilblivelsesproces – Brian Degn MårtenssonForleden skrev Brian Degn Mårtensson "I tidligere tiders pædagogiske filosofi vidste man ikke, hvad opvoksende borgere kunne og skulle foretage sig som frie, selvmyndige mennesker, og derfor måtte man begrænse sig til at undervise dem i kulturelt frembragte erkendelser og fænomener (som fx matematik, kemi eller en roman) – og så ellers overlade brugen og målene hermed til borgeren selv."

    Det lyder spændende. Og derfor taler jeg i dette afsnit af Regelstaten med Brian Degn Mårtensson statens regulering af borgernes tilblivelsesproces.

    Link til Brians indlæg: https://indblik.net/staten-vokser-og-friheden-forsvinder-alligevel-kan-borgerlige-kun-tale-om-skatteprocent/

    Optagelsen er lavet 2. februar 2021.

    ]]>    Forleden skrev Brian Degn Mårtensson "I tidligere tiders pædagogiske filosofi vidste man ikke, hvad opvoksende borgere kunne og skulle foretage sig som frie, selvmyndige mennesker, og derfor måtte man begrænse sig til at undervise dem i kulturelt frembragte erkendelser og fænomener (som fx matematik, kemi eller en roman) – og så ellers overlade brugen og målene hermed til borgeren selv."

    Det lyder spændende. Og derfor taler jeg i dette afsnit af Regelstaten med Brian Degn Mårtensson statens regulering af borgernes tilblivelsesproces.

    Link til Brians indlæg: https://indblik.net/staten-vokser-og-friheden-forsvinder-alligevel-kan-borgerlige-kun-tale-om-skatteprocent/

    Optagelsen er lavet 2. februar 2021.

    ]]>    f92b52a5-4d3d-42c8-a2f4-98da47911784Mon, 22 Feb 2021 05:00:00 +020001:16:25falsefull3232Jonas Herby    BONUS: En dansker i Sverige og en svensker i DanmarkBONUS: En dansker i Sverige og en svensker i DanmarkJeg har talt med Daniel Holm Nielsen (dansker bosat i Sverige) og Cecilia Marie Brobeck (svensker bosat i Danmark) om hvordan corona påvirker svenskerne og det svenske samfund. 

    Nedenfor er de nævnte facts og kildeangivelsen 

    Om døde og smittede: 


    Om nedlukningen: 


    Om overdødelighed 

    • I Sverige har de haft en betydelig overdødelighed i 2020. Ikke siden den spanske syge, er der døde så mange flere mennesker, end man kunne forvente. Den største overdødelighed i 100 år - det lyder som en national tragedie. Men sammenligner man med andre år i min levetid, så er overdødeligheden ikke helt ude af proportioner. I et blogindlæg på punditokraterne.dk viser jeg, hvordan overdødeligheden I 2020 var på 64 døde pr. 100.000. Men I 1988 var den på 42. Og i 2020 på 27. 
    • Kilde: http://punditokraterne.dk/2021/01/18/overdoedelighed-i-sverige-i-2020-var-det-slemt-nok-til-at-begrunde-en-nedlukning/ 

    Link til Daniels video: https://www.facebook.com/jonasherby/videos/10159193417196763/?notif_id=1612447721066359&notif_t=video_processed&ref=notif 

    Optagelsen er lavet slut januar og start februar i 2021. 

    ]]>    Jeg har talt med Daniel Holm Nielsen (dansker bosat i Sverige) og Cecilia Marie Brobeck (svensker bosat i Danmark) om hvordan corona påvirker svenskerne og det svenske samfund. 

    Nedenfor er de nævnte facts og kildeangivelsen 

    Om døde og smittede: 


    Om nedlukningen: 


    Om overdødelighed 

    • I Sverige har de haft en betydelig overdødelighed i 2020. Ikke siden den spanske syge, er der døde så mange flere mennesker, end man kunne forvente. Den største overdødelighed i 100 år - det lyder som en national tragedie. Men sammenligner man med andre år i min levetid, så er overdødeligheden ikke helt ude af proportioner. I et blogindlæg på punditokraterne.dk viser jeg, hvordan overdødeligheden I 2020 var på 64 døde pr. 100.000. Men I 1988 var den på 42. Og i 2020 på 27. 
    • Kilde: http://punditokraterne.dk/2021/01/18/overdoedelighed-i-sverige-i-2020-var-det-slemt-nok-til-at-begrunde-en-nedlukning/ 

    Link til Daniels video: https://www.facebook.com/jonasherby/videos/10159193417196763/?notif_id=1612447721066359&notif_t=video_processed&ref=notif 

    Optagelsen er lavet slut januar og start februar i 2021. 

    ]]>    1b4a6a56-3d37-4e6a-8183-47ac29445fdfFri, 12 Feb 2021 06:00:00 +020044:05falsebonusJonas Herby    031 COVID-19-eksperimentet i Nordjylland – Professor Christian Bjørnskov031 COVID-19-eksperimentet i Nordjylland – Professor Christian BjørnskovI efteråret lukkede regeringen 7 nordjyske kommuner hårdt ned. Men virkede nedlukningen? 

    Nedlukningen af de nordjyske kommuner giver forskerne et unikt datasæt, som gør det muligt at svare på et af de centrale spørgsmål i COVID-19-debatten: Virker nedlukninger.

    ·       Link til Bjørnskov og Kepp (2021): https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.28.20248936v1

    ·       Link til blogindlæg, hvor Bjørnskov gennemgår studiet: http://punditokraterne.dk/2021/01/04/nordjyllands-nyttesloese-nedlukning/

    ·       Link til Flaxman et al. (2020): http://www.nature.com/articles/s41586-020-2405-7

    ·       Link til kritik af Flaxman et al. (2020): https://www.researchgate.net/publication/342253045_Comment_on_Flaxman_et_al_2020_The_illusory_effects_of_non-pharmaceutical_interventions_on_COVID-19_in_Europe

    ·       Ivor Cummins litteraturliste: https://thefatemperor.com/published-papers-and-data-on-lockdown-weak-efficacy-and-lockdown-huge-harms/

    ·       Link til mit litteraturstudie: https://www.ssrn.com/abstract=3764553

    Optagelsen er lavet 7. januar 2021.

    ]]>    I efteråret lukkede regeringen 7 nordjyske kommuner hårdt ned. Men virkede nedlukningen? 

    Nedlukningen af de nordjyske kommuner giver forskerne et unikt datasæt, som gør det muligt at svare på et af de centrale spørgsmål i COVID-19-debatten: Virker nedlukninger.

    ·       Link til Bjørnskov og Kepp (2021): https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.28.20248936v1

    ·       Link til blogindlæg, hvor Bjørnskov gennemgår studiet: http://punditokraterne.dk/2021/01/04/nordjyllands-nyttesloese-nedlukning/

    ·       Link til Flaxman et al. (2020): http://www.nature.com/articles/s41586-020-2405-7

    ·       Link til kritik af Flaxman et al. (2020): https://www.researchgate.net/publication/342253045_Comment_on_Flaxman_et_al_2020_The_illusory_effects_of_non-pharmaceutical_interventions_on_COVID-19_in_Europe

    ·       Ivor Cummins litteraturliste: https://thefatemperor.com/published-papers-and-data-on-lockdown-weak-efficacy-and-lockdown-huge-harms/

    ·       Link til mit litteraturstudie: https://www.ssrn.com/abstract=3764553

    Optagelsen er lavet 7. januar 2021.

    ]]>    3e15d37b-783b-4ea7-99e2-aeb229663c5aMon, 08 Feb 2021 06:00:00 +020053:17falsefull3131Jonas Herby    Webinar - Bekæmpelse af smittespredningen under COVID-19Webinar - Bekæmpelse af smittespredningen under COVID-19Torsdag d. 21. januar var CEPOS vært for et webinar om bekæmpelse af smittespredningen af covid-19.

    Vi stillede spørgsmålene "Hvad fik vi ud af nedlukningerne, og hvilke erfaringer kan vi tage med til de næste måneder og til næste pandemi?" til professor Michael Bang Petersen, professor Jens Lundgren, professor Christian Bjørnskov og specialkonsulent i CEPOS, Jonas Herby.

    Hør deres svar og debat i denne video. Ordstyrer var direktør i CEPOS, Martin Ågerup.

    Se webinaret på YouTube: https://youtu.be/lsxmsKpbuxw

    Christian Bjørnskov

    Link til Nordjylland-studie: https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.28.20248936v1.article-metrics

    Link til europæisk studie: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=3665588/


    Jonas Herby

    Link til litteraturstudie: http://cepos.dk/artikler/borgernes-frivillige-adfaerd-er-afgoerende-for-pandemiens-udvikling/

    Link til analyse af smitten før jul: http://cepos.dk/artikler/smitten-foer-jul-toppede-samtidig-uafhaengigt-af-hvornaar-kommunerne-blev-lukket-ned/

    Følg Jonas Herby på Twitter her: https://twitter.com/JonasHerby

    Regelstaten podcast: https://regelstaten.captivate.fm/


    Michael Bang Petersen

    Læs mere om HOPE her: https://hope-project.dk/

    Følg Michael Bang Petersen på Twitter her: https://twitter.com/M_B_Petersen

    Følg Jens Lundgren på Twitter her: https://twitter.com/ProfJLundgren

    ]]>    Torsdag d. 21. januar var CEPOS vært for et webinar om bekæmpelse af smittespredningen af covid-19.

    Vi stillede spørgsmålene "Hvad fik vi ud af nedlukningerne, og hvilke erfaringer kan vi tage med til de næste måneder og til næste pandemi?" til professor Michael Bang Petersen, professor Jens Lundgren, professor Christian Bjørnskov og specialkonsulent i CEPOS, Jonas Herby.

    Hør deres svar og debat i denne video. Ordstyrer var direktør i CEPOS, Martin Ågerup.

    Se webinaret på YouTube: https://youtu.be/lsxmsKpbuxw

    Christian Bjørnskov

    Link til Nordjylland-studie: https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.28.20248936v1.article-metrics

    Link til europæisk studie: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=3665588/


    Jonas Herby

    Link til litteraturstudie: http://cepos.dk/artikler/borgernes-frivillige-adfaerd-er-afgoerende-for-pandemiens-udvikling/

    Link til analyse af smitten før jul: http://cepos.dk/artikler/smitten-foer-jul-toppede-samtidig-uafhaengigt-af-hvornaar-kommunerne-blev-lukket-ned/

    Følg Jonas Herby på Twitter her: https://twitter.com/JonasHerby

    Regelstaten podcast: https://regelstaten.captivate.fm/


    Michael Bang Petersen

    Læs mere om HOPE her: https://hope-project.dk/

    Følg Michael Bang Petersen på Twitter her: https://twitter.com/M_B_Petersen

    Følg Jens Lundgren på Twitter her: https://twitter.com/ProfJLundgren

    ]]>    5c41c581-0865-40d2-9910-8f9871790783Thu, 04 Feb 2021 15:30:00 +020001:00:59falsebonusJonas Herby    030 Hvad kan vi lære af HOPE - Michael Bang Petersen030 Hvad kan vi lære af HOPE - Michael Bang PetersenHvis forskerne ser på tværs af lande, er det svært at finde effekter af nedlukninger. Men hvorfor? En mulig forklaring er, at befolkningen og politikerne reagerer på de samme ting – fx stigende smittetal – så restriktioner og individuel påpasselighed går hånd i hånd. Hvis det er tilfældet, vil det ikke (kun) være restriktionerne, der driver smitten ned, men også vores individuelle adfærd. Vejen bliver ikke våd, fordi vi slår paraplyen op, så at sige. Vejen bliver våde OG vi slår paraplyen op, fordi det regner.

    For at blive lidt klogere på bl.a. denne tese – men også på det meget omtalte HOPE-projekt – Er Professor Michael Bang Petersen denne gang gæst i Regelstaten.

    Lyt med og bliv klogere på, hvad HOPE-projektet kan lære os.

    Links

    Læs mere om HOPE her: https://hope-project.dk/

    Følg Michael Bang Petersen på Twitter her: https://twitter.com/M_B_Petersen

    Se webinaret om nedlukninger, hvor både Michael og Jonas deltog, her: https://youtu.be/lsxmsKpbuxw

    Optagelsen er lavet 13. januar 2020.

    ]]>    Hvis forskerne ser på tværs af lande, er det svært at finde effekter af nedlukninger. Men hvorfor? En mulig forklaring er, at befolkningen og politikerne reagerer på de samme ting – fx stigende smittetal – så restriktioner og individuel påpasselighed går hånd i hånd. Hvis det er tilfældet, vil det ikke (kun) være restriktionerne, der driver smitten ned, men også vores individuelle adfærd. Vejen bliver ikke våd, fordi vi slår paraplyen op, så at sige. Vejen bliver våde OG vi slår paraplyen op, fordi det regner.

    For at blive lidt klogere på bl.a. denne tese – men også på det meget omtalte HOPE-projekt – Er Professor Michael Bang Petersen denne gang gæst i Regelstaten.

    Lyt med og bliv klogere på, hvad HOPE-projektet kan lære os.

    Links

    Læs mere om HOPE her: https://hope-project.dk/

    Følg Michael Bang Petersen på Twitter her: https://twitter.com/M_B_Petersen

    Se webinaret om nedlukninger, hvor både Michael og Jonas deltog, her: https://youtu.be/lsxmsKpbuxw

    Optagelsen er lavet 13. januar 2020.

    ]]>    25208ea2-1cc1-43b9-adf1-c7d1216962feMon, 25 Jan 2021 06:00:00 +020001:07:44falsefull3030Jonas Herby    BONUS: Gæst i SamfundstankerBONUS: Gæst i SamfundstankerSamfundstanker kan følges her: https://cepos.dk/podcast/samfundstanker/

    ]]>    Samfundstanker kan følges her: https://cepos.dk/podcast/samfundstanker/

    ]]>    2e9809ec-f11c-4764-9141-db2a8c06a7bfSat, 16 Jan 2021 06:00:00 +020001:16:31falsebonusJonas Herby    029 Samfundssind og smittetryk – Kjeld Møller Pedersen029 Samfundssind og smittetryk – Kjeld Møller PedersenDet er nu mere end et år siden, at vi første gang hørte om COVID-19 og siden er der sket rigtig meget. 

    Professor Kjeld Møller Pedersen fra SDU har skrevet en bog, Smittetryk og Samfundssind, som gennemgår coronaforløbet i foråret. Hvad skete der, hvorfor skete det, og hvem havde ansvaret. 


    Optagelsen er lavet 8. januar 2021. 

    ]]>    Det er nu mere end et år siden, at vi første gang hørte om COVID-19 og siden er der sket rigtig meget. 

    Professor Kjeld Møller Pedersen fra SDU har skrevet en bog, Smittetryk og Samfundssind, som gennemgår coronaforløbet i foråret. Hvad skete der, hvorfor skete det, og hvem havde ansvaret. 


    Optagelsen er lavet 8. januar 2021. 

    ]]>    9152a941-b80a-4d50-8581-1ed6b3f093e9Mon, 11 Jan 2021 06:00:00 +020001:31:50falsefull2929Jonas Herby    028 Er reglerne for daginstitutionerne i modstrid med forældrenes ønsker? - Jacob Ladenburg028 Er reglerne for daginstitutionerne i modstrid med forældrenes ønsker? - Jacob LadenburgRegeringen og særligt et par af dens støttepartier vil have minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Der er simpelthen for få pædagoger til børnene, lyder argumentet. 

    Men samtidig sætter staten en grænse for, hvor høj egenbetalingen til daginstitutionerne må være, så du som forælder, ikke kan få muligheden for at betale mere for dit barns pasning hos kommunen, mod til gengæld at få flere pædagoger. 

    Politikerne har altså identificeret et problem, men afholder forældrene fra selv at løse det. Hvad er logikken i det?

    ·       Jacobs studie kan findes her: https://doi.org/10.1080/00036846.2019.1675863

    Optagelsen er lavet 27. november 2020.

    ]]>    Regeringen og særligt et par af dens støttepartier vil have minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Der er simpelthen for få pædagoger til børnene, lyder argumentet. 

    Men samtidig sætter staten en grænse for, hvor høj egenbetalingen til daginstitutionerne må være, så du som forælder, ikke kan få muligheden for at betale mere for dit barns pasning hos kommunen, mod til gengæld at få flere pædagoger. 

    Politikerne har altså identificeret et problem, men afholder forældrene fra selv at løse det. Hvad er logikken i det?

    ·       Jacobs studie kan findes her: https://doi.org/10.1080/00036846.2019.1675863

    Optagelsen er lavet 27. november 2020.

    ]]>    f3f4e268-220f-4139-91aa-40415a39ba19Mon, 28 Dec 2020 06:00:00 +020001:04:22falsefull2828Jonas Herby    BONUS: I, Pencil – En blyants stamtavle (på dansk)BONUS: I, Pencil – En blyants stamtavle (på dansk)Juleaftensdag kan være lang. Så derfor får du her en fantastisk historie – på dansk – om blyantens stamtavle. 

    ”Intet enkelt menneske har viden nok til at kunne fremstille mig” fortæller blyanten. Hør hvorfor, når Jonas Herby læser en dansk oversættelse af Leonard Reads legandariske essay, ”I, Pencil”, højt. 

    Oversættelsen er lavet af Palle Steen Jensen og kan findes her: http://www.libertas.dk/arkiv/12.pdf

    Se også Milton Friedman forklare ”I, Pencil” her: https://www.youtube.com/watch?v=67tHtpac5ws

    Optagelsen er lavet 21. december 2020.

    ]]>    Juleaftensdag kan være lang. Så derfor får du her en fantastisk historie – på dansk – om blyantens stamtavle. 

    ”Intet enkelt menneske har viden nok til at kunne fremstille mig” fortæller blyanten. Hør hvorfor, når Jonas Herby læser en dansk oversættelse af Leonard Reads legandariske essay, ”I, Pencil”, højt. 

    Oversættelsen er lavet af Palle Steen Jensen og kan findes her: http://www.libertas.dk/arkiv/12.pdf

    Se også Milton Friedman forklare ”I, Pencil” her: https://www.youtube.com/watch?v=67tHtpac5ws

    Optagelsen er lavet 21. december 2020.

    ]]>    5170304f-0ce5-4015-81bf-0dcc866eeecdThu, 24 Dec 2020 06:00:00 +020013:30falsebonusJonas Herby    027 Skoledistrikter - Kan politikerne styre forældrenes skolevalg – Adjunkt Andreas Bjerre-Nielsen027 Skoledistrikter - Kan politikerne styre forældrenes skolevalg – Adjunkt Andreas Bjerre-NielsenPolitikerne forsøger ofte at opnå politiske mål ved at ændre på reguleringen. Men ofte glemmer de, at danskerne reagerer på de nye forhold og tilpasser deres adfærd, så de stadig – så vidt som muligt – får lov til at leve det liv, de ønsker.

    Et eksempel på dette er skoledistrikter, som politikerne kan finde på at ændre for at opnå politiske mål om fx socialt eller etnisk blandede skoler. Men virker det? 

    Det er emnet i dette afsnit af Regelstaten.

    ·       Andreas artikel kan findes her: https://ideas.repec.org/p/osf/socarx/3g2u6.html

    ·       Her er link til twitter-tråden, hvor Andreas beskriver resultaterne: https://twitter.com/andbjn/status/1223626391196983296?s=09

    ·       Og endelig et link til medforfatterens afhandling, som Andreas omtaler: https://raw.githubusercontent.com/MikkelGandil/papers/master/thesis_mikkel_gandil.pdf

    Optagelsen er lavet 11. december 2020.

    ]]>    Politikerne forsøger ofte at opnå politiske mål ved at ændre på reguleringen. Men ofte glemmer de, at danskerne reagerer på de nye forhold og tilpasser deres adfærd, så de stadig – så vidt som muligt – får lov til at leve det liv, de ønsker.

    Et eksempel på dette er skoledistrikter, som politikerne kan finde på at ændre for at opnå politiske mål om fx socialt eller etnisk blandede skoler. Men virker det? 

    Det er emnet i dette afsnit af Regelstaten.

    ·       Andreas artikel kan findes her: https://ideas.repec.org/p/osf/socarx/3g2u6.html

    ·       Her er link til twitter-tråden, hvor Andreas beskriver resultaterne: https://twitter.com/andbjn/status/1223626391196983296?s=09

    ·       Og endelig et link til medforfatterens afhandling, som Andreas omtaler: https://raw.githubusercontent.com/MikkelGandil/papers/master/thesis_mikkel_gandil.pdf

    Optagelsen er lavet 11. december 2020.

    ]]>    96c941fb-87fd-46fb-b08e-6cb01b42654dMon, 14 Dec 2020 06:00:00 +020050:35falsefull2727Jonas Herby    BONUS: Jonas i P1 Debat om COVID-19-nedlukninger og frivillige adfærdsændringerBONUS: Jonas i P1 Debat om COVID-19-nedlukninger og frivillige adfærdsændringerHele programmet kan høres her: https://www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2020-12-07

    Optagelsen er lavet 6. december 2020.

    ]]>    Hele programmet kan høres her: https://www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2020-12-07

    Optagelsen er lavet 6. december 2020.

    ]]>    dd77cacb-972b-4c2b-a4da-03a99605c8c8Thu, 10 Dec 2020 06:00:00 +020006:01falsebonusJonas Herby    026 Når staten kupper børnene - Anne Kirstine Sørensen026 Når staten kupper børnene - Anne Kirstine SørensenHvilke konsekvenser har det for familierne, når staten med mere eller mindre hård hånd, styrer hvordan familiernes hverdag skal være?

    I dette afsnit af Regelstaten tager vi fat i det helt nære, hvor Regelstaten direkte påvirker den enkelte danskers liv. Mange gang består statens regulering nemlig i at tage pengene fra borgerne via skatterne og derefter kræve, at borgerne skal opføre sig på en helt bestemt måde, hvis de il have pengene tilbage. Fx ved at sende deres børn i daginstitutioner, for at få tilskuddet til børnepasningen.

    Og det er netop daginstitutioner, tilskud osv., som vi skal snakke om i dag, hvor jeg har besøg af Anne Kirstine Sørensen, der har skrevet bogen "Moderland - når staten kupper børnene".

    Moderland kan købes her: https://bogpriser.dk/moderland_anne-kirstine-soerensen?isbn=9788712060482

    Optagelsen er lavet 9. november 2020

    ]]>    Hvilke konsekvenser har det for familierne, når staten med mere eller mindre hård hånd, styrer hvordan familiernes hverdag skal være?

    I dette afsnit af Regelstaten tager vi fat i det helt nære, hvor Regelstaten direkte påvirker den enkelte danskers liv. Mange gang består statens regulering nemlig i at tage pengene fra borgerne via skatterne og derefter kræve, at borgerne skal opføre sig på en helt bestemt måde, hvis de il have pengene tilbage. Fx ved at sende deres børn i daginstitutioner, for at få tilskuddet til børnepasningen.

    Og det er netop daginstitutioner, tilskud osv., som vi skal snakke om i dag, hvor jeg har besøg af Anne Kirstine Sørensen, der har skrevet bogen "Moderland - når staten kupper børnene".

    Moderland kan købes her: https://bogpriser.dk/moderland_anne-kirstine-soerensen?isbn=9788712060482

    Optagelsen er lavet 9. november 2020

    ]]>    95dd0df0-1ad1-4c78-9fce-6bdeb73e9ea1Mon, 30 Nov 2020 05:00:00 +020001:02:55falsefull2626Jonas Herby    025 Regelloft: “A Regulatory Budget” - Laura Jones025 Regelloft: “A Regulatory Budget” - Laura JonesJeg fik rigtig meget positiv respons på afsnit 21 med Professor Antony Davies, og derfor byder jeg i dette afsnit endnu en gang velkommen til en engelsktalende gæst i Regelstaten. Som I måske har bemærket, så har jeg spurgt flere af mine gæster om de mener, vi skal have et regelloft, som sætter en øvre grænse for, hvor mange regler, der må være i Danmark. Men virker et regelloft, og kan det overhovedet implementeres? 

    Det får vi svar på i dette afsnit af regelstaten, hvor Laura Jones er med fra Canada på en zoom-forbindelse.

    Her er links til noget af Lauras arbejde

    ·       “Effective Regulatory Reform: What the United States Can Learn from British Columbia”: https://www.mercatus.org/publications/state-and-local-policy/effective-regulatory-reform-united-states-vs-british-columbia

    ·       “Lessons From The British Columbia Model Of Regulatory Reform”: https://www.mercatus.org/publications/regulation/lessons-british-columbia-model-regulatory-reform

    ·       “Cutting Red Tape in Canada: A Regulatory Reform Model for the United States?”:  https://www.mercatus.org/publications/regulation/cutting-red-tape-canada-regulatory-reform-model-united-states

    Dette blogindlæg om væksten i British Columbia er ikke skrevet af Laura, men er ret interessant i forhold til vores vækstdiskussion i starten af afsnittet: https://www.mercatus.org/publications/can-united-states-replicate-british-columbia-growth-model

    Du kan følge Laura Jones på Twitter: @CFIBideas eller https://twitter.com/cfibideas?lang=en

    Optagelsen er lavet 4. november 2020.

    ]]>    Jeg fik rigtig meget positiv respons på afsnit 21 med Professor Antony Davies, og derfor byder jeg i dette afsnit endnu en gang velkommen til en engelsktalende gæst i Regelstaten. Som I måske har bemærket, så har jeg spurgt flere af mine gæster om de mener, vi skal have et regelloft, som sætter en øvre grænse for, hvor mange regler, der må være i Danmark. Men virker et regelloft, og kan det overhovedet implementeres? 

    Det får vi svar på i dette afsnit af regelstaten, hvor Laura Jones er med fra Canada på en zoom-forbindelse.

    Her er links til noget af Lauras arbejde

    ·       “Effective Regulatory Reform: What the United States Can Learn from British Columbia”: https://www.mercatus.org/publications/state-and-local-policy/effective-regulatory-reform-united-states-vs-british-columbia

    ·       “Lessons From The British Columbia Model Of Regulatory Reform”: https://www.mercatus.org/publications/regulation/lessons-british-columbia-model-regulatory-reform

    ·       “Cutting Red Tape in Canada: A Regulatory Reform Model for the United States?”:  https://www.mercatus.org/publications/regulation/cutting-red-tape-canada-regulatory-reform-model-united-states

    Dette blogindlæg om væksten i British Columbia er ikke skrevet af Laura, men er ret interessant i forhold til vores vækstdiskussion i starten af afsnittet: https://www.mercatus.org/publications/can-united-states-replicate-british-columbia-growth-model

    Du kan følge Laura Jones på Twitter: @CFIBideas eller https://twitter.com/cfibideas?lang=en

    Optagelsen er lavet 4. november 2020.

    ]]>    70a8282f-7a70-4529-82ea-53b930971b39Mon, 16 Nov 2020 06:00:00 +020051:45falsefull2525Jonas Herby    024 Privat regulering og anarki – Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen024 Privat regulering og anarki – Stefan Kirkegaard Sløk-MadsenEr der alternativer til statslig regulering? I episode 13 af Regelstaten talte jeg med Otto Brøns-Petersen om markedsfejl, og om hvornår der er et argument for at politikerne regulerer markedet. Men — som vi skal høre om i dag — så er statslig regulering langt fra altid den bedste løsning på markedsfejl. Der er faktisk mange andre måder, man kan løse problemerne på. Men det kræver, at man tør tænke nyt.

    Optagelsen er lavet 17. juni 2020.

    ]]>    Er der alternativer til statslig regulering? I episode 13 af Regelstaten talte jeg med Otto Brøns-Petersen om markedsfejl, og om hvornår der er et argument for at politikerne regulerer markedet. Men — som vi skal høre om i dag — så er statslig regulering langt fra altid den bedste løsning på markedsfejl. Der er faktisk mange andre måder, man kan løse problemerne på. Men det kræver, at man tør tænke nyt.

    Optagelsen er lavet 17. juni 2020.

    ]]>    2f8e4ed3-e7c3-4028-b642-fedd079a1c10Mon, 02 Nov 2020 10:00:00 +020059:13falsefull2424Jonas Herby    BONUS: Opfølgning på ”Virker nedlukninger?” - Christian BjørnskovBONUS: Opfølgning på ”Virker nedlukninger?” - Christian BjørnskovDer kommer løbende ny forskning, som peger på, at statens synlige hånd (nedlukningerne af økonomierne) langt fra virker så godt, som vi troede i foråret. 

    I stedet tyder alt på, at det er vores frivillige adfærdsændringer bakket op af statens signaler, der er vigtige i forhold til at håndtere pandemien. 

    Jeg er ved at gennemgå en stor del af litteraturen, og i den forbindelse snakkede jeg forleden med Christian Bjørnskov, om var med i afsnit 20 af Regelstaten (”Virker nedlukninger?”). Dette er optagelsen af vores samtale. 

    Optagelsen er lavet 21. oktober 2020. 

    ]]>    Der kommer løbende ny forskning, som peger på, at statens synlige hånd (nedlukningerne af økonomierne) langt fra virker så godt, som vi troede i foråret. 

    I stedet tyder alt på, at det er vores frivillige adfærdsændringer bakket op af statens signaler, der er vigtige i forhold til at håndtere pandemien. 

    Jeg er ved at gennemgå en stor del af litteraturen, og i den forbindelse snakkede jeg forleden med Christian Bjørnskov, om var med i afsnit 20 af Regelstaten (”Virker nedlukninger?”). Dette er optagelsen af vores samtale. 

    Optagelsen er lavet 21. oktober 2020. 

    ]]>    8ad840b2-75e9-4981-acd1-72edb8a329dfSat, 24 Oct 2020 06:00:00 +020001:24:58falsebonusJonas Herby    023 Utopia (eller det mindst ringe) – Lars Andersen023 Utopia (eller det mindst ringe) – Lars AndersenVi har alt for mange statslige regler i Danmark. Og spørgsmålet er, om vi overhovedet har brug for en stat til at opstille regler for os, eller om civilsamfundet kunne styre slagets gang mindst lige så godt som staten og statens voldsmonopol.

    I dette afsnit af Regelstaten har jeg besøg af den selverklærede frihedsaktivist, Lars Andersen, som skal gøre os klogere på, hvordan et samfund uden stat ser ud, og hvordan det vil fungere.

    Optagelsen er lavet 3. september 2020.

    ]]>    Vi har alt for mange statslige regler i Danmark. Og spørgsmålet er, om vi overhovedet har brug for en stat til at opstille regler for os, eller om civilsamfundet kunne styre slagets gang mindst lige så godt som staten og statens voldsmonopol.

    I dette afsnit af Regelstaten har jeg besøg af den selverklærede frihedsaktivist, Lars Andersen, som skal gøre os klogere på, hvordan et samfund uden stat ser ud, og hvordan det vil fungere.

    Optagelsen er lavet 3. september 2020.

    ]]>    7966292b-670e-4f2d-a478-f29690bca6adMon, 19 Oct 2020 06:00:00 +020057:52falsefull2323Jonas Herby    BONUS - Jonas' tale til demonstrationen mod regeringens corona-indgrebBONUS - Jonas' tale til demonstrationen mod regeringens corona-indgrebLink til demonstrationen på Facebook: https://www.facebook.com/events/618938982115640/?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A[%7B%22mechanism%22%3A%22search_results%22%2C%22surface%22%3A%22search%22%7D]%7D

    Optagelsen er lavet 6. oktober 2020.

    ]]>    Link til demonstrationen på Facebook: https://www.facebook.com/events/618938982115640/?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A[%7B%22mechanism%22%3A%22search_results%22%2C%22surface%22%3A%22search%22%7D]%7D

    Optagelsen er lavet 6. oktober 2020.

    ]]>    9cf24035-40bb-4957-aa57-df5e50c41de7Sat, 10 Oct 2020 06:00:00 +020018:42falsebonusJonas Herby    022 Hvorfor opstår regler? - Karsten Bo Larsen022 Hvorfor opstår regler? - Karsten Bo LarsenSiden 1989 er omfanget af statslige love og bekendtgørelser næsten tredoblet, så der I dag er godt 20 mio. statslige ord, der regulerer danskernes hverdag. Men det er jo langt fra alt. Slår man op på retsinformation, er der ca. 23.000 gældende forskrifter, hvoraf kun godt en tredjedel er love og bekendtgørelser. De resterende 2/3 dækker over alle mulige andre former for forskrifter, herunder særligt vejledninger, skrivelser og cirkulærer, som bl.a. har til formål at styre den offentlige sektor. Og hertil kommer 6-8.000 forordninger fra EU. 

    Regler er der altså nok af, men hvorfor kommer de? Det skal vi snakke lidt om i dette afsnit af Regelstaten, hvor vi bl.a. skal høre om regler som ansvarsfralæggelse (når piccolinen hænger en seddel op i printerrummet, hvor der står ”Sig til, når der kun er en pakke papir tilbage”, er det en form for ansvarsfralæggelse) og skraldespandspolitik (når ”Der må gøres noget”, men man ikke har ”noget”, der virker, kan enhver idé, der ellers burde tilhøre skraldespanden, blive til en ny regel).  

    Optagelsen er lavet 15. september 2020. 

    ]]>    Siden 1989 er omfanget af statslige love og bekendtgørelser næsten tredoblet, så der I dag er godt 20 mio. statslige ord, der regulerer danskernes hverdag. Men det er jo langt fra alt. Slår man op på retsinformation, er der ca. 23.000 gældende forskrifter, hvoraf kun godt en tredjedel er love og bekendtgørelser. De resterende 2/3 dækker over alle mulige andre former for forskrifter, herunder særligt vejledninger, skrivelser og cirkulærer, som bl.a. har til formål at styre den offentlige sektor. Og hertil kommer 6-8.000 forordninger fra EU. 

    Regler er der altså nok af, men hvorfor kommer de? Det skal vi snakke lidt om i dette afsnit af Regelstaten, hvor vi bl.a. skal høre om regler som ansvarsfralæggelse (når piccolinen hænger en seddel op i printerrummet, hvor der står ”Sig til, når der kun er en pakke papir tilbage”, er det en form for ansvarsfralæggelse) og skraldespandspolitik (når ”Der må gøres noget”, men man ikke har ”noget”, der virker, kan enhver idé, der ellers burde tilhøre skraldespanden, blive til en ny regel).  

    Optagelsen er lavet 15. september 2020. 

    ]]>    b85acd02-45a7-4df3-8930-a18db500b5b2Mon, 05 Oct 2020 05:00:00 +020001:08:16falsefull2222Jonas Herby    021 How should we regulate a pandemic? – Professor Antony Davies021 How should we regulate a pandemic? – Professor Antony DaviesDagens afsnit er lidt specielt, da det er det første afsnit af Regelstaten nogensinde på engelsk. Der er rigtig mange — særligt amerikanske — økonomer, som er virkelig, virkelig dygtige, og som er langt bedre trænet til at være statskritisk end danske økonomer. Så denne gang tester vi det af.

    Jeg taler med Professor i økonomi, Antony Davies, om, hvordan man regulerer en pandemi. Det kom de er særdeles interessant samtale ud af.

    Jeg kan varmt anbefale Antony Davies’ eget podcast, Words & Numbers, som du kan finde her: https://fee.org/shows/audio/words-numbers/

    Følg ham på Twitter her: https://twitter.com/antonydavies

    Det er en af de bedste podcasts derude!

    Jeg har selv skrevet om regulering af pandemier et par gange:

    ·       Kronik i Politiken: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7895307/Nedlukningen-skadede-mere-end-den-gavnede

    ·       Kan læses gratis her: https://altandetlige.dk/blog/15592/lad-civilsamfundet-haandtere-vinterboelgen-pandemi-810

    ·       Lidt om hvorfor nedlukninger ikke er den bedste løsning: https://www.altinget.dk/artikel/jonas-herby-derfor-er-nedlukninger-ikke-den-bedste-loesning

    Og her er citat fra Hayek, som jeg læser op i slutningen af samtalen: 

    "The curious task of economics is to demonstrate to men how little they really know about what they imagine they can design. To the naive mind that can conceive of order only as the product of deliberate arrangement, it may seem absurd that in complex conditions order, and adaptation to the unknown, can be achieved more effectively by decentralizing decisions and that a division of authority will actually extend the possibility of overall order. Yet that decentralization actually leads to more information being taken into account."

    Jeg hører meget gerne jeres kommentarer til afsnittet på herby@cepos.dk eller Facebook (https://www.facebook.com/groups/regelstaten eller https://www.facebook.com/jonasherby/). Fungerer det på engelsk? Og ja - jeg ved godt, at jeg taler lidt julekalenderengelsk. Dét behøver I ikke kommentere på :-)

    Optagelsen er lavet 3. september 2020.

    ]]>    Dagens afsnit er lidt specielt, da det er det første afsnit af Regelstaten nogensinde på engelsk. Der er rigtig mange — særligt amerikanske — økonomer, som er virkelig, virkelig dygtige, og som er langt bedre trænet til at være statskritisk end danske økonomer. Så denne gang tester vi det af.

    Jeg taler med Professor i økonomi, Antony Davies, om, hvordan man regulerer en pandemi. Det kom de er særdeles interessant samtale ud af.

    Jeg kan varmt anbefale Antony Davies’ eget podcast, Words & Numbers, som du kan finde her: https://fee.org/shows/audio/words-numbers/

    Følg ham på Twitter her: https://twitter.com/antonydavies

    Det er en af de bedste podcasts derude!

    Jeg har selv skrevet om regulering af pandemier et par gange:

    ·       Kronik i Politiken: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7895307/Nedlukningen-skadede-mere-end-den-gavnede

    ·       Kan læses gratis her: https://altandetlige.dk/blog/15592/lad-civilsamfundet-haandtere-vinterboelgen-pandemi-810

    ·       Lidt om hvorfor nedlukninger ikke er den bedste løsning: https://www.altinget.dk/artikel/jonas-herby-derfor-er-nedlukninger-ikke-den-bedste-loesning

    Og her er citat fra Hayek, som jeg læser op i slutningen af samtalen: 

    "The curious task of economics is to demonstrate to men how little they really know about what they imagine they can design. To the naive mind that can conceive of order only as the product of deliberate arrangement, it may seem absurd that in complex conditions order, and adaptation to the unknown, can be achieved more effectively by decentralizing decisions and that a division of authority will actually extend the possibility of overall order. Yet that decentralization actually leads to more information being taken into account."

    Jeg hører meget gerne jeres kommentarer til afsnittet på herby@cepos.dk eller Facebook (https://www.facebook.com/groups/regelstaten eller https://www.facebook.com/jonasherby/). Fungerer det på engelsk? Og ja - jeg ved godt, at jeg taler lidt julekalenderengelsk. Dét behøver I ikke kommentere på :-)

    Optagelsen er lavet 3. september 2020.

    ]]>    efc437f9-a26f-487f-a34d-fc1bac8544caMon, 21 Sep 2020 05:00:00 +020040:54falsefull2121Jonas Herby    BONUS – Jonas i Sundhedspolitisk Tidsskrifts Corona-podcastBONUS – Jonas i Sundhedspolitisk Tidsskrifts Corona-podcastFind Sundhedspolitisk Tidsskrifts Corona-podcast her: https://soundcloud.com/tidsskrifterne

    De to artikler i The Lancet:

    ·       Christians: https://www.thelancet.com/journals/lanpub/article/PIIS2468-2667(20)30133-X/fulltext

    ·       Jonas’: https://www.thelancet.com/journals/eclinm/article/PIIS2589-5370(20)30208-X/fulltext

    Christian kan følges på Facebook her: https://www.facebook.com/ideogen

    Optagelsen er lavet 3. september 2020.

    ]]>    Find Sundhedspolitisk Tidsskrifts Corona-podcast her: https://soundcloud.com/tidsskrifterne

    De to artikler i The Lancet:

    ·       Christians: https://www.thelancet.com/journals/lanpub/article/PIIS2468-2667(20)30133-X/fulltext

    ·       Jonas’: https://www.thelancet.com/journals/eclinm/article/PIIS2589-5370(20)30208-X/fulltext

    Christian kan følges på Facebook her: https://www.facebook.com/ideogen

    Optagelsen er lavet 3. september 2020.

    ]]>    d7f1090b-a5ca-4129-818d-3b7f53707239Wed, 16 Sep 2020 17:00:00 +020001:03:54falsebonusJonas Herby    020 Virker nedlukninger? - Christian Bjørnskov020 Virker nedlukninger? - Christian BjørnskovHvis vi skal blive klogere på, om gevinsten ved nedlukningerne i forbindelse med corona-pandemien stod mål med omkostningerne, er vi nødt til at kende effekten af nedlukningerne. Virkede de? Havde de den ønskede effekt? Og forbedrede de danskernes velfærd? 

    Det er emnet for dette afsnit, hvor Professor Christian Bjørnskov er på besøg. Vi dykker ned i hans eget studie af effekten af nedlukningen og hører lidt om metoder og problemer, ligesom vi runder også den øvrige litteratur på området. 

    Links 


    Optagelsen er lavet 2. september 2020. 

    ]]>    Hvis vi skal blive klogere på, om gevinsten ved nedlukningerne i forbindelse med corona-pandemien stod mål med omkostningerne, er vi nødt til at kende effekten af nedlukningerne. Virkede de? Havde de den ønskede effekt? Og forbedrede de danskernes velfærd? 

    Det er emnet for dette afsnit, hvor Professor Christian Bjørnskov er på besøg. Vi dykker ned i hans eget studie af effekten af nedlukningen og hører lidt om metoder og problemer, ligesom vi runder også den øvrige litteratur på området. 

    Links 


    Optagelsen er lavet 2. september 2020. 

    ]]>    a07e7ee0-c92b-42cf-afa4-24b8d2a92f1dMon, 07 Sep 2020 05:00:00 +020001:03:44falsefull2020Jonas Herby    019 Politikeren, ministeren og den manglende deregulering – Eva Kjer Hansen019 Politikeren, ministeren og den manglende deregulering – Eva Kjer HansenHvordan slanker vi Regelstaten? Det er et svært spørgsmål, men én ting er sikker. En slankning af Regelstaten vil involvere ministre og folkevalgte. Derfor besøger vi denne gang Eva Kjer Hansen, som har siddet i Folketinget siden 1990 har været minister i fire perioder, har siddet i Europa-Parlamentet og meget, meget mere.

    Eva Kjer Hansen er en af de alt for få politikere, der ser ud til at udvise en oprigtig interesse for Regelstatens vokseværk. Og Eva Kjer Hansen er faktisk en af de eneste ministre, der rent faktisk har formået at rydde lidt op regelbunken i din tid som Miljø- og fødevareminister, hvor hun i 2015 afskaffede en bunke bekendtgørelser og den samlede regelmængde faktisk faldt. Det skal vi høre lidt om! Og så forsøgte Eva Kjer Hansen sammen med Henrik Dahl og Josephine Fock at sætte fokus på problemet ved bl.a. at foreslå et stående udvalg for regelforenkling og afbureaukratisering (som folketinget stemte ned), tage på Tour de afbureaukratisering og søsætte et forskningsprojekt, der skulle sætte fokus på problemerne med bemyndigelser og bl.a. resulterede i bogen "Når embedsmænd lovgiver", som vi tidligere har omtalt i programmet (afsnit 8 med Peter Bjerre Mortensen).

    Links:

    ·       Eva Kjers 149 ophævede bekendtgørelser: http://jensfrederikhansen.dk/?page_id=1298

    ·       En gennemgang af Eva Kjers egentlige regelforenkling: http://jensfrederikhansen.dk/?p=20

    Optagelsen er lavet 30. juni 2020.

    ]]>    Hvordan slanker vi Regelstaten? Det er et svært spørgsmål, men én ting er sikker. En slankning af Regelstaten vil involvere ministre og folkevalgte. Derfor besøger vi denne gang Eva Kjer Hansen, som har siddet i Folketinget siden 1990 har været minister i fire perioder, har siddet i Europa-Parlamentet og meget, meget mere.

    Eva Kjer Hansen er en af de alt for få politikere, der ser ud til at udvise en oprigtig interesse for Regelstatens vokseværk. Og Eva Kjer Hansen er faktisk en af de eneste ministre, der rent faktisk har formået at rydde lidt op regelbunken i din tid som Miljø- og fødevareminister, hvor hun i 2015 afskaffede en bunke bekendtgørelser og den samlede regelmængde faktisk faldt. Det skal vi høre lidt om! Og så forsøgte Eva Kjer Hansen sammen med Henrik Dahl og Josephine Fock at sætte fokus på problemet ved bl.a. at foreslå et stående udvalg for regelforenkling og afbureaukratisering (som folketinget stemte ned), tage på Tour de afbureaukratisering og søsætte et forskningsprojekt, der skulle sætte fokus på problemerne med bemyndigelser og bl.a. resulterede i bogen "Når embedsmænd lovgiver", som vi tidligere har omtalt i programmet (afsnit 8 med Peter Bjerre Mortensen).

    Links:

    ·       Eva Kjers 149 ophævede bekendtgørelser: http://jensfrederikhansen.dk/?page_id=1298

    ·       En gennemgang af Eva Kjers egentlige regelforenkling: http://jensfrederikhansen.dk/?p=20

    Optagelsen er lavet 30. juni 2020.

    ]]>    e14e10f9-924d-4463-9967-2e28f72b6704Mon, 24 Aug 2020 05:00:00 +020049:52falsefull1919Jonas Herby    018 Hvordan regulerer man en pandemi - Kjeld Møller Pedersen & Otto Brøns-Petersen018 Hvordan regulerer man en pandemi - Kjeld Møller Pedersen & Otto Brøns-PetersenDanmark har været igennem en nedlukning af historiske dimensioner. Ikke siden 2. verdenskrig har vi set så omfattende indgreb i danskernes hverdag, som i perioden efter 11. marts. Om nedlukningen var fornuftig eller ej debatteres stadig, og om der nogensinde bliver enighed om det er nok tvivlsomt. Men at nedlukningen næppe var perfekt, er der ikke nogen tvivl om. Så de næste år vil vi få en diskussion af, hvad vi gør ved fremtidige pandemier. Og det er den diskussion Regelstaten tager hul på i dette afsnit, hvor det handler om, hvordan man regulerer en pandemi.

    For en økonom rimer pandemi nemlig på markedsfejl, og markedsfejl rimer på regulering. Men hvad er markedsfejlene under en pandemi, og hvordan regulerer vi dem bedst muligt?

    Gæsterne er denne gang Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet og Otto Brøns-Petersen, som også var med i afsnit 13, hvor vi talte om markedsfejl og politikfejl.

    Optagelsen er lavet 3. juli 2020.

    ]]>    Danmark har været igennem en nedlukning af historiske dimensioner. Ikke siden 2. verdenskrig har vi set så omfattende indgreb i danskernes hverdag, som i perioden efter 11. marts. Om nedlukningen var fornuftig eller ej debatteres stadig, og om der nogensinde bliver enighed om det er nok tvivlsomt. Men at nedlukningen næppe var perfekt, er der ikke nogen tvivl om. Så de næste år vil vi få en diskussion af, hvad vi gør ved fremtidige pandemier. Og det er den diskussion Regelstaten tager hul på i dette afsnit, hvor det handler om, hvordan man regulerer en pandemi.

    For en økonom rimer pandemi nemlig på markedsfejl, og markedsfejl rimer på regulering. Men hvad er markedsfejlene under en pandemi, og hvordan regulerer vi dem bedst muligt?

    Gæsterne er denne gang Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet og Otto Brøns-Petersen, som også var med i afsnit 13, hvor vi talte om markedsfejl og politikfejl.

    Optagelsen er lavet 3. juli 2020.

    ]]>    73a16ff3-7217-416a-8afd-93f728d3e1adMon, 10 Aug 2020 05:00:00 +020001:09:19falsefull1818Jonas Herby    017 Lovgivningsprocessen og de alt for korte høringsfrister - Morten Jarlbæk Pedersen017 Lovgivningsprocessen og de alt for korte høringsfrister - Morten Jarlbæk PedersenVelkommen til Regelstaten. Jeg hedder Jonas Herby, og Regelstaten er podcastet hvor du — sammen med mig — bliver klogere på, hvordan regulering påvirker danskernes hverdag og det danske samfund.

    I dag skal vi blive lidt klogere på lovgivningsprocessen. Hvad sker der egentlig fra, at en politiker får en idé og til at idéen bliver omsat i konkret regulering. Og til at blive klogere på denne proces, har jeg i dag besøg af Morten Jarlbæk Pedersen, der er Ph.D. i statskundskab, og efter eget udsagn ekspert i lovkvalitet, høringssvar. Velkommen til Morten.

    Vi har aftalt at vi bygger dagens afsnit op om en case. Og jeg tænker, at vi tager udgangspunkt i SF's forslag om loft over betalingsfrister mellem virksomheder, hvor de ved lov ville kræve, at danske virksomheder ikke kan aftale længere betalingsfrister end 30 dage.

    Læs i øvrigt min kommentar om loft over betalingsfrister her:  https://cepos.dk/debat/po-puli-stisk-er-hvervs-re-gu-le-ring-af-be-ta-lings-fri-ster-ko-ster-sam-fun-det/

    Optagelsen er lavet 17. juni 2020.

    ]]>    Velkommen til Regelstaten. Jeg hedder Jonas Herby, og Regelstaten er podcastet hvor du — sammen med mig — bliver klogere på, hvordan regulering påvirker danskernes hverdag og det danske samfund.

    I dag skal vi blive lidt klogere på lovgivningsprocessen. Hvad sker der egentlig fra, at en politiker får en idé og til at idéen bliver omsat i konkret regulering. Og til at blive klogere på denne proces, har jeg i dag besøg af Morten Jarlbæk Pedersen, der er Ph.D. i statskundskab, og efter eget udsagn ekspert i lovkvalitet, høringssvar. Velkommen til Morten.

    Vi har aftalt at vi bygger dagens afsnit op om en case. Og jeg tænker, at vi tager udgangspunkt i SF's forslag om loft over betalingsfrister mellem virksomheder, hvor de ved lov ville kræve, at danske virksomheder ikke kan aftale længere betalingsfrister end 30 dage.

    Læs i øvrigt min kommentar om loft over betalingsfrister her:  https://cepos.dk/debat/po-puli-stisk-er-hvervs-re-gu-le-ring-af-be-ta-lings-fri-ster-ko-ster-sam-fun-det/

    Optagelsen er lavet 17. juni 2020.

    ]]>    0d7f7244-4e90-40ad-b195-0f8a53e7773cMon, 27 Jul 2020 05:00:00 +020049:41falsefull1717Jonas Herby    016 Domstolenes rolle og sjove historier - Jens Frederik Hansen016 Domstolenes rolle og sjove historier - Jens Frederik HansenHvad er domstolenes rolle i Regelstaten? I denne sommerudsendelse fra Regelstaten taler jeg med jurist og tidligere advokat, Jens Frederik Hansen, om grænsefladerne mellem domstolene og lovgivningen.

    Samtidig kommer Jens Frederik ind på fornøjelige (og problematiske) historier fra virkeligheden. Bl.a. får vi svar på, hvorfor elefanter er tamme i Jylland, men vilde på Sjælland...

    Optagelsen er en af de første optagelser, jeg lavede med Regelstaten (fra december 2019), og tiden løb lidt fra os, ligesom vi tog en masse afstikkere. Derfor er der - mod sædvane og med Jens Frederiks accept - klippet i udsendelsen.

    God sommer.

    ]]>    Hvad er domstolenes rolle i Regelstaten? I denne sommerudsendelse fra Regelstaten taler jeg med jurist og tidligere advokat, Jens Frederik Hansen, om grænsefladerne mellem domstolene og lovgivningen.

    Samtidig kommer Jens Frederik ind på fornøjelige (og problematiske) historier fra virkeligheden. Bl.a. får vi svar på, hvorfor elefanter er tamme i Jylland, men vilde på Sjælland...

    Optagelsen er en af de første optagelser, jeg lavede med Regelstaten (fra december 2019), og tiden løb lidt fra os, ligesom vi tog en masse afstikkere. Derfor er der - mod sædvane og med Jens Frederiks accept - klippet i udsendelsen.

    God sommer.

    ]]>    a0b5d9a7-5b99-4083-a2e7-5c16286c71f0Mon, 13 Jul 2020 05:00:00 +020033:41falsefull1616Jonas Herby    015 Har Regelstaten fat i den lange ende i forhold til integration? - Rasmus Brygger015 Har Regelstaten fat i den lange ende i forhold til integration? - Rasmus BryggerDette afsnit af Regelstaten handler om indvandring og integration.

    Jonas Herby har tidligere været ude og kritisere, at staten blander sig i ansættelsesforhold og hvem danskerne må indgå aftaler (eller kærlighedsforhold) med. Hvis folk opfører sig ordentligt, så rager det ifølge Jonas ikke staten, om man er født på koordinat 21.96, 13.65 (langt uden for EU) eller - som Jonas selv - på koordinat 55.65, 12.47 (Hvidovre Hospital). Men selvfølgelig må man også anerkende, at der er masser af problemer knyttet til den indvandring, vi har haft gennem tiden, selvom incitamenter og regulering (bl.a. overførselsindkomster og de facto minimumslønninger) nok betyder mere for problemerne, end debatten giver indtryk af.

    For at lidt klogere på Regelstatens rolle i alt dette, har Jonas i dag besøg af Rasmus Brygger, som er stifter af Danmarks Videnscenter For Integration og tidligere liberal debattør og formand for Liberal Alliance Ungdom. Og vi kommer især til at tale om paradigmeskiftet.

    Optagelsen er lavet 26. juni 2020.

    ]]>    Dette afsnit af Regelstaten handler om indvandring og integration.

    Jonas Herby har tidligere været ude og kritisere, at staten blander sig i ansættelsesforhold og hvem danskerne må indgå aftaler (eller kærlighedsforhold) med. Hvis folk opfører sig ordentligt, så rager det ifølge Jonas ikke staten, om man er født på koordinat 21.96, 13.65 (langt uden for EU) eller - som Jonas selv - på koordinat 55.65, 12.47 (Hvidovre Hospital). Men selvfølgelig må man også anerkende, at der er masser af problemer knyttet til den indvandring, vi har haft gennem tiden, selvom incitamenter og regulering (bl.a. overførselsindkomster og de facto minimumslønninger) nok betyder mere for problemerne, end debatten giver indtryk af.

    For at lidt klogere på Regelstatens rolle i alt dette, har Jonas i dag besøg af Rasmus Brygger, som er stifter af Danmarks Videnscenter For Integration og tidligere liberal debattør og formand for Liberal Alliance Ungdom. Og vi kommer især til at tale om paradigmeskiftet.

    Optagelsen er lavet 26. juni 2020.

    ]]>    d26d6cb0-59d3-4274-b085-ff515a1fe85cMon, 29 Jun 2020 05:00:00 +020057:52falsefull1515Jonas Herby    014 Staten gør mere for at redde corona-patienter end andre patienter - Jonas Herby014 Staten gør mere for at redde corona-patienter end andre patienter - Jonas HerbyI dag skal vi blive lidt klogere på, om den omfattende regulering, der blev indført i forbindelse med COVID-19-pandemien, samlet set har gjort samfundet bedre eller dårligere. Der er jo ikke nogen tvivl om, at COVID-19-pandemien indebærer markedsfejl. Men det betyder ikke, at statens regulering nødvendigvis er bedre.  

    I dette afsnit er Jonas Herby selv gæsten i Regelstaten, mens Martin Ågerup, direktør i CEPOS, agerer gæstevært. Og emnet er Jonas’ seneste analyse af gevinsterne om omkostningerne ved regeringens nedlukning af landet d. 11. marts 2020. 

      

    I løbet af udsendelsen nævner vi nogle forskellige tekster og studier, der er værd at læse. 


    Optagelsen er lavet 18. juni 2020. 

    ]]>    I dag skal vi blive lidt klogere på, om den omfattende regulering, der blev indført i forbindelse med COVID-19-pandemien, samlet set har gjort samfundet bedre eller dårligere. Der er jo ikke nogen tvivl om, at COVID-19-pandemien indebærer markedsfejl. Men det betyder ikke, at statens regulering nødvendigvis er bedre.  

    I dette afsnit er Jonas Herby selv gæsten i Regelstaten, mens Martin Ågerup, direktør i CEPOS, agerer gæstevært. Og emnet er Jonas’ seneste analyse af gevinsterne om omkostningerne ved regeringens nedlukning af landet d. 11. marts 2020. 

      

    I løbet af udsendelsen nævner vi nogle forskellige tekster og studier, der er værd at læse. 


    Optagelsen er lavet 18. juni 2020. 

    ]]>    f777492a-3706-4b1d-82f6-9c74b4d57ba2Mon, 22 Jun 2020 05:00:00 +020001:09:39falsefull1414Jonas Herby    013 Markedsfejl vs politikfejl – Analysechef Otto Brøns-Petersen013 Markedsfejl vs politikfejl – Analysechef Otto Brøns-PetersenDet første man lærer om på økonomistudiet, er perfekte markeder. Men på resten af økonomistudiet handler det primært om situationer, hvor markederne ikke er perfekte, og hvor der er det, økonomer kalder for markedsfejl. Det klassiske eksempel på en markedsfejl er forurening.

    Markedsfejl er et ofte anvendt argument for, at staten skal gå ind og regulere markedet, for derigennem at løse markedsfejl og gøre samfundet bedre. Men kan staten det?

    I dette afsnit af Regelstaten taler jeg markedsfejl og statsfejl med min kollega, Otto Brøns-Petersen, som er tidligere direktør i Skatteministeriet og i dag analysechef i CEPOS. Vi taler bl.a. om hvornår der er markedsfejl og hvornår der er statsfejl. Og om hvordan markedsfejl let flytter med og bliver til politikfejl, når staten forsøger at rette op på dem.

    Lyt med og bliv også klogere på, hvordan økonomer anvender deres metoder i public choice-litteraturen, og hør hvordan man designer det perfekte samfund. 

    Optagelsen er lavet 18. februar 2020

    ]]>    Det første man lærer om på økonomistudiet, er perfekte markeder. Men på resten af økonomistudiet handler det primært om situationer, hvor markederne ikke er perfekte, og hvor der er det, økonomer kalder for markedsfejl. Det klassiske eksempel på en markedsfejl er forurening.

    Markedsfejl er et ofte anvendt argument for, at staten skal gå ind og regulere markedet, for derigennem at løse markedsfejl og gøre samfundet bedre. Men kan staten det?

    I dette afsnit af Regelstaten taler jeg markedsfejl og statsfejl med min kollega, Otto Brøns-Petersen, som er tidligere direktør i Skatteministeriet og i dag analysechef i CEPOS. Vi taler bl.a. om hvornår der er markedsfejl og hvornår der er statsfejl. Og om hvordan markedsfejl let flytter med og bliver til politikfejl, når staten forsøger at rette op på dem.

    Lyt med og bliv også klogere på, hvordan økonomer anvender deres metoder i public choice-litteraturen, og hør hvordan man designer det perfekte samfund. 

    Optagelsen er lavet 18. februar 2020

    ]]>    75503dd4-7c13-493e-99c9-8ec03d451009Mon, 15 Jun 2020 07:00:00 +020040:18falsefull1313Jonas Herby    012 Skal tillid, New Public Management eller konkurrence redde velfærdssektoren? - Martin Ågerup012 Skal tillid, New Public Management eller konkurrence redde velfærdssektoren? - Martin ÅgerupFør jeg startede i CEPOS læste jeg bogen ”Velfærd i det 21. århundrede” af Martin Ågerup. Allerede dengang satte bogen mange tanker i gang, og siden har jeg fået nem adgang til bogens forfatter, der i dag er min chef. 

    I bogen skriver Martin meget om, hvordan regler får bl.a. den offentlige sektor til at sande til, så jeg stiller ham spørgsmålet ”Skal tillid, New Public Management eller konkurrence redde velfærdssektoren?” 

    Optagelsen er lavet 19. december 2019. 

    ]]>    Før jeg startede i CEPOS læste jeg bogen ”Velfærd i det 21. århundrede” af Martin Ågerup. Allerede dengang satte bogen mange tanker i gang, og siden har jeg fået nem adgang til bogens forfatter, der i dag er min chef. 

    I bogen skriver Martin meget om, hvordan regler får bl.a. den offentlige sektor til at sande til, så jeg stiller ham spørgsmålet ”Skal tillid, New Public Management eller konkurrence redde velfærdssektoren?” 

    Optagelsen er lavet 19. december 2019. 

    ]]>    6a1f9c62-3759-4398-8838-c7fc6b659338Mon, 08 Jun 2020 07:00:00 +020038:14falsefull1212Jonas Herby    011 Regulering og lykke - Christian Bjørnskov011 Regulering og lykke - Christian BjørnskovMange regler griber ind i vores personlige valg. Staten bestemmer fx, hvor meget benplads, du skal have på dit toilet, hvor bred din gang skal være afhængig af, om du har skabe i siderne eller ej, og hvornår du må få hjælp til at blive mor.

    I dette afsnit af Regelstaten taler jeg regulering og lykke med Professor Christian Bjørnskov, som er lykkeforsker på Aarhus Universitet.

    Det kan føles enormt krænkende, hvis man rammes af tossede eller uhensigtsmæssige regler. Desuden har regulering også betydning for vækst og økonomiske kriser, som også påvirker vores lykke.

    Så lyt med og bliv klogere på, hvordan regler påvirker vores humør, og hvordan regler kan forværre de lykkemæsssige konsekvenserne af økonomiske kriser.

    ]]>    Mange regler griber ind i vores personlige valg. Staten bestemmer fx, hvor meget benplads, du skal have på dit toilet, hvor bred din gang skal være afhængig af, om du har skabe i siderne eller ej, og hvornår du må få hjælp til at blive mor.

    I dette afsnit af Regelstaten taler jeg regulering og lykke med Professor Christian Bjørnskov, som er lykkeforsker på Aarhus Universitet.

    Det kan føles enormt krænkende, hvis man rammes af tossede eller uhensigtsmæssige regler. Desuden har regulering også betydning for vækst og økonomiske kriser, som også påvirker vores lykke.

    Så lyt med og bliv klogere på, hvordan regler påvirker vores humør, og hvordan regler kan forværre de lykkemæsssige konsekvenserne af økonomiske kriser.

    ]]>    bfb339de-0735-495a-b169-9f13ba2d7d10Mon, 01 Jun 2020 07:00:00 +020040:20falsefull1111Jonas Herby    010 Omkostningerne ved COVID-19 og nedlukningen - Otto Brøns-Petersen010 Omkostningerne ved COVID-19 og nedlukningen - Otto Brøns-PetersenDa corona-virus sprang fra dyr til mennesker og kom ud af kontrol, blev verden ramt af meget, meget stort samfundsøkonomisk tab. Et tab som har mange aspekter. Flere dør, kapital mister værdi og usikkerheden er blevet større. Stort set alle lande forsøger i disse dage at begrænse tabet. I Danmark har vi i lang tid haft lukket betydeligt ned for økonomien og reguleringen er blevet strammet kraftigt. Og selvom der er blevet åbnet lidt op, er der stadig mange ting, der endnu ikke må køre på normal vis.

    Det store spørgsmål er, om de gevinster, som vi kan opnå igennem regulering, står mål med omkostningerne. Men hvor store er omkostningerne forbundet med COVID-19 og nedlukningen. Hvordan opgør man det korrekt i en tid, der er forskellig fra så meget andet.

    Med hjælp fra min kollega, Otto Brøns-Petersen, får jeg styr på BNP, offentlig produktion, hjælpepakker, privatforbrug og forbrugeroverskud. Og vi kommer selvfølgelig ind på forskellene mellem Danmark og Sverige. Hør også vores bud på, hvad vi kan lære af COVID-19 i forhold til fremtidig regulering.

    Optagelsen er lavet 20. maj 2020.

    ]]>    Da corona-virus sprang fra dyr til mennesker og kom ud af kontrol, blev verden ramt af meget, meget stort samfundsøkonomisk tab. Et tab som har mange aspekter. Flere dør, kapital mister værdi og usikkerheden er blevet større. Stort set alle lande forsøger i disse dage at begrænse tabet. I Danmark har vi i lang tid haft lukket betydeligt ned for økonomien og reguleringen er blevet strammet kraftigt. Og selvom der er blevet åbnet lidt op, er der stadig mange ting, der endnu ikke må køre på normal vis.

    Det store spørgsmål er, om de gevinster, som vi kan opnå igennem regulering, står mål med omkostningerne. Men hvor store er omkostningerne forbundet med COVID-19 og nedlukningen. Hvordan opgør man det korrekt i en tid, der er forskellig fra så meget andet.

    Med hjælp fra min kollega, Otto Brøns-Petersen, får jeg styr på BNP, offentlig produktion, hjælpepakker, privatforbrug og forbrugeroverskud. Og vi kommer selvfølgelig ind på forskellene mellem Danmark og Sverige. Hør også vores bud på, hvad vi kan lære af COVID-19 i forhold til fremtidig regulering.

    Optagelsen er lavet 20. maj 2020.

    ]]>    80ad0870-3d91-4305-a7c2-00d303387f09Mon, 25 May 2020 07:00:00 +020055:07falsefull1010Jonas Herby    009 Særinteresser i dansk politik - Ole Birk Olesen009 Særinteresser i dansk politik - Ole Birk OlesenForleden optrådte jeg i en video for CEPOS, hvor jeg fortalte om de trafiksikkerhedsmæssige effekter af det periodiske syn. Eller snarere - om de manglende effekter. For overraskende for de fleste, så har periodisk syn ikke nogen effekt på trafiksikkerheden. Det viser en gennemgang af den eksisterende litteratur, som jeg og et par kollegaer foretog i slutningen af 2019.

    Videoen medførte en lang række kommentarer på bl.a. Facebook. De fleste var lidt tvivlende og spurgte ind til resultatet. Men én af dem stak ud i forhold til alle de andre. Det var nemlig tidligere transportminister, Ole Birk Olesen (LA), der skrev, at det var man udmærket klar over i Transportministeriet, og at det havde han fortalt til møder med Grønland masser af gange, fordi de også gerne ville have periodisk syn, men faktisk — i modsætning til Danmark — ikke behøvede at indføre det, fordi de ikke er med i EU.

    Men hvorfor har Transportministeriet så ikke arbejdet på at få EU-reguleringen ændret? Ole Birk Olesens forklaring er, at det er fuldstændigt umuligt at få gennemført, fordi der erså mange særinteresser på spil. Og det er jo egentlig ikke overraskende. Særinteresser spiller en meget stor rolle i public choice-teorien, men hvordan de i praksis kommer i spil i politik, har jeg aldrig haft lejlighed til at drøfte med en politiker. Men det er faktisk emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Ole Birk Olesen deltager.

    Optagelsen er lavet 20. april 2020.

    §  Video om periodisk syn: https://cepos.dk/video/periodisk-syn-forbedrer-ikke-trafiksikkerheden/

    §  Oles kommentar til videoen på min væg: https://www.facebook.com/jonasherby/posts/10158314509331763?comment_id=10158314552741763&reply_comment_id=10158331857256763&notif_id=1587318055356343&notif_t=feed_comment

    §  Mit notat om periodisk syn: https://cepos.dk/artikler/bilsyn-oeger-ikke-trafiksikkerheden/

    §  Taberfabrikken - kan efter aftale med Ole hentes på min personlige hjemmeside her: http://www.jonasherby.dk/wp-content/uploads/2020/02/taberfabrikken.pdf

    §  Billede af Capone og biblens mand: https://rodutobaccotruth.blogspot.com/2016/01/bootleggers-baptists-and-e-cigarettes.html

    ]]>    Forleden optrådte jeg i en video for CEPOS, hvor jeg fortalte om de trafiksikkerhedsmæssige effekter af det periodiske syn. Eller snarere - om de manglende effekter. For overraskende for de fleste, så har periodisk syn ikke nogen effekt på trafiksikkerheden. Det viser en gennemgang af den eksisterende litteratur, som jeg og et par kollegaer foretog i slutningen af 2019.

    Videoen medførte en lang række kommentarer på bl.a. Facebook. De fleste var lidt tvivlende og spurgte ind til resultatet. Men én af dem stak ud i forhold til alle de andre. Det var nemlig tidligere transportminister, Ole Birk Olesen (LA), der skrev, at det var man udmærket klar over i Transportministeriet, og at det havde han fortalt til møder med Grønland masser af gange, fordi de også gerne ville have periodisk syn, men faktisk — i modsætning til Danmark — ikke behøvede at indføre det, fordi de ikke er med i EU.

    Men hvorfor har Transportministeriet så ikke arbejdet på at få EU-reguleringen ændret? Ole Birk Olesens forklaring er, at det er fuldstændigt umuligt at få gennemført, fordi der erså mange særinteresser på spil. Og det er jo egentlig ikke overraskende. Særinteresser spiller en meget stor rolle i public choice-teorien, men hvordan de i praksis kommer i spil i politik, har jeg aldrig haft lejlighed til at drøfte med en politiker. Men det er faktisk emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor Ole Birk Olesen deltager.

    Optagelsen er lavet 20. april 2020.

    §  Video om periodisk syn: https://cepos.dk/video/periodisk-syn-forbedrer-ikke-trafiksikkerheden/

    §  Oles kommentar til videoen på min væg: https://www.facebook.com/jonasherby/posts/10158314509331763?comment_id=10158314552741763&reply_comment_id=10158331857256763&notif_id=1587318055356343&notif_t=feed_comment

    §  Mit notat om periodisk syn: https://cepos.dk/artikler/bilsyn-oeger-ikke-trafiksikkerheden/

    §  Taberfabrikken - kan efter aftale med Ole hentes på min personlige hjemmeside her: http://www.jonasherby.dk/wp-content/uploads/2020/02/taberfabrikken.pdf

    §  Billede af Capone og biblens mand: https://rodutobaccotruth.blogspot.com/2016/01/bootleggers-baptists-and-e-cigarettes.html

    ]]>    66b19aad-e363-4700-9812-1f0eb7b322c7Mon, 18 May 2020 07:00:00 +020048:46falsefull99Jonas Herby    BONUS - Om teststrategier og COVID-19 - Martin Vinæs LarsenBONUS - Om teststrategier og COVID-19 - Martin Vinæs LarsenMartin og jeg deltog i P1 Debat mandag d. 4. maj. Så da vi alligevel havde sat tid af i kalenderen for at snakke om regulering og indsigt (i Regelstaten episode 8) samlede vi også op på denne debat.

    Optagelsen er lavet 6. maj 2020.

    ]]>    Martin og jeg deltog i P1 Debat mandag d. 4. maj. Så da vi alligevel havde sat tid af i kalenderen for at snakke om regulering og indsigt (i Regelstaten episode 8) samlede vi også op på denne debat.

    Optagelsen er lavet 6. maj 2020.

    ]]>    050176ac-c064-4f86-b8d5-79e0faa5edf5Thu, 14 May 2020 19:00:00 +020022:51falsebonusJonas Herby    008 Kræver voldsomme indgreb mere åbenhed i et moderne, liberalt demokrati - Martin Vinæs Larsen008 Kræver voldsomme indgreb mere åbenhed i et moderne, liberalt demokrati - Martin Vinæs Larsen11. marts 2020 lukkede Mette Frederiksen landet ned på grund af COVID-19-pandemien. Beslutningen er blevet rost af stort set alle, men allerede efter kort tid var vi flere der begyndte at efterspørge beslutningsgrundlag fra regeringen. Hvor mange liv forventede man at redde? Hvad forventede man, at de økonomiske omkostninger ville være, og hvad var den langsigtede strategi egentlig?

    Der er nu gået to måneder siden Mette Frederiksens pressemøde, og kritikken er begyndt at tage til i styrke. Bl.a. har forskere efterspurgt indsigt i Statens Serum Instituts modeller og rådata uden at få det — hvilket i øvrigt står i skærende kontrast til Sverige, hvor myndighederne tidligt lagde deres R-kode ud.

    Lever det op til idealerne i et moderne, liberalt demokrati, at magten holder kortene meget tæt til kroppen, selv når de laver meget store indgreb i danskernes grundlæggende frihedsrettigheder? Eller har danskerne et særligt krav på at kunne gå regeringen og Folketinget i bedene, når de forbydes at udføre deres erhverv og samles i større grupper?

    For at blive lidt klogere på, hvad traditionen og tankerne bag det liberale demokrati er i denne episode af Regelstaten besøg af lektor Martin Vinæs Larsen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

    Optagelsen er lavet 6. maj 2020.

    Link til bogen "Myten om den rationelle vælger": https://www.amazon.com/Myth-Rational-Voter-Democracies-Policies/dp/0691138737

    Link til R-model fra Sverige: https://github.com/FohmAnalys/SEIR-model-Stockholm?fbclid=IwAR0egu-DlHJk0dUgpMWss7W_4pp3s-oBVP2Vy_Uhhb0ZOKNU7vEk-_qd4DA

     Link til diverse nyheder om lukketheden:


    ]]>    11. marts 2020 lukkede Mette Frederiksen landet ned på grund af COVID-19-pandemien. Beslutningen er blevet rost af stort set alle, men allerede efter kort tid var vi flere der begyndte at efterspørge beslutningsgrundlag fra regeringen. Hvor mange liv forventede man at redde? Hvad forventede man, at de økonomiske omkostninger ville være, og hvad var den langsigtede strategi egentlig?

    Der er nu gået to måneder siden Mette Frederiksens pressemøde, og kritikken er begyndt at tage til i styrke. Bl.a. har forskere efterspurgt indsigt i Statens Serum Instituts modeller og rådata uden at få det — hvilket i øvrigt står i skærende kontrast til Sverige, hvor myndighederne tidligt lagde deres R-kode ud.

    Lever det op til idealerne i et moderne, liberalt demokrati, at magten holder kortene meget tæt til kroppen, selv når de laver meget store indgreb i danskernes grundlæggende frihedsrettigheder? Eller har danskerne et særligt krav på at kunne gå regeringen og Folketinget i bedene, når de forbydes at udføre deres erhverv og samles i større grupper?

    For at blive lidt klogere på, hvad traditionen og tankerne bag det liberale demokrati er i denne episode af Regelstaten besøg af lektor Martin Vinæs Larsen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

    Optagelsen er lavet 6. maj 2020.

    Link til bogen "Myten om den rationelle vælger": https://www.amazon.com/Myth-Rational-Voter-Democracies-Policies/dp/0691138737

    Link til R-model fra Sverige: https://github.com/FohmAnalys/SEIR-model-Stockholm?fbclid=IwAR0egu-DlHJk0dUgpMWss7W_4pp3s-oBVP2Vy_Uhhb0ZOKNU7vEk-_qd4DA

     Link til diverse nyheder om lukketheden:


    ]]>    a10f7d40-26a6-4592-8763-52dadf6f0dedMon, 11 May 2020 07:00:00 +020041:11falsefull88Jonas Herby    007 Markedsfejl under COVID-19-epidemien – Michael Teit Nielsen007 Markedsfejl under COVID-19-epidemien – Michael Teit NielsenI økonomisk teori er markedsfejl et af de væsentligste argumenter for at indføre regulering, som fjerner eller reducere markedsfejlen. Ofte taler folk om markedsfejl, når tingene ikke er som de synes, de burde være. Men er det altid markedsfejl? Er røg på et værtshus fx en markedsfejl, der kalder på regulering, selvom ingen udsættes ufrivilligt for passiv rygning ?

    Måske minder COVID-19 en lille, bitte smule om passiv rygning forstået på den måde, at du kun bliver ramt af smitten, hvis du er i umiddelbar nærhed af folk, der er smittede. Men der er selvfølgelig også mange forskelle. Bl.a. kan du ikke se om en person er smittet med COVID-19, og én enkelt inhalering er nok til at slå dig ihjel - så farlig er rygning trods alt ikke.

    Jeg havde om markedsfejl, da jeg studerede - og særligt i faget Mikro 2, som pga. den høje dumpeprocent var frygtet af alle. Jeg klarede mig personligt fint til den eksamen, men det er snart 20 år siden, og mine analytiske evner er lidt rustne i forhold til dengang. Så derfor har jeg inviteret min tidligere forelæser i netop Mikro 2, Michael Teit Nielsen, til at hjælpe mig med at få styr på markedsfejlene under en COVID-19-pandemi. Lyt med og bliv klogere på markedsfejl i en corona-tid.

    Optagelsen er lavet 23. april 2020.

    ]]>    I økonomisk teori er markedsfejl et af de væsentligste argumenter for at indføre regulering, som fjerner eller reducere markedsfejlen. Ofte taler folk om markedsfejl, når tingene ikke er som de synes, de burde være. Men er det altid markedsfejl? Er røg på et værtshus fx en markedsfejl, der kalder på regulering, selvom ingen udsættes ufrivilligt for passiv rygning ?

    Måske minder COVID-19 en lille, bitte smule om passiv rygning forstået på den måde, at du kun bliver ramt af smitten, hvis du er i umiddelbar nærhed af folk, der er smittede. Men der er selvfølgelig også mange forskelle. Bl.a. kan du ikke se om en person er smittet med COVID-19, og én enkelt inhalering er nok til at slå dig ihjel - så farlig er rygning trods alt ikke.

    Jeg havde om markedsfejl, da jeg studerede - og særligt i faget Mikro 2, som pga. den høje dumpeprocent var frygtet af alle. Jeg klarede mig personligt fint til den eksamen, men det er snart 20 år siden, og mine analytiske evner er lidt rustne i forhold til dengang. Så derfor har jeg inviteret min tidligere forelæser i netop Mikro 2, Michael Teit Nielsen, til at hjælpe mig med at få styr på markedsfejlene under en COVID-19-pandemi. Lyt med og bliv klogere på markedsfejl i en corona-tid.

    Optagelsen er lavet 23. april 2020.

    ]]>    b741b984-2101-4e61-899b-d281a6713387Mon, 04 May 2020 07:00:00 +020053:13falsefull77Jonas Herby    006 Hvorfor vokser regelmængden - Peter Bjerre Mortensen006 Hvorfor vokser regelmængden - Peter Bjerre MortensenHvis man google ”Regelstaten”, vil man se, at Professor Peter Bjerre Mortensen er den første, der nogensinde brugte udtrykket. Det er ikke tilfældigt. Peter er nemlig den person, jeg kender i Danmark, som har sat sig mest ind i hvor meget regelmængden vokser, og måske især hvorfor. CEPOS Reguleringsdatabase står i høj grad på skuldrene af Peter og hans kollegaers arbejde.

    I dette afsnit af Regelstaten taler vi om hvorfor regelmængden vokser og vokser. I nogle tilfælde betyder flere regler mere frihed for borgerne, men ofte begrænser de borgernes frihed. Vi forsøger også at placere ansvaret. Er det EU, der trækker reglerne ned over danskerne, eller er det embedsmændene, der har taget magten? Eller er det i virkeligheden Folketingets ansvar? Og hvad kan vi gøre for at begrænse regelmængden?

    Lyt med og bliv klogere på, hvorfor regelmængden vokser og hvad vi kan gøre for at begrænse Regelstaten 

    Links til de to bøger, vi taler om:

    ·       Regelstaten: https://www.djoef-forlag.dk/book-info/regelstaten

    ·       Når embedsmænd lovgiver:  https://www.djoef-forlag.dk/book-info/nar-embedsmaend-lovgiver

    Peters hjemmeside findes her: https://pure.au.dk/portal/da/persons/peter-bjerre-mortensen(5ad54690-9c6c-4dc3-b9c5-a79943bdef87).html

    Podcastet er optaget 6. april 2020

    Produceret af Casper Klein

    ]]>    Hvis man google ”Regelstaten”, vil man se, at Professor Peter Bjerre Mortensen er den første, der nogensinde brugte udtrykket. Det er ikke tilfældigt. Peter er nemlig den person, jeg kender i Danmark, som har sat sig mest ind i hvor meget regelmængden vokser, og måske især hvorfor. CEPOS Reguleringsdatabase står i høj grad på skuldrene af Peter og hans kollegaers arbejde.

    I dette afsnit af Regelstaten taler vi om hvorfor regelmængden vokser og vokser. I nogle tilfælde betyder flere regler mere frihed for borgerne, men ofte begrænser de borgernes frihed. Vi forsøger også at placere ansvaret. Er det EU, der trækker reglerne ned over danskerne, eller er det embedsmændene, der har taget magten? Eller er det i virkeligheden Folketingets ansvar? Og hvad kan vi gøre for at begrænse regelmængden?

    Lyt med og bliv klogere på, hvorfor regelmængden vokser og hvad vi kan gøre for at begrænse Regelstaten 

    Links til de to bøger, vi taler om:

    ·       Regelstaten: https://www.djoef-forlag.dk/book-info/regelstaten

    ·       Når embedsmænd lovgiver:  https://www.djoef-forlag.dk/book-info/nar-embedsmaend-lovgiver

    Peters hjemmeside findes her: https://pure.au.dk/portal/da/persons/peter-bjerre-mortensen(5ad54690-9c6c-4dc3-b9c5-a79943bdef87).html

    Podcastet er optaget 6. april 2020

    Produceret af Casper Klein

    ]]>    afbfe96a-c46f-476a-8875-f1c3a7c43056Mon, 27 Apr 2020 07:00:00 +020059:55falsefull66Jonas Herby    005 Nudging som erstatning for regulering i en corona-tid - Pelle Guldborg Hansen005 Nudging som erstatning for regulering i en corona-tid - Pelle Guldborg HansenI Danmark har regeringen valgt at håndtere corona-epidemien gennem masser af central planlægning fra København. Men det er svært at styre et komplekst samfund fra centralt hold, og derfor opstår der masser af de samme uhensigtsmæssigheder og problemer, som man kender fra planøkonomier. Fx har man forbudt frisører at klippe kunder under ordnede forhold i deres saloner, mens det stadig er tilladt for frisørerne at tage ud til kunderne - hvor forholdene kan være mere langt mere kaotiske.

    Ikke desto mindre har nedlukningen virket, og myndighederne taler nu om, at vi måske kan danse med COVID19 indtil en vaccine er tilgængelig. Men hvis denne dans på nogen måde skal blive behagelig, så er vi nødt til at finde bedre redskaber, som skader danskernes hverdag mindre. Jeg har selv foreslået, at man kan bruge økonomiske incitamenter — fx ved at betale frisører for at tage færre kunder ind, i stedet for at lukke dem helt og følge op med dyre hjælpepakker. Men der er også andre redskaber, der kan gøre dansen mere behagelig for danskerne.

    Og et af disse redskaber — nudging — er emnet i denne episode af Regelstaten, hvor jeg taler med Pelle Guldborg Hansen, der er lektor på Roskilde Universitet, og en af Danmarks førende eksperter i nudging. I forhold til regulering har nudging har den store fordel, at adfærdsændringer er frivillige og dermed mindre skadelige for individet og samfundet end central regulering.

    Lyt med og bliv klogere på nudging og hvordan det kan indgå i den nuværende kamp mod COVID19

    Optagelsen er lavet 15. februar 2020.

    Her er de bøger, Pelle (og jeg) anbefaler:

    • Nudge - Thaler (elefant på forsiden)
    • Inside the nudge unit
    • Thinking fast and slow Kahneman og Tversky - mikroøkonomisk fundament for nudging.
    • Mindless Eating (Hovedløse spisevaner)

    Og her er link til Apples Mobility Report, som bliver omtalt i podcastet: https://www.apple.com/covid19/mobility

    ]]>    I Danmark har regeringen valgt at håndtere corona-epidemien gennem masser af central planlægning fra København. Men det er svært at styre et komplekst samfund fra centralt hold, og derfor opstår der masser af de samme uhensigtsmæssigheder og problemer, som man kender fra planøkonomier. Fx har man forbudt frisører at klippe kunder under ordnede forhold i deres saloner, mens det stadig er tilladt for frisørerne at tage ud til kunderne - hvor forholdene kan være mere langt mere kaotiske.

    Ikke desto mindre har nedlukningen virket, og myndighederne taler nu om, at vi måske kan danse med COVID19 indtil en vaccine er tilgængelig. Men hvis denne dans på nogen måde skal blive behagelig, så er vi nødt til at finde bedre redskaber, som skader danskernes hverdag mindre. Jeg har selv foreslået, at man kan bruge økonomiske incitamenter — fx ved at betale frisører for at tage færre kunder ind, i stedet for at lukke dem helt og følge op med dyre hjælpepakker. Men der er også andre redskaber, der kan gøre dansen mere behagelig for danskerne.

    Og et af disse redskaber — nudging — er emnet i denne episode af Regelstaten, hvor jeg taler med Pelle Guldborg Hansen, der er lektor på Roskilde Universitet, og en af Danmarks førende eksperter i nudging. I forhold til regulering har nudging har den store fordel, at adfærdsændringer er frivillige og dermed mindre skadelige for individet og samfundet end central regulering.

    Lyt med og bliv klogere på nudging og hvordan det kan indgå i den nuværende kamp mod COVID19

    Optagelsen er lavet 15. februar 2020.

    Her er de bøger, Pelle (og jeg) anbefaler:

    • Nudge - Thaler (elefant på forsiden)
    • Inside the nudge unit
    • Thinking fast and slow Kahneman og Tversky - mikroøkonomisk fundament for nudging.
    • Mindless Eating (Hovedløse spisevaner)

    Og her er link til Apples Mobility Report, som bliver omtalt i podcastet: https://www.apple.com/covid19/mobility

    ]]>    a532743b-f3e6-4af0-9399-0a32d87a8857Mon, 20 Apr 2020 07:00:00 +020001:06:52falsefull55Jonas Herby    004 Sportsøkonomi - Lars Christensen004 Sportsøkonomi - Lars ChristensenVerden er kompleks, og der foregår tusindvis af ting på samme tid, når milliarder af mennesker med milliarder af forskellige målsætninger handler med hinanden. Det betyder, at det kan være svært at opnå viden om, hvordan mennesker reagerer på ændringer i statens regler. 

    Men i sportens verden er tingene mere enkle. Målet er tydeligere — det handler som regel om at vinde — og reglerne er velbeskrevet, ikke blot fordi vi kender reglerne, men også fordi vi ofte kender årsagen til, at reglen blev indført. Det gør sportens verden til et interessant sted for økonomer, som gerne vil vide, hvordan vi mennesker reagerer på nye regler. 

    I dette afsnit af Regelstaten taler jeg om sportsøkonomi med Lars Christensen, som er uafhængig økonom med speciale i pengeøkonomi og politik, men som siden af har en særinteresse i for anvendelse af økonomisk teori i sportsverdenen.

    Lyt med og bliv klogere på, hvorfor 3-pointlinjen i basketball var dyr for midrange spillerne, hvorfor indførelsen af hjelme i NFL gjorde sporten mere brutal, og hvordan vi økonomer kan lære mange ting af at se på, hvordan spillere, trænere og ”den usynlige hånd” reagerer på nye regler i sportens verden.

    ]]>    Verden er kompleks, og der foregår tusindvis af ting på samme tid, når milliarder af mennesker med milliarder af forskellige målsætninger handler med hinanden. Det betyder, at det kan være svært at opnå viden om, hvordan mennesker reagerer på ændringer i statens regler. 

    Men i sportens verden er tingene mere enkle. Målet er tydeligere — det handler som regel om at vinde — og reglerne er velbeskrevet, ikke blot fordi vi kender reglerne, men også fordi vi ofte kender årsagen til, at reglen blev indført. Det gør sportens verden til et interessant sted for økonomer, som gerne vil vide, hvordan vi mennesker reagerer på nye regler. 

    I dette afsnit af Regelstaten taler jeg om sportsøkonomi med Lars Christensen, som er uafhængig økonom med speciale i pengeøkonomi og politik, men som siden af har en særinteresse i for anvendelse af økonomisk teori i sportsverdenen.

    Lyt med og bliv klogere på, hvorfor 3-pointlinjen i basketball var dyr for midrange spillerne, hvorfor indførelsen af hjelme i NFL gjorde sporten mere brutal, og hvordan vi økonomer kan lære mange ting af at se på, hvordan spillere, trænere og ”den usynlige hånd” reagerer på nye regler i sportens verden.

    ]]>    6afa583d-d38c-4d25-a82b-6acf38dae279Mon, 13 Apr 2020 08:00:00 +020041:00falsefull44Jonas Herby    003 Hastelovgivning, nødret og undtagelsestilstande - Professor Christian Bjørnskov003 Hastelovgivning, nødret og undtagelsestilstande - Professor Christian BjørnskovUnder corona-udbruddet har Folketinget hastebehandlet en række nye love. Senest vedtog folketinget en ny epidemilov, som bl.a. indskrænker forsamlingsfriheden yderligere, så det fx nu ikke kun er arrangementer og begivenheder med mere end 10 deltagere, der er forbudt - nu er det blot det at være 10 personer på samme sted, der er forbudt. Loven blev vedtaget blot fem dage efter at Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke havde fremsat loven. 

    I dette afsnit af Regelstaten taler jeg derfor om nødret og hastelovgivning med Professor Christian Bjørnskov. Vi taler bl.a. om, hvorfor forfatningen i mange lande giver regeringerne mulighed for at indføre undtagelsestilstande. Hvad fordelene og ulemperne ved hastelovgivning er? Og om vi har noget at være nervøse for i Danmark. 

    Lyt med og bliv klogere på, hvorfor tiden måske har overhalet behovet for at kunne indføre undtagelsestilstand, og hør Bjørnskovs vurdering af, hvordan vi vil tænke tilbage på denne tid om 5-10 år. 

    Optagelsen er lavet 2. april 2020. 

    Hvis du vil vide mere om hastelovgivning og nødret, er denne artikel ifølge Professor Christian Bjørnskov et godt sted at starte: https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/0022002719865994 

    Data for COVID-19 i Schweiz kan findes her: https://www.corona-data.ch/ 

    ]]>    Under corona-udbruddet har Folketinget hastebehandlet en række nye love. Senest vedtog folketinget en ny epidemilov, som bl.a. indskrænker forsamlingsfriheden yderligere, så det fx nu ikke kun er arrangementer og begivenheder med mere end 10 deltagere, der er forbudt - nu er det blot det at være 10 personer på samme sted, der er forbudt. Loven blev vedtaget blot fem dage efter at Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke havde fremsat loven. 

    I dette afsnit af Regelstaten taler jeg derfor om nødret og hastelovgivning med Professor Christian Bjørnskov. Vi taler bl.a. om, hvorfor forfatningen i mange lande giver regeringerne mulighed for at indføre undtagelsestilstande. Hvad fordelene og ulemperne ved hastelovgivning er? Og om vi har noget at være nervøse for i Danmark. 

    Lyt med og bliv klogere på, hvorfor tiden måske har overhalet behovet for at kunne indføre undtagelsestilstand, og hør Bjørnskovs vurdering af, hvordan vi vil tænke tilbage på denne tid om 5-10 år. 

    Optagelsen er lavet 2. april 2020. 

    Hvis du vil vide mere om hastelovgivning og nødret, er denne artikel ifølge Professor Christian Bjørnskov et godt sted at starte: https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/0022002719865994 

    Data for COVID-19 i Schweiz kan findes her: https://www.corona-data.ch/ 

    ]]>    66d1fba2-2ec3-48c4-9af5-8f6801bf119eMon, 06 Apr 2020 07:00:00 +020047:29falsefull33Jonas Herby    002 Værdien af direktører - Morten Bennedsen002 Værdien af direktører - Morten BennedsenSF har foreslået, at man lægger et loft over direktørlønningerne, så de maksimalt kan være 20 gange højere end den lavest lønnede i virksomheden. Et forslag som bakkes op af bl.a. Enhedslisten, som gerne ser grænsen sat helt ned til 3. 

    I dette afsnit af regelstaten taler jeg med Professor Morten Bennedsen om direktørlønninger, direktørernes betydning for virksomheden, ejernes kontrol med direktøren og effekten — og eventuel omgåelse af — en lov som begrænser direktørlønningerne. 

    Lyt med og bliv klogere på, hvorfor ”problemet” er mere komplekst (og nok markant mindre, end du går og tror), og hør argumenterne for og imod regulering af direktørernes lønninger. 

    Optagelsen er lavet 25. februar 2020. 

    ]]>    SF har foreslået, at man lægger et loft over direktørlønningerne, så de maksimalt kan være 20 gange højere end den lavest lønnede i virksomheden. Et forslag som bakkes op af bl.a. Enhedslisten, som gerne ser grænsen sat helt ned til 3. 

    I dette afsnit af regelstaten taler jeg med Professor Morten Bennedsen om direktørlønninger, direktørernes betydning for virksomheden, ejernes kontrol med direktøren og effekten — og eventuel omgåelse af — en lov som begrænser direktørlønningerne. 

    Lyt med og bliv klogere på, hvorfor ”problemet” er mere komplekst (og nok markant mindre, end du går og tror), og hør argumenterne for og imod regulering af direktørernes lønninger. 

    Optagelsen er lavet 25. februar 2020. 

    ]]>    bb01d0d9-ebff-4830-9ce0-9fc9b0b9420bMon, 30 Mar 2020 07:00:00 +020036:42falsefull22Jonas Herby    001 Huslejeregulering - Jakob Roland Munch001 Huslejeregulering - Jakob Roland MunchDer har været fornyet debat om huslejeregulering, efter at boligminister Kaare Dybvad kom med et indgreb, som skulle stramme §5.2 i boligreguleringsloven, også kendt som Blackstone-indgrebet. 

    I første afsnit af Regelstaten taler jeg huslejeregulering med Professor Jakob Roland Munch, som for nylig blev udnævnt til økonomisk vismand.

    Hvorfor har vi huslejeregulering? Hvad betyder huslejereguleringen for huspriser, beskæftigelse, ulighed mv? Og er der andre — og måske bedre — måder at opnå de politiske ønsker om omfordeling og blandede beboersammensætninger på?

    Lyt med og bliv klogere på, hvorfor stort set alle økonomer er enige om, at huslejeregulering — uanset politisk observans — er en dårlig måde at opnå sine politiske målsætninger på.

    ]]>    Der har været fornyet debat om huslejeregulering, efter at boligminister Kaare Dybvad kom med et indgreb, som skulle stramme §5.2 i boligreguleringsloven, også kendt som Blackstone-indgrebet. 

    I første afsnit af Regelstaten taler jeg huslejeregulering med Professor Jakob Roland Munch, som for nylig blev udnævnt til økonomisk vismand.

    Hvorfor har vi huslejeregulering? Hvad betyder huslejereguleringen for huspriser, beskæftigelse, ulighed mv? Og er der andre — og måske bedre — måder at opnå de politiske ønsker om omfordeling og blandede beboersammensætninger på?

    Lyt med og bliv klogere på, hvorfor stort set alle økonomer er enige om, at huslejeregulering — uanset politisk observans — er en dårlig måde at opnå sine politiske målsætninger på.

    ]]>    40ef9deb-6322-4d04-9d75-da6ece8b9b8aFri, 20 Mar 2020 07:00:00 +020040:52falsefull11Der har været fornyet debat om huslejeregulering, efter at boligminister Kaare Dybvad kom med et indgreb, som skulle stramme §5.2 i boligreguleringsloven, også kendt som Blackstone-indgrebet. I første afsnit af Regelstaten taler jeg huslejeregulering med Professor Jakob Roland Munch, som for nylig blev udnævnt til økonomisk vismand. Hvorfor har vi huslejeregulering? Hvad betyder huslejereguleringen for huspriser, beskæftigelse, ulighed mv? Og er der andre — og måske bedre — måder at opnå de politiske ønsker om omfor-deling og blandede beboersammensætninger på? Lyt med og bliv klogere på, hvorfor stort set alle økonomer er enige om, at huslejeregulering — uanset politisk observans — er en dårlig måde at opnå sine politiske målsætninger på.Jonas Herby    Velkommen til RegelstatenVelkommen til RegelstatenMængden af love og regler i Danmark vokser med næsten uhyggelig hastighed, så der i dag er tre gange så mange statslige regler som i 1989. Hvis denne udvikling fortsætter, vil der være 20 gange så mange regler, når du dør, som da du blev født.

     

    Men hvad betyder det for det danske samfund og den enkelte danskers liv, når staten gennem påbud og forbud blander sig i næsten alt? I Regelstaten forsøger jeg - gennem samtaler med eksperter, meningsdannere med mere – at gøre os alle klogere på, hvordan de mange regler påvirker vores samfund, og hvad de betyder for din og min hverdag.

    ]]>    Mængden af love og regler i Danmark vokser med næsten uhyggelig hastighed, så der i dag er tre gange så mange statslige regler som i 1989. Hvis denne udvikling fortsætter, vil der være 20 gange så mange regler, når du dør, som da du blev født.

     

    Men hvad betyder det for det danske samfund og den enkelte danskers liv, når staten gennem påbud og forbud blander sig i næsten alt? I Regelstaten forsøger jeg - gennem samtaler med eksperter, meningsdannere med mere – at gøre os alle klogere på, hvordan de mange regler påvirker vores samfund, og hvad de betyder for din og min hverdag.

    ]]>    704c0197-cfe7-44cd-813c-d93cbcdf353cWed, 18 Mar 2020 07:00:00 +020001:44falsetrailerJonas Herby